Tagrisso forlænger overlevelsen ved EGFR-muteret NSCLC

ESMO: Førstelinjebehandling med Tagrisso (osimertinib) forlænger signifikant den samlede overlevelse sammenlignet med førstegenerations-EGFR-TKI'er hos patienter med Ex19del/L858R EGFR-muteret avanceret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

Det viser de seneste resultater fra FLAURA-studiet, som lørdag blev præsenteret (Abstrakt LBA5_PR) på ESMO-kongressen i Barcelona.

Dataene fra FLAURA viser, at den gennemsnitlige samlede overlevelse (OS) med Tagrisso var 38,6 måneder mod 31,8 måneder med førstegenerations-EGFR-TKI'er (HR 0,799 (p = 0,0462). Mere end halvdelen (54 procent) af patienterne i Tagrisso-gruppen var i live efter tre år, sammenlignet med 44 procent i standardbehandlingsgruppen.

Overlæge Jon Lykkegaard Andersen fra Onkologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital kalder FLAURA for ”et interessant studie med nogle gode data”.

”Det er et studie, vi har ventet spændt på, fordi der før er vist en ret markant PFS. Det er et stof, som er godt tålt, og der er ganske få bivirkninger, både i forhold til førstegenerationer EGFR-TKI’er og kemoterapi. Nu ser vi en ret pæn OS-gevinst på næsten syv måneder, og 50 procent er i live efter tre år. I gamle dage var det tal måske 10-15 procent. Så for denne her gruppe er det et ret markant løft,” siger Jon Lykkegaard Andersen og tilføjer:

”Tagrisso er et middel, som er godt tolereret, er let at give, og som patienterne overordnet set, synes er en god behandling at få. Så det er ganske positivt.”

Jon Lykkegaard noterer sig desuden, at 31 procent af patienterne i kontrolgruppen efter sygdomsprogression overgik til Tagrisso-armen, hvilket repræsenterer, at 47 procent af patienterne i kontrolgruppen modtog behandlingen efter studiet.

”En af de ting, man holder øje med, er, om man får behandlingen i anden linje, hvis man er i kontrolarmen og udvikler en resistensmutation, som passer til osimertinib. I den virkelige verden gælder det 50-60 procent, så de 47 procent i FLAURA passer nogenlunde til det, der er vores praksis i dag,” siger Jon Lykkegaard Andersen.

Vil forlænge den kemofri periode

I april godkendte Medicinrådet Tagrisso som mulig standardbehandling i første linje til patienter med uhelbredelig NSCLC med aktiverende EGFR-mutation, og behandlingen er nu indført som standardbehandling i Danmark.

Det åbner for en ny udfordring, fordi patienterne, når de har fået Tagrisso, og behandlingen ikke virker længere, skal have kemoterapi. Et internationalt studie med dansk deltagelse af alle onkologiske centre i Danmark vil nu se på muligheden for at fortsætte med nye stoffer rettet mod de eventuelle resistensmekanismer, patienterne udvikler undervejs. På den måde vil man prøve at undgå kemoterapi i en endnu længere periode.

”Næste forskningsskridt er at finde ud af, om man efter Tagrisso kan give en behandling, som ikke indeholder kemoterapi, men derimod en tabletbehandling, som er mere skånsom og har færre bivirkninger,” siger Jon Lykkegaard Andersen.

Omtrent 4.600 danskere diagnosticeres årligt med lungekræft, heraf har cirka 140 en aktiverende EGFR-mutation. Flertallet af disse patienter får progression, og metastaser i centralnervesystemet optræder hyppigt. Tagrisso virker ved at hæmme både aktiverende EGFR-mutationer og EGFR T790M-resistensmutationen. Behandlingen administreres oralt af patienten selv én gang dagligt.