Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Medicinrådet afviser Rybrevant til exon 20m NSCLC trods markant effekt på PFS

Behandling med Rybrevant (amivantamab) og kemoterapi i første linje ved EGFR exon 20-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) afvises på grund af usikker langtidseffekt og høj pris, skriver Medicinrådet. Data for samlet overlevelse (OS) er fortsat umodne, men PFS-data er lige nu lovende.

Medicinrådet afviser amivantamab i kombination med carboplatin og pemetrexed til førstelinjebehandling af voksne patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) med EGFR exon 20-insertionsmutation. Behandlingen viser ellers en markant forbedring af den progressionsfri overlevelse sammenlignet med standardkemoterapi, men prisen er for høj, og effekten på samlet overlevelse vurderes som usikker.

”Tillæg af amivantamab til nuværende standardbehandling forlænger tiden til forværring af sygdommen og kan forlænge patienternes levetid. Det er dog usikkert, hvor meget længere overlevelse behandlingen kan medføre, fordi patienterne er fulgt i kort tid i forhold til deres prognose,” skriver Medicinrådet. I øjeblikket er medianopfølgningen 20,9 måneder.

Klar PFS-gevinst og høj responsrate

Resultaterne fra PAPILLON viser ved data cut-off, at den mediane progressionsfri overlevelse (PFS) var 11,4 måneder (95% CI: 9,8–13,7) for patienter, der blev behandlet med amivantamab og kemoterapi, sammenlignet med 6,7 måneder (95% CI: 5,6–7,3) for patienter i kemoterapiarmen. Dette svarer til en hazard ratio på 0,40 (95% CI: 0,30–0,53). 

Progressionsfri overlevelse 2 (PFS2), som måler tid til anden sygdomsprogression eller død, var ikke nået i kombinationsarmen (95% CI: 22,8; ikke nået), mens den var 17,2 måneder (95% CI: 14,0–21,5) i kontrolarmen. Hazard ratio var 0,49 (95% CI: 0,32–0,76). 

Median OS var endnu ikke nået i kombinationsarmen, mens den var 28,6 måneder (95% CI: 24,4; ikke nået) i kontrolarmen. Hazard ratio var 0,76 (95% CI: 0,50–1,14), men Medicinrådet understreger, at kun 30 procent af patienterne var døde ved seneste opfølgning, og at analysen dermed er umoden.

Amivantamab er tidligere blevet afvist af Medicinrådet som anden eller senere linje behandling til samme patientgruppe på grund af for svag evidens. Men ifølge overlæge Lotte Holm Land fra Odense Universitetshospital, som udtalte sig i forbindelse med præsentationen af PAPILLON på ESMO 2023, var resultaterne fra PAPILLON dengang lovende, og så mangler der gode alternativer til patientgruppen:

”Vi lungeonkologer har ventet på, at der kom flere data på området, da behandlingen tidligere er blevet  afvist til brug i senere linjer. Nu er de her så, og det er lovende resultater. Jeg tænker, at det er potentielt praksisændrende, men vi mangler stadig overlevelsesdata,” sagde Lotte Holm Land.

Behandlingen er kun relevant for lidt over én procent af patienter med NSCLC, men for dem er det en vigtig mulighed, sagde hun.

”Vi har ikke nogen særlig gode behandlingsmuligheder til patienter med NSCLC med exon 20-insertions-mutation udover kemoterapi, da de ikke har samme effekt af TKI som patienter med for eksempel exon 19 og 21-muteret NSCLC, og samtidig heller ikke har potentielt samme gode effekt af behandling med immunterapi som patienter med NSCLC uden EGFR-mutationer. Amivantamab ser dog ud til at have en rigtig god effekt på patienter med Exon 20.”

Tre kilder til usikkerhed

Medicinrådet identificerer tre centrale kilder til usikkerhed i evidensgrundlaget:

  • Opfølgningstiden er kort i forhold til patienternes prognose.
  • Halvdelen af patienterne i kontrolarmen skifter til amivantamab i anden linje, hvilket ikke er standard i Danmark.
  • Der mangler data for, om PAPILLON-populationen er repræsentativ for danske patienter med EGFR exon 20-ins.

De justerede analyser, som tager højde for behandlingsskift, bygger på antagelser og giver yderligere usikkerhed om effekten i en dansk kontekst, mener rådet.

Flere bivirkninger – men velkendte

Alvorlige bivirkninger til behandlingen (grad ≥ 3) forekom hos 75 procent i amivantamab-armen mod 54 procent i kontrolarmen, altså en forskel på 21 procentpoint (95% CI: 10,6; 31,5)

Andelen af patienter med SAE (serious adverse events, alvorlige hændelser) var henholdsvis 37 procent mod 31 procent – en forskel på 6 procentpoint (95% CI: -4,6; 16,6).

Medicinrådet opfordrer virksomheden bag lægemidlet til at vende tilbage med en lavere pris.

Kultur

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.

FILM: Et filmdrama fra Herlev Hospital om en ung speciallæges fejlskøn får rosende ord med på vejen i mange dele af sundhedsvæsnet.

BØGER: Laura Ringos ’Efter kort tids sygdom’ er et tydeligt debatindlæg om screening for tarmkræft. Men romanen er læseværdig også for sine skildringer af parforhold og optikerbranchen.

KULTUR-TEMPERATUR: Selv om praktiserende læge Christian Freitag ikke selv dyrker kunstneriske sysler, lader han sig gerne bevæge af stærke kulturoplevelser. Netflix-serien Adolescence ramte ham direkte i hjertet, Churchill giver ham perspektiv, og et lærebogsværk i embryologi vækker ydmyghed over livets begyndelse.