Skip to main content

 

Erleada-kombi forlænger tiden til rPFS hos patienter med mCRPC

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Prostata.

ASCO-GU: Det forlænger tiden til radiografisk progression (rPFS) eller død med 31 procent, hvis kemonaive patienter med metastaserende kastrationsresistent prostatakræft (mCRPC) i behandling med androgen deprivationsbehandling (ADT), bliver behandlet med Erleada (apalutamid) plus Zytiga (abirateron) og prednison.

Det viser data fra fase III-studiet ACIS, som blev præsenteret på American Society of Clinical Oncology's Genitourinary Cancers Symposium (ASCO GU) den 11. februar. Studiet fandt imidlertid ingen overlevelsesfordel ved behandlingskombinationen, påpeger overlæge og professor i urologi ved Aarhus Universitet Michael Borre.

”ACIS imødekom studiets primære endpoint og forlængede tiden til radiografisk progression med seks måneder fra median 16,6 måneder i abirateron/placebo-armen til 24 måneder i abirateron/apalutamid-armen [HR=0,69; p <0,0001]. Kombinationen medførte ikke nye bivirkningssignaler. Imidlertid fandt studiet ingen overlevelsesgevinst ved at kombinere abirateron med apalutamid, hvilket vil begrænse en fremtidig behandlingsstrategi baseret på denne kombination,” siger Michael Borre. 

Ingen nye sikkerhedssignaler

ACIS er et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie. Studiet inkluderede 982 patienter med kemoterapi-naiv mCRPC, der var i behandling med ADT. De blev randomiseret til enten Erleada og Zytiga plus prednison eller placebo og Zytiga plus prednison. Studiets primære endepunkt var rPFS, mens sekundære endepunkter inkluderede samlet overlevelse (OS), tid til kronisk opioidbrug, tid til initiering af cytotoksisk kemoterapi og tid til smerteprogression. Ifølge en opdateret analyse af data blev der ikke påvist nogen statistisk signifikante forskelle for de sekundære endepunkter.

Sikkerhedsprofilen var i overensstemmelse med tidligere undersøgelser af Erleada uden nogen nye sikkerhedssignaler. Grad 3-4 behandlingskrævende bivirkninger (TEAE'er) blev rapporteret hos 63,3 procent af patienterne i kombinationsarmen mod 56,2 procent i kontrolarmen. Grad 3/4 TEAE'er, der forekom hyppigere i kombinationen versus kontrolarmen, inkluderede træthed (4,7 procent mod 3,9 procent), hypertension (20,6 procent mod 12,5 procent), fald (3,3 procent mod 0,6 procent), hududslæt (4,5 procent mod 0,4 procent), hjertelidelser (9 procent mod 5,7 procent), brud og osteoporose (4,1 procent mod 1,4 procent) og krampeanfald (0,2 procent mod 0).

Livskvaliteten var sammenlignelig mellem de to behandlingsarme.