Skip to main content

 

Tucatinib plus T-DM1 fastholder PFS-gevinst ved fremskreden HER2-positiv brystkræft

Skrevet af Mads Moltsen den . Skrevet i Brystkræft.

ESMO BC: Tillæg af TKI’en Tukysa (tucatinib) til trastuzumab emtansin (T-DM1) forlænger fortsat progressionsfri overlevelse (PFS) hos patienter med tidligere behandlet HER2-positiv lokalavanceret eller metastatisk brystkræft – også hos patienter med hjernemetastaser. Til gengæld giver kombinationen ingen overlevelsesgevinst over T-DM1 alene.

Det viser opdaterede effektdata fra fase III-studiet HER2CLIMB-02 (abstract #423RO), som blev præsenteret ved ESMO Breast Cancer 2026.

Studiet inkluderede voksne patienter med HER2-positiv lokalavanceret eller metastatisk brystkræft, som tidligere havde modtaget trastuzumab og taxan. Patienter med hjernemetastaser kunne inkluderes.

Deltagerne blev randomiseret 1:1 til T-DM1 i kombination med enten tucatinib eller placebo. I alt blev 463 patienter randomiseret, heraf 228 til tucatinib-armen og 235 til kontrolarmen. Ved data cut-off 10. oktober 2025 var median opfølgning 50,7 måneder.

En tidligere analyse har vist en PFS-gevinst med kombinationsbehandlingen, og i den opdaterede analyse var PFS fortsat længere med tillæg af tucatinib. Den mediane PFS var 9,5 måneder i tucatinib-armen og 7,4 måneder i kontrolarmen (HR 0,739; 95% CI: 0,592-0,921).

Samlet overlevelse var til gengæld ikke signifikant forskellig mellem grupperne. Den mediane samlede overlevelse var 43,3 måneder med tucatinib plus T-DM1 og 41,0 måneder med placebo plus T-DM1 (HR 0,983; 95% CI: 0,762-1,269; p=0,8959).

PFS-gevinst hos patienter med hjernemetastaser

Ved baseline havde 99 patienter (43,4 procent) i tucatinib-armen og 105 patienter (44,7 procent) i kontrolarmen hjernemetastaser.

I denne subgruppe var den mediane samlede overlevelse 35,8 måneder med tucatinib plus T-DM1 og 34,4 måneder med placebo plus T-DM1. Den mediane PFS var 7,8 måneder versus 5,7 måneder.

Efterfølgende systemisk behandling blev anvendt hos 83,7 procent af patienterne i tucatinib-armen og 87,8 procent i kontrolarmen.

Andelene var også sammenlignelige for efterfølgende cytotoksisk behandling (46,0 procent mod 46,3 procent), HER2-rettet monoklonalt antistof (43,3 procent mod 45,0 procent), antistof-lægemiddelkonjugat (64,2 procent mod 66,4 procent) og small molecules (30,2 procent mod 31,9 procent).