Skip to main content

 


"Det er meget positivt, at vi nu får adgang til en behandling, som mindsker risikoen for at få fjernmetastaser og dermed også risikoen for at dø af brystkræft,” siger Ann Knop.

Endelig får udvalgte brystkræftpatienter adgang til eftertragtet CDK4/6-behandling efter operation

Efter ny anbefaling kan patienter med ER+/HER2-negativ brystkræft nu få behandling med CDK4/6-hæmmeren Verzenios (abemaciclib) i tillæg til endokrin behandling efter operation. Behandlingen mindsker risiko for metastaser og udfylder et stort behov hos denne højrisiko-patientgruppe, siger lægelig forskningsleder Ann Knop. 

”Vi er på patienternes vegne superglade for, at behandlingen nu er godkendt. Den gruppe af patienter, som anbefalingen omhandler, har meget høj risiko for at få tilbagefald af deres sygdom. Det er meget positivt, at vi nu får adgang til en behandling, som mindsker risikoen for at få fjernmetastaser og dermed også risikoen for at dø af brystkræft,” siger Ann Knop, overlæge og lægelig forskningsleder på Klinisk Forskningsenhed på Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling samt formand for medicinsk udvalg i Danish Breast Cancer Group (DBCG).

Medicinrådet har tidligere, i 2023, afvist behandlingen med henvisning til umodne effektdata, men på det seneste møde revurderede og anbefalede rådet behandlingen, efter at producenten Eli Lilly havde indsendt nye data og sænket prisen på lægemidlet.

Stort unmet need

Medicinrådets fagudvalg for brystkræft vurderer, at der årligt vil være 200 til 300 patienter, som kandiderer til adjuverende behandling med abemaciclib og endokrin behandling.

”Der er et stort behov for at mindske risikoen for tilbagefald hos både yngre og ældre patienter i denne gruppe,” siger Ann Knop.

”I denne patientgruppe, vil godt halvdelen allerede have fået forebyggende kemoterapi og endokrin behandling. På trods af dette er der stadig en forholdsvis høj risiko for tilbagefald. De ældre og måske mere skrøbelige patienter med samme højrisiko-karakteristika får ofte ikke kemoterapi på grund af deres alder, men de har stadig en høj risiko for tilbagefald. Med denne godkendelse får de mulighed for at få abemaciclib som supplement til endokrin behandling og dermed forbedre deres efterbehandling, hvis de i øvrigt er i form til det,” siger Ann Knop.

Færre fjernrecidiver

Medicinrådets anbefaling er baseret på data fra MonarchE, et randomiseret, ublindet, multicenterbaseret fase III-studie. Det inkluderede 5.637 patienter med tidlig ER+/HER2-negativ lymfeknudepositiv brystkræft og høj risiko for recidiv. Patienterne blev randomiseret til behandling med abemaciclib i kombination med endokrin behandling (ET) eller ET alene.

Efter en median opfølgningstid på 54 måneder i ITT-populationen førte abemaciclib plus ET til en statistisk signifikant forbedring i invasiv sygdomsfri overlevelse (IDFS) (HR: 0,67; 95 % CI: 0,59-0,76) med en absolut forskel i fire- og femårs IDFS-raterne på henholdsvis 6,4 og 7,9 procentpoint sammenlignet med ET alene.

Tillæg af abemaciclib reducerede også risikoen for fjernrecidiv signifikant (HR: 0,67; 95 % CI: 0,58 – 0,77) med en absolut forskel i fire- og femårs fjernrecidiv overlevelses (DRFS)-raterne på henholdsvis 5,6 og 7,1 procentpoint.

Data for samlet overlevelse (OS) er stadig umodne på grund af få dødsfald i begge behandlingsgrupper (7,7 procent i abemaciclib plus ET-armen vs. 8,7 procent i ET-armen (HR: 0,89; 95 % CI: 0,75 – 1,08).

