Rygestopprogram ved lungekræftscreening hjælper knap hver tredje til at kvitte tobakken

WCLC: Næsten hver tredje ryger lykkes med at kvitte tobakken ved et 12 måneders tjek, når de har indgået i et rygestopprogram tilbudt sammen med lungekræftscreening. 

Det indikerer et randomiseret, kontrolleret og dobbelt-blindet studie med titlen YESS, der blev præsenteret på det prestigefyldte Presidential Symposium under den globale lungekræftkongres WCLC 2022, (abstrakt #PL03.03).

Et pilotprogram for lungekræftscreening kan være på vej i Danmark i nærmeste fremtid, men bolden ligger hos Sundhedsstyrelsen, har en række kilder sagt til Onkologisk Tidsskrift. Bl.a. derfor er det interessant, om et screeningsprogram kan kobles med et effektivt rygestopprogram.

Og måske det giver god mening at bruge et screeningsprogram, der inviterer mangeårige rygere og tidligere rygere til screening for kræft, som anledning til at tilbyde hjælp til at kvitte tobakken. Det vurderer Hanne Tønnesen, overlæge i kirurgi, professor og leder af verdenssundhedsorganisationens samarbejdscentre, WHO-CC, og Clinical Health Promotion Centre under Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. 

”Umiddelbart er det absolut interessant at koble tilbud om intervention til screeningsundersøgelser – det kender man fra andre typer af screeningsprogrammer,” skriver Hanne Tønnesen i en e-mail til Onkologisk Tidsskrift.

Når personer i risiko for at få lungekræft kvitter tobakken, så forebygger det udviklingen af lungekræft og øger overlevelsen hos dem, der ender med at få sygdommen.

Også professor Susanne Oksbjerg Dalton finder også idéen om et rygestopprogram i forbindelse med screening interessant.

”Screening er helt klart et interessant mulighedsvindue for intervention,” siger Susanne Oksbjerg Dalton, professor ved Kræftafdelingen på Sjællands Universitetshospital og forskningsgruppeleder i Kræftens Bekæmpelse. Hun forsker i, hvordan man med interventionsstudier kan hjælpe sårbare kræftpatienter til bedre sundhed ved bl.a. at kvitte tobakken.

Et fint resultat med forbehold

I YESS-studiet sammenlignede forskerholdet et personaliseret rygestop-program med et standardiseret rygestopprogram tilbudt sammen med lungekræftscreening i forbindelse med et lungehelbredstjek. Lidt under halvdelen tog imod tilbuddet om at indgå i rygestopprogrammet og screeningen og ligesådan studiet YESS – dvs. 1.003 deltagere ud af 2.150 inviterede. 

I standardprogrammet fik den rygende lungekræftpatient støtte fra en læge uddannet til at hjælpe til rygestop ud fra bedste standard på området.

Det personlige rygestopprogram inkluderede derimod et hæfte med CT-scanningsbilleder af den enkelte deltagers hjerte og lunger, taget under screeningen. Der fulgte kommentarer fra læger med hæftet, der bl.a. pointerede, når scanningsbillederne viste tegn på emfysem i lungerne og kranspulsåreforkalkning. Samtidig var der informationer om, hvad et rygestop kunne gøre for den enkeltes hjerte og lungehelbred. 

Forskerne lavede så rygestopkontroltjek på forskellige tidspunkter op til et år efter lungesundhedstjekket blandt andet ved kulilte (CO)-validering.   

”Blandt dem, der indgår i interventionen, er henholdsvis 29,2 versus 28,6 procent røgfrie ved 12 måneders opfølgning, når det defineres som at være røgfri de sidste syv dage op til opfølgningen. Det er bestemt gode tal (i forhold til typen af intervention, red.),” skriver Hanne Tønnesen.

Hun fortsætter:

”Hvis man ser i forhold til hele gruppen af rygere (også dem, som ikke indgår i rygestopprogrammet, red.), er der en gevinst på 13,3 procent (287/2150) for alle, som man giver tilbuddet. Det ligger pænt over den spontane rygestopfrekvens, som er på et par procent.” 

Personlig er ikke nødvendigvis bedre

Forskerne fandt ikke en stor forskel mellem de to grupper, selv om der var lidt flere som stoppede ved personlig intervention. 

”Det er interessant, at der er lige stor effekt i kontrol- og interventionsgruppen, hvilket tyder på at man kunne nøjes med kontrolindsatsen,” skriver Hanne Tønnesen.

De havde heller ikke en signifikant effekt på rygestop, om der var kliniske fund såsom lungeemfysem på scanningsbillederne eller ej. 

For Susanne Oksbjerg Dalton er det dog også vigtigt, at man sikrer, at rygestopprogrammet tager udgangspunkt i den enkelte patient og at man indgår i dialog, når man tilbyder læsemateriale som hæftet med personlige scanningsbilleder.

”Mange sårbare patienter vil ikke nødvendigvis kunne forholde sig til kommentarerne til scanningsbillederne, og der vil det være vigtigt, at de kan stille spørgsmål, og at man kan indgå i dialog,” siger Susanne Oksbjerg Dalton.

Forskerne har dog også i studiet suppleret med støttende dialog til det personaliserede læsemateriale. Derudover har de fulgt op med et telefonopkald hver uge. 

Svagheder og styrker ved forskningen

Der er flere styrker og svagheder ved studiet, man skal holde in mente, pointerer Hanne Tønnesen.

”Det gode er, at der er en CO-validering (af rygestoppet, red.) og et relevant forsøgsdesign,” skriver hun.

Men rygestop er i studiet defineret som, at personen ikke har røget tobak de seneste syv dage. Det er en svaghed i forhold til at vurdere den egentlige effekt af rygestopprogrammerne, pointerer Hanne Tønnesen.

”Man kan indvende, at hvis man havde set på det, man kalder kontinuerligt røgfrie fra interventionens afslutning til opfølgningen (f.eks. efter 12 måneder, red.), er tallene normalt lavere. Det er jo vanskeligere at kvitte ’for good’ end at stoppe syv dage før opgørelsen,” skriver Hanne Tønnesen.

De danske rygestopkurser har en højere effekt målt som kontinuerligt rygestop ved seks måneders opfølgning. Her er det 40 procent blandt alle deltagere, som stopper. Det stiger til 46 procent for den gruppe som gennemfører hele kurset, indikerer tal fra Rygestopbasen.dk

Men det er et intensivt kursus, som ikke er udbudt bredt. Derfor er koblingen med lungekræftscreening relevant og interessant, vurderer Hanne Tønnesen.

Flere detaljer fra studiet

Resultaterne fra YESS viste, at: 

  • CO-validerede rygestops-rater var 33,6 procent i interventionsgruppen og 30,0 procent i kontrolgruppen (ujusteret OR 1,17, 95 procent CI 0,90-1,54) tre måneder efter lungehelbredstjekket.
  • Efter 12 måneder var tallene 29,2 procent og 28,6 procent (ujusteret OR 1,03 95 procent CI 0,78-1,36).
  • Undergruppeanalyser indikerede, at især kvinder havde effekt af den personlige tilgang til rygestoppet.
  • Tre måneders rygestopssrater blandt kvindelige deltagere var 33,9 procent i interventionen vs. 23,1 procent i kontrollen (ujusteret OR 1,70, 95 procent, CI 1,15-2,53).
  • Omkostningerne per person som kvitter tobakken ligger på mellem 4.000 og 6.000 kroner, hvor den personaliserede metode er den dyreste.