Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Prostatakræft øger risiko for depression markant

Anne Sofie Friberg

ASCO: De første to år efter diagnosetidspunktet, har mænd med prostatakræft næsten tre gange så stor risiko for at få en depression.

Det viser et nyt, dansk kohortestudie, som blev præsenteret på en postersession lørdag på ASCO (Abstrakt 5061). Resultatet understreger vigtigheden af at holde øje med depressive symptomer hos mænd med prostatakræft, siger læge Anne Sofie Friberg, der er studiets førsteforfatter.

Det danske registerbaserede kohortestudie har undersøgt mænd udredt for prostatakræft i perioden 1998 til 2011, og holdt disses depressionsrisiko op imod baggrundsbefolkningens risiko. Og det viser sig, at de mænd, som fik stillet en prostatakræftdiagnose, havde tre gange så stor risiko for at få en depression to år efter, at diagnosen blev stillet, sammenlignet med mænd i samme aldersgruppe i baggrundsbefolkningen. 

"Depression er en kendt komplikation til kræft, men der er kun få studier, som har set på problemets reelle omfang. Rigtig mange overlever eller lever længe med prostatakræft i dag, og derfor er det vigtigt, at vi interesserer os for overlevernes livskvalitet. Vores fund understreger vigtigheden af, at vi er opmærksomme på depressive symptomer hos mænd diagnosticeret med prostatakræft – især de to første år efter, at de har fået diagnosen," siger studiets førsteforfatter, læge Anne Sofie Friberg fra Rigshospitalet.

Studiet viser, at prostatakræftpatienternes risiko for depression fortsat er signifikant øget i op til 18 år efter diagnosetidspunktet.

Godartede forandringer

Studiet har undersøgt depressionsrisikoen hos de 54.766 mænd, der blev udredt for prostatakræft i perioden 1998-2011 grundet mistanke om ondartede celleforandringer i prostata. Heraf fik 33.347 mænd konstateret prostatakræft, mens de resterende 21.419 havde godartede celleforandringer. 

"Betragter vi den tredjedel af mændene, som har været under udredning, og har fået at vide, at de har godartede celleforandringer i prostata, er risikoen for depression let forøget de første to år efter, at udredningen har fundet sted. Herefter er deres risiko sammenlignelig med depressionsrisikoen i baggrundsbefolkningen," siger Anne Sofie Friberg.  

I studiet er depression defineret som en hospitalskontakt med en depressionsdiagnose eller ved, at der er blevet indløst en recept på antidepressiv medicin i studieperioden. 

Stadiets betydning
Studiet har ikke undersøgt, om risikoen for depression afhænger af, hvor fremskreden sygdommen er på diagnosetidspunktet, eller hvilken behandling den pågældende patient har modtaget. Det vil være relevant at få afklaret fremadrettet, siger Anne Sofie Friberg.

"Det er relevant at få afklaret, om der er bestemte subgrupper, som er særligt sårbare. For sådanne grupper er det naturligvis vigtigt, at vi har særligt fokus på som læger," siger hun.

Der findes allerede kohortestudier om depressionsrisiko hos patienter med brystkræft og patienter gynækologisk kræft, og her ses lignende mønstre. Disse studier inkluderede udelukkende patienter diagnosticeret med kræft, og fandt, at risikoen for depression var øget – også mange år efter diagnosetidspunktet. Aktuelt arbejder nogle af Anne Sofie Fribergs kollegaer på at afklare, om mønstrene også kan genfindes hos patienter diagnosticeret med bugspytkirtelkræft.

Kultur