AKT-hæmmer har god effekt mod kastrationsresistent prostatakræft
Michael Borre
ESMO: AKT-hæmmeren ipatasertib kombineret med hormonbehandling giver næsten fem måneder længere radiografisk progressionsfri overlevelse hos mænd med metastatisk kastrationsresistent prostatakræft sammenlignet med hormonbehandling alene.
Det viser fase-III studiet IPATential150, der er lavet med dansk bidrag.
Medicinalfirmaet Roche, der står bag ipatasertib, meldte allerede i juni, at IPATential150-studiet havde nået et af dets primære endepunkter, nemlig radiografisk progressionsfri overlevelse (rPFS). Resultatets detaljer blev præsenteret (Abstrakt LBA4) på ESMO-kongressens andet presidential symposium søndag den 20. september .
Overlæge og professor i urologi ved Aarhus Universitet, Michael Borre, er medforfatter og har sammen med forskningsenheden på Aarhus Universitet bidraget med data fra 18 patienter til studiet, hvilket gør den danske enhed til den femte største leverandør på data på globalt plan.
Han er ganske begejstret for resultatet:
”Når man først er kastrationsresistent, er der ikke mange behandlingsmuligheder. Derfor er det altid positivt at se en forbedring i progressionsfri overlevelse på cirka fem måneder for denne patientgruppe,” siger Michael Borre.
Få bivirkninger på danske patienter
Ud af de 18 patienter, der var med i forsøget i Aarhus, var der kun én som pga. diarre ønskede at stoppe den eksperimentelle medicin og fortsatte med standardbehandlingen, fortæller Michael Borre.
”Det er et stof, som generelt tåles fint. Få af vores patienter udviklede hududslæt, diarre og påvirket boldsukker og blodprocent, men efter en behandlingspause og/eller dosisreduktion var generne relative få efter behandlingen blev genoptaget,” siger Michael Borre.
Selv om han ser yderst positivt på lægemidlet ipatersitib og de aktuelle resultater fra IPATential150, er han alligevel usikker på, om præparatet med de nuværende resultater inkl. bivirkninger vil kunne få en anbefaling i Medicinrådet, hvor han selv er medlem af fagudvalget for kræft i blærehalskirtlen.
”Det afhænger selvfølgelig i høj grad af prisen på lægemidlet, men man vil typisk gerne se nogle hårde endepunkter – dvs. en overlevelsesgevinst. Derudover vil det risikere at fremstå for bivirkningsfyldt, fordi relativt mange patienters deltagelse i andre centre blev stoppet, fremfor forsøgt håndteret med pause og eller dosisreduktion,” siger Michael Borre og tilføjer:
”Jeg kan godt have mine bekymringer om, at det vil kunne veje uhensigtsmæssigt tungt i en vurderingsproces, men jeg vil ikke selv være i tvivl om, at jeg som patient ville tage imod tilbuddet. Jeg synes, at toksiteten har været tålelig.”
Venter på generel overlevelse
IPATential150 studiet har været i gang i cirka 30 måneder og er altså på sit tredje år, men vi kommer til at vente lidt endnu, før vi har det sekundære endepunkt, generel overlevelse. Michael Borre synes dog, at det ser fornuftigt ud, men det overrasker ham egentlig ikke, for i teorien burde præparatet have en positiv effekt på denne kræftform.
Ved kastrationsresistent prostatakræft er vækst og spredning af kræften generelt drevet af aktivering af PI3K/AKT-signalvejen, og det nyere præparat ipatasertib er målrettet præcist denne signalvej.
Ipatersitib hæmmer signalvejen PI3K/AKT, som er forbundet med et tab af tumorundertrykkelsesproteinet PTEN, set hos cirka 40-60 procent af folk med mCRPC.
”Det er dejligt, at teori og praksis passer sammen,” siger Michael Borre.