Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Det er lovende resultater, da vi ikke har så mange andre gode behandlingsalternativer. Men desværre har vi ikke adgang til savolitinib i Danmark. Så det er ikke noget, vi kan gå hjem og afprøve nu og her. På den måde er der langt fra forskning til den kliniske virkelighed,” siger Peter Meldgaard.

Whack-a-Mole-tilgang giver flotte resultater efter progression på førstelinje Tagrisso

ELCC: På ELCC 2025 var andenlinjebehandling et stort anlagt tema for patienter med EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), der progredierer på førstelinje Tagrisso (osimertinib). To studier fastholder osimertinib i anden linje, men tilføjer så et nyt målrettet lægemiddel. Det er der fornuftige tanker bag, mener overlæge Peter Meldgaard.

Patienter, der behandles over en længere periode med tyrosinkinasehæmmere som osimertinib, udvikler til tider nye mutationer i nogle af metastaserne, som så begynder at progrediere, mens de resterende forbliver stabile, siger Peter Meldgaard, overlæge og klinisk lektor i onkologi på Aarhus Universitetshospital.

”Derfor er det oplagt at kigge på, om man kan gå ind og ramme nogle af de nye mutationer med et andet lægemiddel, mens man fortsat giver osimertinib for at bremse den resterende sygdom. Det er whack-a-mole-tilgangen, hvor vi først banker til mutationen, når den stikker hovedet op. Vi har selv praktiseret tilgangen i klinikken med de lægemidler, vi nu engang har til rådighed,” siger Peter Meldgaard.

MET-hæmmer gav flot respons

Behandlingsprincippet, hvor osimertinib fastholdes, mens nye lægemidler tilføjes ved progression, er blandt andet blevet afprøvet i fase II-studiet SAVANNAH, præsenteret på den europæiske lungekræftkongres ELCC 2025’s første Proffered Paper Session (abstrakt #2O) onsdag den 26. marts.

I SAVANNAH-studiet blev patienter med EGFR-muteret avanceret NSCLC, der tidligere var blevet behandlet med osimertinib, inkluderet efter påvisning af nyudviklet MET-overekspression (IHC 3+ i ≥90% af tumorceller) eller MET-amplifikation (≥10 MET-genkopier ved FISH-analyse). I studiet fik patienterne kombinationen af oral savolitinib (300 mg to gange dagligt) og osimertinib (80 mg dagligt).

Studiets primære population omfattede 80 patienter, hvor den objektive responsrate (ORR) var 56 procent vurderet af investigator (95 % CI: 45-67) og 55 procent ved blindet uafhængig vurdering (BICR; 95 % CI: 43-66).

Resultaterne viste desuden:

  • Median responsvarighed (DoR) var henholdsvis 7,1 måneder (investigator-vurderet) og 9,9 måneder (BICR).
  • Median progressionsfri overlevelse (PFS) var henholdsvis 7,4 måneder (investigator-vurderet) og 7,5 måneder (BICR).
  • 81 procent af patienterne havde PFS-hændelser, ifølge investigator-vurdering, mens tallet var 61 procent ved BICR.

”En stor del af NSCLC-patienterne med EGFR-mutationer udvikler MET-forandringer, som kan målrettes med behandling. Derfor er det en god tanke. Og det er også ret flotte PFS-resultater, da det jo er patienter, som allerede har været i behandling i lang tid og er progredieret på osimertinib,” siger Peter Meldgaard.

Kombinationsbehandlingen viste en relativt håndterbar sikkerhedsprofil, hvor grad ≥3 behandlingsrelaterede bivirkninger blev rapporteret hos 32 procent af patienterne, mens alvorlige bivirkninger forekom hos 31 procent. De hyppigste bivirkninger inkluderede perifert ødem (58 procent), kvalme (45 procent), diarré (33 procent) og opkastning (21 procent). Behandlingsrelaterede bivirkninger førte til seponering hos henholdsvis 16 procent (savolitinib) og 12 procent (osimertinib).

