Dansk studie: Kvinder med fremskreden NSCLC lever længere end mandlige NSCLC-patienter

Kvinder med fremskreden ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) lever generelt længere end mænd med samme sygdom, viser dansk studie. Resultaterne understreger vigtigheden af at anerkende køn som en faktor i behandlingen af og forskningen i lungekræft, påpeger studiets førsteforfatter. 

”Vores studie viser, at kvinder med fremskreden NSCLC generelt lever længere end mænd – også efter justering for en lang række faktorer såsom alder, sygdomsstadie, komorbiditet, behandlingstype og sociale forhold. Resultaterne kan medvirke til at skabe opmærksomhed om køn som en mulig biologisk og klinisk vigtig faktor i behandlingen af og forskningen i lungekræft. Det er især relevant i en tid, hvor vi forsøger at skræddersy behandlingen bedre til den enkelte patient,” siger førsteforfatter Matilde Grupe Frost, ph.d., læge og postdoc ved Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. 

I studiet, som er publiceret i Lung Cancer, identificerede de danske forskere voksne diagnosticeret med fremskreden NSCLC i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2023 ved hjælp af landsdækkende sundhedsregistre og kliniske databaser. Forskerne sammenlignede kvinder med mænd på tværs af demografiske, sociale, socioøkonomiske, patient- og tumorkarakteristika (herunder PDL-1-ekspression og drivermutationer), behandlinger og samlet overlevelse (OS) fra henholdsvis diagnosetidspunkt og påbegyndelse af den første behandlingslinje.

I alt 14.635 personer blev inkluderet i studiet, halvdelen var mænd og halvdelen kvinder. Den mediane overlevelse (OS) var længere for kvinderne end for mændene. Fra diagnosen levede kvinderne i median 8,8 måneder, mens mændene levede 7,0 måneder. Fra opstart af første behandling var medianoverlevelsen 14,1 måneder for kvinderne og 10,9 måneder for mændene. Når forskerne delte patienterne op i forskellige grupper (for eksempel efter alder, sygdomstype eller behandling), havde kvinderne enten bedre eller tilsvarende resultater sammenlignet med mændene, uanset gruppe.

Køn bør tænkes ind som vigtig faktor

Årsagen til overlevelsesforskellen imellem kønnene er endnu uklar, men en af forklaringerne kan være biologiske forskelle, fortæller Matilde Grupe Frost.

”Vores data peger på, at forskellene ikke alene kan forklares af kendte kliniske eller sociale faktorer. Der kan derfor være biologiske forklaringer såsom hormonelle forskelle eller kønsbetingede forskelle i immunrespons, som kan påvirke sygdomsforløb og behandlingseffekt. Det er også muligt, at der er forskelle i livsstil eller sygdomsadfærd efter diagnosen, som vores studie ikke har kunnet fange, for eksempel i forhold til rygestop eller alkoholforbrug,” siger hun.

Forskerne bag studiet håber på, at deres resultater kan bidrage til, at vi på sigt får en mere skræddersyet og effektiv behandling af både mænd og kvinder med lungekræft.

”Vi håber, at resultaterne kan være med til at motivere til yderligere forskning i kønsforskelle – ikke kun i overlevelse, men også i respons på behandling og bivirkninger. At forstå mekanismerne bag disse forskelle kan potentielt bidrage til nye behandlinger som en mere præcis og effektiv behandling af både mænd og kvinder med lungekræft. I en bredere kontekst bidrager studiet også til erkendelsen af, at køn bør tænkes ind som en vigtig faktor i både klinisk forskning og praksis,” siger Matilde Grupe Frost.

Køn indgår i den videre forskning

Forskergruppen bag studiet har ikke i øjeblikket nye studier om kønsforskelle undervejs, men køn indgår fortsat som en vigtig faktor i deres aktuelle forskningsprojekter.

”Vi arbejder i øjeblikket med at optimere immunterapibehandling til patienter med fremskreden lungekræft, blandt andet gennem PLASMO-AID NSCLC – et landsdækkende randomiseret klinisk studie, hvor vi undersøger, om man ved at tilpasse doseringen ud fra koncentrationen af medicin i blodet kan reducere bivirkninger uden at gå på kompromis med effekten,” siger Matilde Grupe Frost.

Hun leder herudover også et registerbaseret studie, som undersøger, hvordan patienter, der behandles med immunterapien Keytruda (pembrolizumab) i klinisk praksis, klarer sig, og om det adskiller sig mellem patienter, der ville have været inkluderet i de oprindelige kliniske forsøg, og dem, der ikke ville. Matilde Grupe Frost bidrager også til et sammenlignende studie af to forskellige immunterapier; Keytruda (pembrolizumab) og Tecentriq (atezolizumab), hvor man undersøger forskelle i effekt og anvendelse.