Mindre kirurgisk indgreb mod tidlig lungekræft lige så godt som standardbehandling

WCLC: Et kirurgisk indgreb, hvor en mindre del af lungen fjernes, ser ud til at have lige så god effekt på overlevelsen som en lobektomi, der ellers oftest anvendes som primærbehandling ved tidlig lungekræft. Et mindre indgreb kan potentielt hjælpe de patienter, der har stærkt nedsat lungefunktion, vurderer professor.

Resultatet stammer fra et fase III-studie præsenteret på Presidential Symposium under den globale lungekræftkongres WCLC(abstrakt #PL03.06). Studiet viser, at et sublobært indgreb, hvor tumoren og en mindre del af lungevævet fjernes, ikke er underlegen til i forhold til en lobektomi, hvor cirka halvdelen af lungen fjernes. 

”Det er et enormt interessant studie. Resultatet flugter med det, man har set i et andet nyt japansk studie. Vi er ikke helt der, hvor vi har evidensen til, at vi skal ændre praksis, men det er et skridt på vejen,” siger Thomas Decker Christensen, dr. med., overlæge i thoraxkirurgi på Aarhus Universitetshospital og lærestolsprofessor på Aarhus Universitet. 

Det nye studie kan ikke sige, om man bør erstatte en lobektomi med sublobær kirurgi for den totale population, da gruppen, der får sublobær kirurgi i studiet, både er udgjort af patienter, der har fået en kilerektion og en segmentresektion, siger Thomas Decker Christensen. 

”Spørgsmålet er, om der er ét af indgrebene, der driver resultatet fremfor et andet. Det ved vi ikke, ud fra hvad vi har set på kongressen,” siger han.

Der er altså endnu ikke blevet offentliggjort en differentiering af overlevelsesresultaterne endnu, men det kommer formentlig med publiceringen af forskningsartiklen, vurderer Thomas Decker Christensen, og så kan man bedre tage stilling til, om lobektomi til tider skal erstattes af en sublobær resektion. 

”En lobektomi er en meget succesfuld operation i Danmark med få dødsfald til følge, så der skal noget til, at vi ændrer på det og erstatte med en sublobær resektion. Men vi holder øje med udviklingen,” siger Thomas Decker Christensen.

Et håb for de dårligste patienter

I Danmark diagnosticeres cirka 4.900 med lungekræft om året, og cirka 30 procent af dem bliver opereret. For dem, der får tilbud om kurativ kirurgi mod tidlig lungekræft, er det cirka 83 procent, der får en lobektomi. Og ca. 15 procent får fjernet en mindre del af lungen (sublobær resektion). Der er dog patienter, som ekskluderes fra kirurgi, fordi deres lungefunktion eller almene tilstand vurderes for dårlig til indgrebet. Denne gruppe af patienter tilbydes eksempelvis stråleterapi i stedet. Det er især for disse patienter, at et mindre kirurgisk indgreb kan være relevant, vurderer Thomas Decker Christensen.

”For de patienter, som har svært nedsat lungefunktion, kan det måske være bedre med en kileresektion eller en segmentresektion fremfor eksempelvis stråleterapi. Men vi mangler evidens på området til at vurdere, om det er bedre for dem,” siger han. 

Thomas Decker Christensen er sammen med kollegaer i gang med at udarbejde en protokol til et randomiseret, kontrolleret forsøg, hvor de vil sammenligne et sublobært indgreb med strålebehandling til skrøbelige patienter for at finde ud af, hvad der er bedst. 

Helt generelt er kræftkirurgien på vej mod større og større personalisering; ligesom vi i stigende grad ser det inden for den medicinske kræftbehandling, vurderer Thomas Decker Christensen.

”De her patienter bliver diskuteret blandt os, og jeg tror, at når vi kommer nogle år frem, så kan vi nok meget nemmere differentiere patienterne og vælge, hvem der skal tilbydes de forskellige kirurgiske indgreb. Indgrebene vil blive langt mere præcist tilrettelagte og forskelligartede, end de er i dag. Det er allerede så småt på vej, men det bliver kun endnu mere udbredt,” siger han. 

Detaljer fra studiet

I studiet blev 697 primært nordamerikanske patienter intraoperativt randomiseret til enten lobektomi (357 patienter) eller sublobær resektion(340 patienter). Grundlæggende demografiske og kliniske karakteristika var afbalanceret mellem forsøgets to arme, og den minimalt invasive tilgange blev brugt til 80 procent af alle resektioner.

Patienterne blev fulgt i syv år. 

Resultatet viste, at: 

  • Den stratificerede hazard ratio for sygdomsfri overlevelse (studiets primære endepunkt) var (HR) 0,999 (95 procent CI, 0,784 - 1,272, 90 procent CI, 0,816 - 1,224).
  • For den samlede overlevelse var den stratificerede HR 0,930 (95 procent CI, 0,695 - 1,243, 90 procent CI, 0,728 - 1,187).
  • I den sublobær-arm og lobektomi-armen var den femårige sygdomsfri overlevelse henholdsvis 63,9 procent (95 procent CI, 58,7-69,5) og 64,3 procent (95 procent CI, 59,2-69,8).
  • 30- og 90-dages dødelighed var 1,1 procent og 1,7 procent efter lobar resektion og 0,6 procent og 1,2 procent efter sublobær resektion.