”I studier med adjuverende behandling, især hvor patienter med ER-positiv/HER2-normal brystkræft deltager, er udfordringen ofte, at der kræves ret lang opfølgningstid, før OS-data er tilstrækkeligt modne. Vi har ikke tid til at vente så længe, så det næstbedste er at se på forskellen i distant relapse-free survival, altså på, hvor mange der udvikler fjernmetastaser fra deres brystkræft. For det er desværre fjernmetastaser, man ender med at dø af,” siger Ann Knop.

Udover adjuverende behandling er abemaciclib anbefalet af Medicinrådet som førstelinjebehandling i kombination med aromatasehæmmer og andenlinjebehandling i kombinationen med fulvestrant til patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk ER+/HER2-negativ brystkræft.

Det er endnu uvist, præcist hvordan anbefalingen af abemaciclib som adjuverende behandling vil påvirke behandlingen af patienter med metastatisk sygdom.

”For det første betyder det forhåbentligt, at færre vil have brug for abemaciclib til behandling af metastatisk sygdom. Hvis sygdommen vender tilbage, mens patienten stadig er i behandling med abemaciclib, vil man ikke fortsætte med abemaciclib eller en anden CDK4/6-hæmmer. Vi har endnu ikke diskuteret alle mulige scenarier i medicinsk udvalg, men man kan forestille sig, at hvis recidivet viser sig mere end et år efter afsluttet adjuverende abemaciclib, kan man overveje at prøve en (anden) CDK4/6 hæmmer igen. Desværre har vi endnu ikke data, der kan vejlede – men de kommer,” siger Ann Knop.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Læge og tech-forfatter Andreas Pihl har en dagbog fuld af kliniske digte, som han måske senere vil arbejde videre på. Indtil da har han for nylig indkøbt de samlede værker af den senromantiske digter Emil Aarestrup (1800-1856), der også var læge og digter.

KULTURKASSEN: Det er en forvirrende oplevelse at se det nye DR-koncept ’Folkedomstolen’. Under hele første afsnit forsøgte jeg at finde ud af, hvad programmet vil. Jeg er stadig i tvivl.

KUNST: En britisk undersøgelse har vist, at originale kunstværker set på et kunstmuseum har positive effekter på fysiologiske parametre som stresshormoner, hjerterytme og inflammationsmarkører. Kopiværker har ikke samme virkning.

TV: En fejlagtig fremstilling af utilsigtede hændelser (UTH) i TV 2-serien ´Dag & nat´ har fået Dansk Selskab for Patientsikkerhed til at rette henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet.

STREAMING: Jordemødre og gravide sætter gavmildt sig selv i spil i miniserien ’Jordemødrene’, som følger hverdagen på Regionshospitalet Gødstrups fødeafdeling.

BØGER: Bogen ´Hvordan lærer vi at leve med døden´ analyserer, hvordan døden er gledet ud af hverdagslivet og ind i institutioner og systemer. Forfatterne giver et klart overblik over udviklingen og de etiske dilemmaer, men spørgsmålet er, om bogens abstrakte greb formår at bringe døden tættere på almindelige menneskers liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Lægeforeningens formand Camilla Rathcke beundrer ballettens kombination af styrke, kontrol, elegance og præcision.  Til foråret skal hun i Det Kongelige Teater for at se den klassiske, højromantiske ’Giselle’. 

DOKUMENTARER: Medicinske Tidsskrifter har udvalgt dokumentarer og dokumentariske serier fra 2025, der gjorde særligt indtryk – og fik topanmeldelser. Her er fortællinger om psykiatriens svigt, børns liv på spil, hjerneskader, kærlighed på spektret og sundhedsvæsenets yderste grænser.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Birgitte Ries Møller og kæresten gik glade og opløftede fra teaterforestillingen ´De vilde kaniner’ på Østre Gasværk Teater i København. Det er en ”glad, fandenivoldsk og magisk forestilling,” mener den flittigt debatterende lokalformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra Odense.

KULTUR: 2025 bød på markante kultursatsninger, store navne og høje ambitioner. Ikke alt indfriede forventningerne. Nogle udgivelser og projekter vakte opsigt, men efterlod publikum med følelsen af, at der manglede substans, retning eller mod. Medicinske Tidsskrifter har samlet årets kultur-skuffelser – bøger, podcast og dokumentar, der lovede mere, end de leverede.