Thiopurin gør kræftceller følsomme over for immunterapi
Hvis kemoterapien thiopurin kombineres med PD1-hæmmere eller CTLA4-antistoffer gør det immunterapien effektiv overfor modermærkekræftceller, som behandlingen ellers ikke virker på. Det viser forsøg med mus fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
En af begrænsningerne ved immun checkpoint-hæmmere (ICI) er deres reducerede effektivitet over for kræft med en lav tumormutationsbyrde (TMB). De nye resultater, som er publiceret i tidsskriftet Immunology and Inflammation, viste, at immunterapien virkede langt bedre i kombinationsbehandlingen, især når forskerne behandlede, mens tumorerne stadig var små.
Her så de, at alle tumorerne blev mindre, og de fleste forsvandt faktisk helt. Når ICI-behandling blev påbegyndt ved tumorvolumener på 20 mm3, stoppede tumorvækst ved volumener på 120 mm3 og havde ingen effekt ved volumener på 300 mm3.
Forskerne så også, at mus, der opnåede fuldstændig tumorregression med 6TG- og ICI-behandling, udviste varig immunhukommelse, som effektivt undertrykte tumorvækst ved tilbagefald ved genudsættelse for tumorceller.
”Vi opdagede, at hvis man efter kræften var væk tilfører nye kræftceller, så vokser de ikke. Det tyder på, at behandlingen gør immunforsvaret i stand til at huske kræftcellerne, hvilket kan have stor betydning for at forhindre, at kræften vender tilbage,” siger Daniela De Zio, leder af the Melanoma Research Team ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Kemoen ændrer kræftcellernes udseende
Immunterapi får immunforsvaret til at opdage kræftceller og angribe dem, fordi det genkender dem som fremmede for kroppen. Nogle kræftceller ligner imidlertid raske celler så meget, at immunforsvaret ikke opdager dem. Disse kræftknuder kaldes ’kolde tumorer’. Thiopurin bevirker, at kræftcellerne får en række genetiske forandringer, der ændrer kræftcellernes udseende. Det gør immunforsvaret i stand til at genkende dem som fremmede og målrette sit angreb mod dem. Når det sker, går tumorerne fra at være ’kolde’ til at blive ’varme’.
I den nye undersøgelse har forskerne undersøgt en særlig form for modermærkekræft, som ikke er synlige for immunforsvaret, men ’kolde’ tumorer findes hos alle kræfttyper. Det giver håb om, at metoden kan komme flere typer kræftpatienter til gavn. Thiopurin er desuden en velkendt kemoterapi, som blandt andet bliver brugt i behandlingen af børn og voksne med blodkræft. Stoffet har typisk få bivirkninger og tåles godt af patienterne. Derfor vurderer forskerne, at det er sikkert at bruge i kombinationsbehandlingen.
De nye resultater er opnået i samarbejde med professor Kjeld Schmiegelow fra børnekræftafdelingen på Rigshospitalet, og forskerne arbejder nu videre med at afprøve behandlingen på andre former for kræft. Næste skridt vil være at afprøve behandlingen på kræftceller fra patienter i laboratoriet. Det vil forhåbentlig bane vejen for at tilbyde behandlingen som et forsøg til patienter.