”Det er lovende resultater, da vi ikke har så mange andre gode behandlingsalternativer. Men desværre har vi ikke adgang til savolitinib i Danmark. Så det er ikke noget, vi kan gå hjem og afprøve nu og her. På den måde er der langt fra forskning til den kliniske virkelighed,” siger Peter Meldgaard.

TKI og ADC giver lang PFS

En lignende tilgang så vi i ORCHARD-studiet, også præsenteret på ELCC’s første Proffered Paper Session (abstract #1O). Studiet har undersøgt kombinationen af osimertinib med det TROP2-rettede antistof-lægemiddel-konjugat Datroway (datopotamab deruxtecan, Dato-DXd).

I ORCHARD-studiet modtog 69 patienter osimertinib (80 mg dagligt) i kombination med Dato-DXd i to dosisgrupper (4 mg/kg og 6 mg/kg hver tredje uge). Den mediane behandlingsvarighed var 9,0 måneder i 4 mg/kg-gruppen og 9,8 måneder i 6 mg/kg-gruppen.

Resultaterne viste en objektiv responsrate (ORR) på 43 procent i 4 mg/kg-gruppen og 36 procent i 6 mg/kg-gruppen.

  • Median tid til respons var henholdsvis 2,7 måneder (4 mg/kg) og 1,4 måneder (6 mg/kg).
  • Efter 9 måneder var 64 procent af patienterne i 6 mg/kg-gruppen stadig i respons sammenlignet med 15 procent i 4 mg/kg-gruppen.
  • Median progressionsfri overlevelse (PFS) var henholdsvis 9,5 måneder (4 mg/kg-gruppen) og 11,7 måneder (6 mg/kg-gruppen).

På trods af fine PFS-resultater, så er den samlede respons i den lavere ende, og bivirkningsprofilen er samtidig i den ringere, siger Peter Meldgaard. Derfor er det ikke en behandling, han forventer vil få en rolle som andenlinjebehandling til denne undergruppe af NSCLC-patienter.

”Det er ikke en blockbuster, det her. Det er mit indtryk, at Dato-DXd har skuffet til lungekræft generelt, og jeg er heller ikke så imponeret over resultaterne her,” siger han.

Studiet viste, at bivirkninger af grad ≥3 forekom hyppigere i 6 mg/kg-gruppen (56 procent) sammenlignet med 4 mg/kg-gruppen (34 procent). Interstitiel lungesygdom/pneumonitis blev observeret hos henholdsvis 15 procent (6 mg/kg) og 3 procent (4 mg/kg) med grad ≥3 tilfælde hos henholdsvis 6 procent og 3 procent af patienterne. Behandlingsrelaterede bivirkninger førte til dosisreduktion af Dato-DXd hos 59 procent (6 mg/kg-gruppen) og 23 procent (4 mg/kg-gruppen).

 

ELCC

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.

FILM: Et filmdrama fra Herlev Hospital om en ung speciallæges fejlskøn får rosende ord med på vejen i mange dele af sundhedsvæsnet.

BØGER: Laura Ringos ’Efter kort tids sygdom’ er et tydeligt debatindlæg om screening for tarmkræft. Men romanen er læseværdig også for sine skildringer af parforhold og optikerbranchen.

KULTUR-TEMPERATUR: Selv om praktiserende læge Christian Freitag ikke selv dyrker kunstneriske sysler, lader han sig gerne bevæge af stærke kulturoplevelser. Netflix-serien Adolescence ramte ham direkte i hjertet, Churchill giver ham perspektiv, og et lærebogsværk i embryologi vækker ydmyghed over livets begyndelse.

KULTUR: Et øjebliks sang midt i frokostforberedelserne. En picnic i haven, der spontant forvandler sig til en rejse til Harzen. En kurv med farverige genstande, der skaber kontakt og fællesskab blandt beboere. Sådan kan hverdagskreativitet tage form i demensplejen, når personalet tør give slip på planen og følge det, der opstår i øjeblikket.