Skip to main content

 

Fase III-data: Nplate er effektivt mod kemoterapi-induceret trombocytopeni

Nplate (romiplostim) er en effektiv behandling af kemoterapi-induceret trombocytopeni (CIT) hos patienter med fremskreden kræft. Det viser fase III-studiet RECITE.

CIT er en almindelig komplikation ved kemoterapi, men der er ikke godkendt bredt tilgængelige behandlinger mod CIT. I RECITE-studiet, som er publiceret i The New England Journal of Medicine, deltog 165 patienter med vedvarende CIT (trombocyttal, ≤85×109 per liter på forsøgsdag et), som modtog oxaliplatin-baseret kemoterapi mod gastrointestinale kræftformer. 75 procent af deltagerne havde kolorektalcancer, 13 procent havde gastroøsofageal cancer, og 12 procent havde pancreascancer. 72 procent af patienterne i romiplostim-gruppen og 61 procent af patienterne i placebogruppen havde sygdom i stadie 4.

Patienterne blev tilfældigt tildelt i et 2:1-forhold til at modtage enten romiplostim (109 patienter) eller placebo (56 patienter) i tre kemoterapicyklusser. Studiets primære endepunkt var fraværet af CIT-inducerede ændringer af kemoterapidosis (reduktion, forsinkelse, udeladelse eller seponering) i både den anden og tredje kemoterapicyklus.

Studiets resultater viste, at procentdelen af ​​patienter uden CIT-inducerede ændringer af kemoterapidosis var 84 procent i den gruppe, der fik romiplostim, og 36 procent i den gruppe, der fik placebo, hvilket svarede til en odds ratio på 10,16 (95% CI: 4,44-23,72; P < 0,001) og en risiko ratio på 2,77 (95% CI: 1,78-4,30; P < 0,001). 

Bivirkninger af grad 3 eller højere forekom hos 37 procent af patienterne, der fik romiplostim, og hos 22 procent af dem, der fik placebo, hvilket primært afspejlede kemoterapiens virkninger. Bivirkninger, som blev anset for at være relateret til romiplostim eller placebo, forekom hos 12 procent af patienterne, der fik romiplostim, og hos 7 procent af dem, der fik placebo, hvor de hyppigste var kvalme (to procent i hver gruppe) og hovedpine (to procent i romiplostim-gruppen). Ingen af bivirkningerne var alvorlige eller førte til død eller seponering af romiplostim, placebo eller kemoterapi. Tromboemboliske hændelser forekom hos to procent af patienterne, der fik romiplostim, og hos ingen patienter, der fik placebo. 

I en ledsagende artikel til studiet, skriver George Goshua og Alfred Ian Lee fra Yale School of Medicine i New Haven, USA, at studiets resultater giver et stærkt rationale for brugen af romiplostim hos patienter med solide tumorer, når risikoen for CIT forudsiges at være høj, med det mål at maksimere den relative kemoterapidosisintensitet. Der er dog stadig mange spørgsmål, for eksempel om effekten af romiplostim ​​på CIT er ensartet på tværs af tumortyper og kemoterapiregimer samt om målrettede behandlinger, immuncheckpoint-hæmmere og andre trombopoietin-receptoragonister vil være tilsvarende effektive, påpeger de to forskere.

Samlet set oplever cirka 62 af patienter med kolorektalcancer ​​CIT efter påbegyndelse af kemoterapi generelt, mens det gælder 32 procent af dem, der får platinbaserede behandlinger. Forekomsten af ​​CIT i de første tre måneder efter påbegyndelse af kemoterapi er 13,5 procent blandt patienter med kolorektalcancer og 12,9 procent blandt patienter med pancreascancer.