Skip to main content

 

Kombination af biomarkører kan forudsige prognosen for lungekræft

Skrevet af Natacha Houlind Petersen den . Skrevet i Lungekræft.

ASCO: En ny, kombineret biomarkørscore kan potentielt bruges til at forudsige prognosen hos patienter med avanceret ikke-småcellet lungekræft behandlet med PD-1- og PD-L1-hæmmere.

Det er resultaterne fra et dansk observationsstudie (abstract #2552), der bliver præsenteret på dette års ASCO-kongres, som i år for første gang afholdes fysisk i Chicago efter covid-19-pandemien.

Den danske forskningsgruppe fra Sygehus Lillebælt i Vejle fandt, at en kombination af niveauerne af naturlig dræbercelleaktivitet (NKA) og cirkulerende tumor-DNA-status (ctDNA) havde en stærk prognostisk betydning.

“Vi ved allerede, at markørerne hver for sig har en prognostisk betydning, men det var meget interessant at se, at der var en tydeligt prognostisk forskel på de inddelte grupper i studiet. Det kan betyde, at vi i højere grad skal tage højde for en kombineret biomarkør for at forudsige patienternes fremtidige prognose,” siger Sara Witting Christensen Wen, der er førsteforfatter på studiet og ​​ph.d.-studerende, Onkologisk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle.

Observationsstudiet inkluderede i alt 82 patienter med avanceret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), som fik målt NKA og ctDNA i form af HOXA9 før påbegyndelse af behandling med PD-1/PD-L1-hæmmere og før behandlingsserie to til fire. 

Deltagerne blev inddelt i tre grupper efter NKA og ctDNA-niveauerne i blodet. Den første gruppe bestod af patienter med lave NKA-niveauer og målbart ctDNA, den anden gruppe havde lave NKA-niveauer og målbart ctDNA eller omvendt, og den sidste havde normale NKA-niveauer og ikke-målbart ctDNA.

Fem gange bedre overlevelse

I studiet havde gruppen med normale NKA-niveauerne og ikke-målbart ctDNA en fem gange højere total overlevelse (OS) end gruppen, der havde lave NKA-niveauer og målbart ctDNA - værende henholdsvis 1.158 dage og 221 dage.

Samtidig var der også en forskel på den gennemsnitlige progressionsfrie overlevelse (PFS), som var henholdsvis 69 dage og 307 dage for de to grupper. 

Det er overraskende fund ifølge Sara Witting Christensen Wen, der peger på, at yderligere undersøgelser i fremtiden skal teste resultaterne.

“Det er overraskende, at der er så stor forskel på overlevelsen i de to grupper. Det er alligevel lang tid imellem den gruppe, der har gode værdier, og den, der har lave værdier. Hvis resultaterne viser sig at holde stik i yderligere, større studier vil det være enormt spændende, da det kan betyde, at man i højere grad vil kunne effektivisere behandlingen for en patientgruppe, hvor prognosen generelt er dårlig,” siger hun.

Kombination er ikke set før

Såfremt resultaterne holder stik i virkeligheden, vil biomarkørerne potentielt kunne anvendes som pejlemærke for, hvornår behandlingen med PD-1/PD-L1-hæmmere er effektiv hos en given patient og lige så vigtigt, hvornår den ikke er.

“Det vil være positivt, hvis vi kan blive bedre til at behandle mere effektivt, både fordi det er vigtigt ikke at administrere en behandling, hvis den ikke virker eller sandsynligheden for, at den ikke virker, er lav, og fordi behandlingen kan være forbundet med mange bivirkninger,” siger hun og peger samtidig på, at behandlingen også er dyr. 

Næste skridt i processen er ifølge Sara Witting Christensen Wen at foretage et interventionsstudie, hvor kombinationen af biomarkører kan anvendes aktivt til at behandle patienterne efter. Hun peger eksempelvis på, at nogle patienter i gruppen med den dårligste prognose potentielt vil kunne have bedre effekt af at skifte behandling.

“Den generelle overlevelse i den dårlige prognosegruppe var 221 dage, og 69 inden progression. For denne gruppe kunne man overveje, om patienterne skal fortsætte med PD-1/PD-L1-behandlingen eller om en anden behandling vil være mere fordelagtig,” siger Sara Witting Christensen Wen.

En kombineret biomarkørscore er ikke en ny opfindelse og ses ved andre former for kræft som kolorektal cancer, hvor kombinationen af ctDNA og T-celler undersøges fra vævsbiopsier og anvendes som et prognostisk værktøj. Kombinationen er dog aldrig set inden for lungecancer, men det kan det måske på sigt.