Svend Hartling-modellen er taget ud af produktion

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ny forskning fokuserer på trænings effekt på lungekræfttumoren

WCLC: Der, hvor forskningens fokus især ligger lige nu inden for træning og kræft, er, hvad der sker inde i tumoren under træning, og om hvorvidt man med træning kan ændre på kemien i tumoren.

Man er dog endnu ikke nået særlig langt, fortæller en af dem, der arbejder med området i Danmark, fysioterapeut, ph.d., Morten Quist fra Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF) på Rigshospitalet.

”Ideen med at forsøge at øge blodgennemstrømningen i tumoren ved hjælp af træning er, at behandlingen potentielt vil kunne virke bedre. Det store problem er, at det er rigtig svært at gå ind og måle, om man øger blodgennemstrømningen i tumoren. Vi er stadig på det prækliniske niveau, hvor vi kigger på rotter og mus. Der findes ingen større studier, som har været inde og vise det på patienter, fordi det er så svært at måle,” siger han.

I det hele taget findes der ikke mange forskningsresultater inden for lungekræft og træning, fortæller Morten Quist, som i øjeblikket forsøger at få publiceret sine resultater fra et studie, som han fremlagde på WCLC 2017 i Yokohama, Japan. Her viste han, at patienter i de sene stadier af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) får bedre funktion af at træne.

Morten Quist holder et oplæg om tidlig rehabilitering ved lungekræft tirsdag den 10. september på WCLC 2019 i Barcelona. Oplægget vil blandt andet komme ind på, hvordan træning gavner hhv. lungekræftpatienter, som er blevet opereret, og lungekræftpatienter, som ikke er blevet opereret.

”For nylig blev der publiceret en metaanalyse, som har kigget på hhv. operable og inoperable lungekræftpatienter, som træner. Analysen omfatter omkring 230 patienter, når forskerne medtager alle de studier, der har været lavet. I vores studie deltager 218 patienter, så når det kommer ud, bliver det det hidtil største randomiserede studie, der har været, og kommer til at bidrage væsentligt,” siger Morten Quist.

Resultaterne fra studiet viser, at et gruppebaseret styrke- og konditionstræningsprogram to gange om ugen i 12 uger øgede patienternes fysiske velbefindende og funktionalitet. I alt forbedrede interventionsgruppen deres gangtest med i alt 41 meter, mens kontrolgruppen forbedrede sig med 14 meter. Interventionsgruppen gik i alt 24 meter længere på de seks minutter, gangtesten varede, end kontrolgruppen. Forskellen er ikke signifikant, men meget tæt på, oplyser Morten Quist.

I øjeblikket er Morten Quist ved at søge om tilladelse til at gå ind og se på de data, han præsenterede i Japan for at se på, om man – udover at kunne vise, at patienterne får øget deres fysiske velbefindende og funktionalitet – også kan vise, at behandlingen har større effekt på dem, der træner.

”Der er andre studier, som peger lidt i den retning. Overlevelsen er nogenlunde den samme, men jeg vil gerne se på, om kontrolgruppen kontra interventionsgruppen har fået reduceret deres kemo, om de har færre bivirkninger, om behandlingen har virket bedre osv.,” siger han.

Modstand fra onkologerne

Når det kommer til forskning i kræft og træning er det hovedsageligt inden for brystkræft, at forskningen foregår.

”Grunden til, at man især fokuserer på brystkræft, tror jeg, er fordi, det kan lade sig gøre. Det er en gruppe, som er nemme at have med at gøre i forskningsmæssig forstand. Der er mange tilfælde af brystkræft, og patienterne har nogle ret designede forløb, der som regel ikke bliver ændret så meget på. Og de behandlinger man giver, er så gode, at patienternes prognose også er forholdsvist god,” siger Morten Quist.

Inden for lungekræft er fokus først og fremmest på behandlingssiden, hvor området er langt fremme, blandt andet med hensyn til brugen af immunterapi.

”Ved lungekræft bliver krudtet lagt på den medicinske del, hvor der sker sindssygt meget. Det er der, pengene er. Forhåbentlig smitter det lidt af på den supplerende forskning på et tidspunkt, så det ender med, at nogle af de resultater, vi laver her, kan få indflydelse og hjælpe lungekræftpatienter. Blandt andet håber vi på at kunne vise, at træning har en effekt i forhold til immunterapi med hensyn til at gøre patienterne i bedre stand til at modtage behandlingen,” siger Morten Quist.

Han mener også, at det måske kan spille ind på mængden af forskning inden for træning og lungekræft, at lungekræftpatienter ofte ses som en ”stakkels” gruppe, som man skal lade være i fred.

”Det virker lidt som om, at onkologerne, specielt i USA, nærmest synes, det er synd, at vi gør noget ved de her patienter. De forstår ikke helt, hvad det er, vi har gang i. Det er som om, de har en eller anden forståelse af, at når man bliver uhelbredeligt syg, skal man bare gå derhjemme og vente på at dø. Vi kan nok ikke gøre så meget ved, at patienterne dør, men vores mål er at holde dem gående, indtil de ikke kan gå længere,” siger Morten Quist og fortsætter:

”Jeg synes, at lungekræftpatienter er de rigtige patienter at fokusere i forhold til træning forstået på den måde, at de har nogle særlige problemstillinger. Mange af de andre kræftpatienter har mulighed for at få fjernet deres sygdom via operation. Ved lungekræft kan kun få blive opereret, og selv, hvis de får fjernet deres tumor, har de stadig stor risiko for tilbagefald.”

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift