Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tagrisso plus kemo virker bedre mod CNS-metastaser end Tagrisso alene

Tagrisso (osimertinib) plus kemoterapi har en bedre effekt mod metastaser i centralnervesystemet (CNS) hos patienter med EGFR-muteret avanceret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) end Tagrisso alene.

Sådan lyder konklusionen i fase III-studiet FLAURA2, som viser, at kombinationen af Tagrisso og kemoterapi forsinker CNS-progression uafhængigt af CNS-metastasestatus ved behandlingens start.

I studiet, som er publiceret i Journal of Clinical Oncology, har forskere fra Dana-Farber Cancer Institute, Boston, USA, undersøgt CNS-effektivitet af førstelinje Tagrisso plus kemoterapi over for Tagrisso-monoterapi hos patienter med EGFR-muteret avanceret NSCLC i henhold til baseline CNS-metastasestatus.

Patienterne blev randomiseret til enten Tagrisso plus platin-pemetrexed eller Tagrisso-monoterapi indtil sygdomsprogression eller seponering. Hjernescanninger blev udført hos alle patienter ved baseline og progression og ved planlagte vurderinger indtil progression for patienter med baseline CNS-metastaser.

I alt havde 118 af 279 patienter (behandlet med kombinationen) og 104 af 278 patienter (behandlet med monoterapi) ≥én målbar og/eller ikke-målbar CNS-læsion og var inkluderet i CNS's fulde analysesæt (cFAS). Henholdsvis 40 ud af 118 patienter og 38 ud af 104 patienter havde ≥én målbar CNS-mållæsion og var inkluderet i datasættet for post hoc evaluering af respons (cEFR).

Resultaterne viser, at:

  • I cFAS var hazard ratio (HR) for CNS-progression eller død 0,58 (95 procent CI, 0,33 til 1,01).
  • Hos patienter uden baseline CNS-metastaser var HR for CNS-progression eller død 0,67 (95 procent CI, 0,43 til 1,04).
  • I cFAS var CNS objektive responsrater (ORR'er; 95 procent CI) 73 procent (kombination; 64 til 81) versus 69 procent (monoterapi; 59 til 78).
  • I alt havde 59 procent mod 43 procent CNS komplet respons (CR).
  • I cEFR var CNS ORR'er (95 procent CI) 88 procent (73 til 96) mod 87 procent (72 til 96). 
  • 48 procent mod 16 procent af patienterne i de to grupper havde CNS CR.

Dataene understøtter kombination af Tagrisso og kemoterapi som en ny førstelinjebehandling til patienter med EGFR-muteret avanceret NSCLC, inklusive dem med CNS-metastaser, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

Kultur

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.

DOKUMENTAR: Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og filminstruktør, har skabt en række dybt personlige dokumentarprogrammer om sin søns kræftforløb med et klart formål: At give læger, skoler og andre fagfolk, der arbejder med alvorligt syge børn, konkrete værktøjer til at forbedre forholdene for børnene og deres familier. Serien er en nødvendig, men barsk opfordring til handling.

UDSTILLING: Tiderne mødes i Nikolaj Kunsthal i København, hvor Katrine Ærtebjerg fra 30. august er aktuel med udstillingen ’En sky er en pige er en dreng er en kat’, hvor hendes malerier udstilles sammen med værker af den danske kunster Ovartaci, der døde i 1985. Temaer - identitet, køn og eksistens - knytter de to kunstnere og forankrer den flydende identitet i historien.

KULTUR-TEMPERATUR: Troels Krarup Hansen, administrerende direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, er ikke blot vældig glad for at lave musikquiz for kolleger og medarbejdere. Han har også tilbage i 1980’erne spillet keyboard i bandet Uh Babe, der vandt en andenplads i en aarhusiansk talentkonkurrence.  

BØGER: Gennem historien har krop og bryster været en slagmark for skiftende meninger, holdninger og opfattelser. Og når nye generationer gør op med tidligere generationers kropsidealer, æstetik og opfattelse af, hvad det vil sige at være frigjort, bliver de mødt af modtendenser, fastslår Mette Byriel-Thygesen, etnolog og museumsinspektør. Hendes nye bog ´Brystets biografi´er ofte herligt overraskende.

BØGER: Relationen og mødet mellem læge og patient er afgørende for kvaliteten af sundhedsvæsnets ydelser, men god kontakt består af en række komplekse forhold. Ny indsigtsfuld bog sigter mod at forbedre især medicinstuderende og nyuddannede lægers evner til effektiv og  empatisk kommunikation. Bogen er ambitiøs, men har plads til forbedringer.

UDSTILLING: Nikolaj Kunsthal i København huser fra slutningen af august en række værker af internationale og lokale billedkunstnere, som forholder sig til deres egen krops begrænsninger. De bidragende kunstnere har alle funtionsnedsættelser, én har eksempelvis dværgvækst, en anden er lam fra skuldrene og ned.