Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ikke muligt at vurdere værdien af Alunbrig i første linje mod ALK-positiv NSCLC

De tilgængelige data kan ikke bruges til at sammenligne den samlede værdi af Alunbrig (brigatinib) over for Alecensa (alectinib) til førstelinjebehandling af ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) efter Medicinrådets metoder.

Sådan lyder rådets vurdering af Alunbrig, som blev offentliggjort 25. marts.

Selvom dataene ikke kan bruges til en direkte sammenligning mellem de to lægemidler, findes der dog både dokumentation fra kliniske studier og klinisk erfaring fra fagudvalget vedrørende lungekræft, hvilket Medicinrådets konklusion er bygget på.

Alunbrig og Alecensa er andengenerations ALK-tyrosinkinase (TKI)-hæmmere og er hver især sammenlignet med Xalkori (crizotinib) i randomiserede kliniske studier. Der er forskelle på studierne, som gør, at der ikke er udført en statistisk, indirekte sammenligning. For overlevelse er observationstiden i studiet af Alunbrig for kort til at vurdere, om der er forskelle mellem Alecensa og Alunbrig. På effektmålene sygdomsprogression i centralnervesystemet og progressionsfri overlevelse er der vist en markant bedre effekt af både Alunbrig og Alecensa end Xalkori. Forskelle i studiepopulation og studiedesign gør dog, at Medicinrådet vurderer, at det ikke kan drage sikre konklusioner om en eventuel forskel mellem Alunbrig og Alecensa for disse to effektmål. For livskvalitet viser resultater, at gennemsnitlig tid til forværring af livskvalitet er sammenlignelig mellem de to ALK-TKI’er.

Medicinrådet vurderer, at sikkerhedsprofilerne for de to lægemidler er forskellige, og at begge lægemidler kan medføre en række uønskede hændelser. På baggrund af det foreliggende datagrundlag samt fagudvalgets kliniske erfaring er der dog ikke grund til at formode, at der er forskel i alvorlige bivirkninger, som kan være af væsentlig betydning for patienterne, lyder det i vurderingen. Dette understøttes af, at forskellen i bivirkninger mellem de to stoffer ikke medfører en forskel, hvad angår livskvalitet.

Fordi vurderingen af Alunbrig er baseret på en narrativ sammenligning med Alecensa, har Medicinrådet ikke som vanligt kunne anvende GRADE-metoden til at vurdere kvaliteten af evidensen, men har derimod brugt Cochrane risk of bias tool 2.0.

ALK-positiv NSCLC kendetegnes ved ALK-translokationer i tumorvævet, som aktiverer adskillige signaleringskaskader involveret i tumordannelse. ALK-translokationer forekommer sjældent, med en frekvens på under en procent ud af alle nydiagnosticerede lungekræfttilfælde. I 2018 lå frekvensen på 0,6 procent, svarende til 30 patienter. Ifølge Medicinrådets fagudvalg vedrørende lungekræft vil cirka 43 patienter med uhelbredelig ALK-positiv NSCLC årligt være kandidater til førstelinjebehandling med Alunbrig i Danmark.

Overlevelsen for patienter med ALK-positiv NSCLC er betydeligt bedre end for den samlede gruppe af patienter med lungekræft, når de behandles med en ALK-TKI. I ALEX-studiet, der har undersøgt Alecensa til førstelinjebehandling af uhelbredelig ALK-positiv NSCLC, var der således en median progressionsfri overlevelse på mindst 34,8 måneder.

Omkring halvdelen af patienter med uhelbredelig ALK-positiv NSCLC vil i deres sygdomsforløb få metastaser til centralnervesystemet (CNS) og heraf følgende betydelig morbiditet og reduceret livskvalitet – ofte med neurologiske dysfunktioner og kognitive ændringer.

 

Kultur

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.

  • Hernings kulturtilbud overrumplede Karin Friis Bach

    KULTUR-TEMPERATUR: Nogle gange kommer store kulturoplevelser til én, når man mindst venter det. Bare spørg den centrale sundhedspolitiker Karin Friis Bach fra Det Radikale Venstre.