Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Prognose: Dødsraterne for ældre brystkræftpatienter vil stige

Generelt falder dødsraterne som følge af kræft i EU, men for ældre med brystkræft vil den stige i 2025, viser nyt studie. Forskerne bag studiet kæder det sammen med, at ældre kvinder ikke screenes regelmæssigt for brystkræft og er mindre tilbøjelige til at modtage de nyeste behandlinger.

I studiet, som er publiceret i Annals of Oncology, har forskerne analyseret kræftdødsfald i EU’s 27 medlemsstater samt Storbritannien. De så på de fem mest folkerige EU-lande (Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Spanien) og individuelt for kræft i mave, tarme, bugspytkirtel, lunger, bryst, livmoder (inklusive livmoderhals), æggestokke, prostata og blære samt leukæmier for mænd og kvinder. Dataene kom fra Verdenssundhedsorganisationens og FN's databaser fra 1970 til 2021.

Analysen viser, at den samlede brystkræftdødelighed hos de ældre i EU forventes at stige med næsten 10 procent i 2025. Forskningsleder Carlo La Vecchia, som er professor i medicinsk statistik og epidemiologi ved Universitetet i Milano, Italien, mistænker, at årsagen til den stigende dødelighed af ​​brystkræft hos ældre patienter i EU, er, at kvinder på 80 år og ældre ikke screenes regelmæssigt for brystkræft og er mindre tilbøjelige til at modtage de mest opdaterede behandlinger.

"Ældre kvinder er ikke omfattet af screening og er sandsynligvis mindre gunstigt påvirket af de betydelige fremskridt inden for brystkræftbehandling, herunder forbedringer i kemo- og hormonbehandling, såsom trastuzumab og relaterede lægemidler, men også inden for strålebehandling og kirurgi,” siger Carlo La Vecchia i en pressemeddelelse.

En anden forklaring på den øgede dødelighed hos de ældre er, at den øgede forekomst af overvægt og fedme i løbet af de sidste par årtier i det meste af Nord- og Centraleuropa har ført til en øget risiko for brystkræft. Hos ældre er dette ikke blevet opvejet af forbedret diagnose og håndtering.

Dødsraterne falder for de øvrige aldersgrupper

Yngre kvinder i alderen 20-49 år screenes normalt heller ikke regelmæssigt for brystkræft, men forskerne bag studiet forudser, at dødsraterne vil falde med omkring syv procent i denne aldersgruppe i EU og med næsten 15 procent i Storbritannien, sammenlignet med dødsraterne i 2015-2019. 

Sammenlignet med dødsraterne i 2020 vil brystkræftraterne samlet set falde med fire procent i EU og med seks procent i Storbritannien i 2025. Den aldersstandardiserede dødelighedsrate (ASMR) i EU vil være 13,3 dødsfald ud af 100.000, med variationer lande og aldersgrupper imellem. For eksempel vil den samlede dødsrate for brystkræft i Tyskland falde med 14 procent, i Storbritannien med 10 procent, i Polen med ni procent, i Frankrig og Spanien med otte procent og i Italien med to procent.

Det er femtende år i træk, at forskerne offentliggør deres forudsigelser, som har vist sig at være pålidelige gennem årene. I EU’s 27 lande forudsiger de, at der vil være et fald på 3,5 procent i de aldersstandardiserede dødsrater for alle kræfttilfælde. I alt vil cirka 1.280.000 mennesker dø af kræft i EU.

På grund af det stigende antal ældre i befolkningen vil det faktiske antal dødsfald som følge af kræft stige fra 671.963 i 2020 til 709.400 mænd i EU i 2025 og fra 537.866 til 570.500 kvinder. Dødsraten fra de fleste kræftformer forventes at falde i år i EU, med undtagelse af kræft i bugspytkirtlen, hvor der vil være en stigning på to procent hos mænd og tre procent hos kvinder. Hos kvinder forventes lungekræft også at stige med næsten fire procent, og blærekræft vil stige med næsten to procent.

Mens de samlede tendenser i kræftdødelighed fortsætter med at være gunstige i hele Europa, er der dog nogle få negative indikationer. Blandt andet er dødsfald som følge af tarmkræft hos personer under 50 år begyndt at stige i Storbritannien og flere central- og nordeuropæiske lande, hovedsageligt på grund af øget forekomst af overvægt og fedme hos de unge, som ikke er omfattet af screening. Dertil kommer, at dødsraterne af kræft i bugspytkirtlen ikke falder i EU, og det er nu den fjerde årsag til kræftdød i Europa efter lunge-, tyktarms- og brystkræft. Dødsraterne af lungekræft er begyndt at udjævne sig, men endnu ikke at falde hos kvinder i EU. Tendenserne inden for lungekræft i bugspytkirtlen og kvinder understreger, at det haster med at implementere en strengere kontrol med tobak i hele Europa, påpeger forskerne bag studiet.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.

FILM: Et filmdrama fra Herlev Hospital om en ung speciallæges fejlskøn får rosende ord med på vejen i mange dele af sundhedsvæsnet.

BØGER: Laura Ringos ’Efter kort tids sygdom’ er et tydeligt debatindlæg om screening for tarmkræft. Men romanen er læseværdig også for sine skildringer af parforhold og optikerbranchen.

KULTUR-TEMPERATUR: Selv om praktiserende læge Christian Freitag ikke selv dyrker kunstneriske sysler, lader han sig gerne bevæge af stærke kulturoplevelser. Netflix-serien Adolescence ramte ham direkte i hjertet, Churchill giver ham perspektiv, og et lærebogsværk i embryologi vækker ydmyghed over livets begyndelse.

KULTUR: Et øjebliks sang midt i frokostforberedelserne. En picnic i haven, der spontant forvandler sig til en rejse til Harzen. En kurv med farverige genstande, der skaber kontakt og fællesskab blandt beboere. Sådan kan hverdagskreativitet tage form i demensplejen, når personalet tør give slip på planen og følge det, der opstår i øjeblikket.