Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Prognose: Dødsraterne for ældre brystkræftpatienter vil stige

Generelt falder dødsraterne som følge af kræft i EU, men for ældre med brystkræft vil den stige i 2025, viser nyt studie. Forskerne bag studiet kæder det sammen med, at ældre kvinder ikke screenes regelmæssigt for brystkræft og er mindre tilbøjelige til at modtage de nyeste behandlinger.

I studiet, som er publiceret i Annals of Oncology, har forskerne analyseret kræftdødsfald i EU’s 27 medlemsstater samt Storbritannien. De så på de fem mest folkerige EU-lande (Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Spanien) og individuelt for kræft i mave, tarme, bugspytkirtel, lunger, bryst, livmoder (inklusive livmoderhals), æggestokke, prostata og blære samt leukæmier for mænd og kvinder. Dataene kom fra Verdenssundhedsorganisationens og FN's databaser fra 1970 til 2021.

Analysen viser, at den samlede brystkræftdødelighed hos de ældre i EU forventes at stige med næsten 10 procent i 2025. Forskningsleder Carlo La Vecchia, som er professor i medicinsk statistik og epidemiologi ved Universitetet i Milano, Italien, mistænker, at årsagen til den stigende dødelighed af ​​brystkræft hos ældre patienter i EU, er, at kvinder på 80 år og ældre ikke screenes regelmæssigt for brystkræft og er mindre tilbøjelige til at modtage de mest opdaterede behandlinger.

"Ældre kvinder er ikke omfattet af screening og er sandsynligvis mindre gunstigt påvirket af de betydelige fremskridt inden for brystkræftbehandling, herunder forbedringer i kemo- og hormonbehandling, såsom trastuzumab og relaterede lægemidler, men også inden for strålebehandling og kirurgi,” siger Carlo La Vecchia i en pressemeddelelse.

En anden forklaring på den øgede dødelighed hos de ældre er, at den øgede forekomst af overvægt og fedme i løbet af de sidste par årtier i det meste af Nord- og Centraleuropa har ført til en øget risiko for brystkræft. Hos ældre er dette ikke blevet opvejet af forbedret diagnose og håndtering.

Dødsraterne falder for de øvrige aldersgrupper

Yngre kvinder i alderen 20-49 år screenes normalt heller ikke regelmæssigt for brystkræft, men forskerne bag studiet forudser, at dødsraterne vil falde med omkring syv procent i denne aldersgruppe i EU og med næsten 15 procent i Storbritannien, sammenlignet med dødsraterne i 2015-2019. 

Sammenlignet med dødsraterne i 2020 vil brystkræftraterne samlet set falde med fire procent i EU og med seks procent i Storbritannien i 2025. Den aldersstandardiserede dødelighedsrate (ASMR) i EU vil være 13,3 dødsfald ud af 100.000, med variationer lande og aldersgrupper imellem. For eksempel vil den samlede dødsrate for brystkræft i Tyskland falde med 14 procent, i Storbritannien med 10 procent, i Polen med ni procent, i Frankrig og Spanien med otte procent og i Italien med to procent.

Det er femtende år i træk, at forskerne offentliggør deres forudsigelser, som har vist sig at være pålidelige gennem årene. I EU’s 27 lande forudsiger de, at der vil være et fald på 3,5 procent i de aldersstandardiserede dødsrater for alle kræfttilfælde. I alt vil cirka 1.280.000 mennesker dø af kræft i EU.

På grund af det stigende antal ældre i befolkningen vil det faktiske antal dødsfald som følge af kræft stige fra 671.963 i 2020 til 709.400 mænd i EU i 2025 og fra 537.866 til 570.500 kvinder. Dødsraten fra de fleste kræftformer forventes at falde i år i EU, med undtagelse af kræft i bugspytkirtlen, hvor der vil være en stigning på to procent hos mænd og tre procent hos kvinder. Hos kvinder forventes lungekræft også at stige med næsten fire procent, og blærekræft vil stige med næsten to procent.

