Afdelingslæge: Exceptionelt høj responsrate på ny ROS1-TKI bør efterprøves
ELCC: Den eksperimentelle ROS1-TKI taletrectinib opnår bemærkelsesværdigt høje responsrater i en indirekte sammenligning med crizotinib hos patienter med ROS1-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Der kan være tale om et potent nyt lægemiddel, men studiedesignet er behæftet med en del usikkerhed, mener afdelingslæge Birgitte Bjørnhart.
Resultaterne af en såkaldt ’matching-adjusted indirect comparison’ (MAIC) af de to lægemidler blev præsenteret som et late-breaking abstract på den europæiske lungekræftkongres ELCC 2025 (abstract #LBA2).
Analysen viste, at den objektive responsrate (ORR) var betydeligt højere hos patienter, der modtog taletrectinib (90,1 procent; 95% CI: 78,5%-96,7%) sammenlignet med crizotinib (71,7 procent; 95% CI: 57,7-83,2).
Analysen viste desuden en statistisk signifikant reduktion i risikoen for sygdomsprogression ved behandling med taletrectinib sammenlignet med crizotinib (HR 0,48; 95% CI: 0,27-0,88). Risikoen for død blev reduceret med 66 procent med taletrectinib (HR 0,34; 95% CI: 0,15-0,77).
”Det er en exceptionelt høj responsrate, man opnår med taletrectinib. Det er bemærkelsesværdigt, og det indikerer, at der kan være tale om et potent stof, som det kunne være interessant at undersøge nærmere,” siger afdelingslæge, ph.d. Birgitte Bjørnhart fra Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
”Men det er ud fra dette studie, som er en indirekte sammenligning, ikke muligt at drage konklusioner om, hvorvidt lægemidlet er bedre end komparatoren crizotinib. Beregningerne er lavet på allerede eksisterende data fra andre studier, som ikke var initielt matchede. Studiedesignet gør derfor, at man skal være forsigtig med at drage forhastede konklusioner. Derfor er det nødvendigt at efterprøve resultaterne i et større og bedre studiedesign med sammenlignelige populationer,” siger Birgitte Bjørnhart.
Behov for bedre behandlingsmuligheder
Analysen omfattede 160 TKI-naive patienter med ROS1-positiv NSCLC, som modtog taletrectinib i TRUST-I og TRUST-II-studierne. De blev sammenlignet med 53 patienter, der blev behandlet med crizotinib i PROFILE 1001-studiet.
Patienterne blev efterfølgende i den statistiske analyse matchet på parametre som køn, ECOG-status, rygehistorik, histologisk klassifikation og antal tidligere systemiske behandlinger. Men der var betydelige forskelle på populationerne i de omtalte studier, hvorfor analysen – efter justering – kun inkluderede 51 patienter behandlet med taletrectinib. Det gør resultaterne noget usikre, påpeger Birgitte Bjørnhart.
”Vi kan kun konstatere, at responsraten er meget høj i den selekterede gruppe, men vi skal være forsigtige med at konkludere, at samlet- og progressionsfri overlevelse bedres. Det skal undersøges nærmere, og det kunne være interessant med et randomiseret studie, hvor man afprøver taletrectinib over for standardbehandlingerne i enten første eller senere linjer,” siger hun.
”Det er dog meget positivt, at der potentielt er en anden behandling på vej til de ROS1-positive patienter, for det er en gruppe patienter, som generelt har dårligere effekt af immunterapi og behov for bedre behandlingsmuligheder, end vi har i øjeblikket.”
Herhjemme er crizotinib og entrectinib anbefalet og ligestillet som førstelinjebehandling af ROS1-positiv NSCLC.
I analysen var forekomsten af grad 3 behandlingsrelaterede bivirkninger 45 procent for taletrectinib (95% CI: 31,2%-59,8%) og 36 procent for crizotinib (95% CI: 23,1%-50,2%). De mest almindelige grad 3-bivirkninger i taletrectrinib-armen var kvalme (seks procent) og neutropeni (tre procent). I crizotinib-armen var det neutropeni (ni procent) og opkast (fire procent).
