Stort antal brystkræftpatienter får behandlingsløft: Kisqali anbefales til højrisiko brystkræft

Medicinrådet anbefaler CDK4/6-hæmmeren Kisqali (ribociclib) til et stort antal patienter med tidlig ER-positiv/HER2-negativ brystkræft med høj risiko for tilbagefald. Det er et betydeligt løft af patientgruppens standardbehandling, siger ledende overlæge Hella Danø.

Ifølge Hella Danø fra Nordsjællands Hospital betyder anbefalingen, at et større antal kvinder med brystkræft, som tidligere kun fik endokrin behandling, nu kan tilbydes en behandlingskombination med ribociclib og en aromatasehæmmer, der tilsammen mindsker risikoen for tilbagefald. 

“Det er godt nyt, fordi de patienter går fra alene at få antihormonel behandling til nu at kunne tilbydes ribociclib som tillæg. Med de opfølgningsdata vi har på nuværende tidspunkt, giver tillægsbehandling med ribociclib en relativ reduktion på 25 procent. Det betyder noget, fordi risikoen for recidiv af denne type brystkræft er livslang,” siger Hella Danø.

Udvider patientgruppen

Siden februar 2025 har patienter med ≥ 4 positive lymfeknuder eller med 1-3 positive lymfeknuder kombineret med tumor ≥ 5 cm eller histologisk grad 3, haft adgang til CDK4/6-hæmmeren abemaciclib i kombination med endokrin behandling. Med anbefalingen af ribociclib får et større antal patienter uden for denne afgrænsning adgang til CDK4/6-hæmmer. Det gælder patienter med begrænset lymfeknudesygdom (to sentinel node-metastaser) samt patienter med stor tumor uden lymfeknudemetastaser.

“Det gør, at vi nu også kan tilbyde behandling med en CDK4/6-hæmmer til patienter uden lymfeknudemetastaser, hvis de har højrisikofaktorer. Det er noget nyt i dansk praksis og et vigtigt løft til de patienter,” siger Hella Danø.

Cirka 700 ER-positive brystkræftpatienter årligt kan komme i betragtning til behandling med ribociclib, hvor omkring 300 af dem allerede er kandidater til abemaciclib, mens de resterende cirka 400 hidtil alene har fået endokrin behandling. Der er dog ER-positive patienter i de helt tidlige stadier af sygdommen, som Medicinrådet ikke har anbefalet behandlingen.

Svært at rangordne behandlinger

I fase III-studiet NATALEE (median opfølgningstid 33 måneder) viste ribociclib i kombination med aromatasehæmmer en forbedret invasiv sygdomsfri overlevelse (IDFS) sammenlignet med aromatasehæmmer alene (HR 0,749; 95 % CI: 0,628–0,892; p = 0,0012). Blandt patienter uden lymfeknudemetastaser var hazard ratio 0,723 (95 % CI: 0,412–1,258), mens den blandt patienter med involverede lymfeknuder var 0,759 (95 % CI: 0,631–0,912).

Til sammenligning viste monarchE-studiet med abemaciclib efter 54 måneders opfølgning en IDFS-hazard ratio på 0,68 (95 % CI: 0,57–0,81), mens overlevelsesdata endnu ikke er modne (HR for OS 1,04; 95 % CI: 0,78–1,40).

Ifølge Hella Danø er det dog for tidligt at rangordne præparaterne.

“Ud fra nuværende data kan jeg ikke vurdere, hvorvidt det ene præparat er bedre end det andet. Abemaciclib har længere opfølgning, men ribociclib ser ud til at have en mere tolerabel bivirkningsprofil,” lyder det.

Fælles beslutningstagning bliver afgørende

Ribociclib er især forbundet med neutropeni og ledsmerter, mens abemaciclib hyppigst giver diarré og i sjældne tilfælde venøse tromboembolier eller pneumonitis. 

“Ved ribociclib ser vi typisk bivirkninger, som patienter kan leve med, selvom neutropeni kan være begrænsende. Ved abemaciclib er diarré det, der fylder i den daglige klinik. Så det afhænger meget af patientens præferencer og øvrige helbred,” siger Hella Danø.

Hun understreger, at den nye anbefaling gør fælles beslutningstagning central: 

“Jo lavere risiko en patient har, desto mere vigtigt er det, at man diskuterer, hvad en behandling indebærer. Det stiller krav om, at vi inddrager patienterne aktivt i behandlingsvalget, da en større gruppe af patienterne har mulighed for behandling med enten abemaciclib eller ribociclib,” siger Hella Danø.

Samlet vurderer Hella Danø anbefalingen som en milepæl.

“Det er mange patienter, der nu kan få løftet kvaliteten af deres behandling. Det er godt nyt, og det er et betydningsfuldt skridt i behandlingen af denne store gruppe kvinder.”

Medicinrådet peger på, at datamodenheden udgør en væsentlig usikkerhed. Der er endnu for få hændelser til at kunne fastslå en overlevelsesgevinst, og forskellene i IDFS fremstår først tydeligere efter flere års opfølgning. Rådet vurderer, at længere opfølgning er nødvendig, før den kliniske relevans kan fastslås, særligt hos non-monarchE-patienterne.