Mens de samlede tendenser i kræftdødelighed fortsætter med at være gunstige i hele Europa, er der dog nogle få negative indikationer. Blandt andet er dødsfald som følge af tarmkræft hos personer under 50 år begyndt at stige i Storbritannien og flere central- og nordeuropæiske lande, hovedsageligt på grund af øget forekomst af overvægt og fedme hos de unge, som ikke er omfattet af screening. Dertil kommer, at dødsraterne af kræft i bugspytkirtlen ikke falder i EU, og det er nu den fjerde årsag til kræftdød i Europa efter lunge-, tyktarms- og brystkræft. Dødsraterne af lungekræft er begyndt at udjævne sig, men endnu ikke at falde hos kvinder i EU. Tendenserne inden for lungekræft i bugspytkirtlen og kvinder understreger, at det haster med at implementere en strengere kontrol med tobak i hele Europa, påpeger forskerne bag studiet.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Praksislæge Lina Hundebøll Jespersen er lige blevet genvalgt i Region Nordjylland. Hun anbefaler den danske spillefilm ’Det andet offer’ til både kolleger i regionshuset og i sin klinik.

FILM: Modermærkekræft får en stærk symbolsk dimension i juledrama om en terminalt syg kvinde, der skal holde sin sidste jul sammen med en datter, der er som en nær veninde, og en jernlady af en mor, som hun er fremmedgjort fra.

KULTUR-KASSEN: DR-serien ´Operarejsen´ tager os med på et eventyrligt road-trip gennem operaens historie. ’Tre tosser på tur’ slår dørene ind til verdens operascener og gør en ellers højkulturel genre tilgængelig for et bredere publikum. De lykkes så godt med deres forehavende, at vi fik lyst til at prøve kræfter med den måske lidt støvede og hengemte kunstform.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Helle Ibsen har til Lægedage 2025 vundet anerkendelse blandt kolleger i form af Mahler-prisen, der er opkaldt efter WHO-generalsekretær Halfdan Mahler. I sensommeren var hun i Oslo for at høre en symfoni skrevet af en anden Mahler, nemlig den senromantiske komponist med fornavnet Gustav.

BØGER: På færre end 60 sider formår immunologen Christian Kanstrup Holm at – hvis ikke kurere – så i hvert fald dæmpe denne anmelders feberfobi. Tænkepausen ’Feber’ er en underholdende fortælling om, hvordan vi mennesker har opfattet feberen gennem tiden og et forsvarsskrift for et gavnligt ubehag, som mange af os ivrigt forsøger at nedkæmpe.

KUNST: Rigshospitalets nye ­bygning for hjerne- og rygmarvsskader i Glostrup har indviet en kunstoase kaldet ’Bodils Have’, der med 20 kunstværker retter sig mod patienter med erhvervet hjerneskade. Formålet er at give ro, fordybelse og sanselig genopbygning både inde og ude, skriver Rigshospitalet. 

KULTUR-KASSEN: Det seneste år har jeg tilegnet mig viden, som langt hen ad vejen er aldeles ubrugelig i den virkelige verden. Små detaljer om infrastruktur og geografi i verdens lande. Sådan er vilkårene, hvis man vil brillere i det populære onlinespil Geoguessr.

KULTUR-TEMPERATUR: Professor og overlæge Nina Weis har HIV-virussen som en af sine særlige ekspertiser og faglige interesseområder, og det slår også igennem i hendes kulturforbrug. Hun var selv nyudklækket læge, da AIDS-epidemien stadig var i gang i begyndelsen af 90’erne.

TV: I dokumentaren ’Prisen for August’ følger vi syvårige Augusts forældres opslidende kamp for at få adgang til en eksperimentel genterapi, der måske kan bremse forværringen af deres søns uhyre sjældne og livstruende sygdom. Familiens skæbne er så forfærdelig hård at bevidne, og det er svært ikke at efterlades i desperation over, at vores sundhedsvæsen ikke er for alle.

KULTUR-KASSEN: Her i julen vil jeg anbefale jer at skrue ned for tempoet med børnene og vælge fjernsyn, som kan stimulere både nervesystem og intellekt.