Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ny forskning: Flere danske kvinder over 80 år vil få brystkræft

En ny nordisk undersøgelse viser, at antallet af kvinder over 80 år, der diagnosticeres med brystkræft, er steget markant i det seneste årti. Udviklingen ser ud til at fortsætte, og i Danmark er det især den hormonfølsomme kræfttype ER+/HER2-, som vokser mest.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Breast, har analyseret data fra over 205.000 kvinder i de nordiske lande, herunder 50.000 danske brystkræftpatienter. Den viser, at antallet af brystkræfttilfælde blandt kvinder over 80 år er steget med 1,24 procent om året i Norden. I Danmark er stigningen endnu større for en specifik undertype af brystkræft, ER+/HER2-, hvor antallet af nye tilfælde er vokset med 1,98 procent årligt.

Forskerne bag undersøgelsen påpeger, at den præcise årsag til udviklingen endnu ikke er fastslået, men at en væsentlig faktor er den stigende levealder og bedre sundhedstilstand blandt ældre.

"Vores levealder stiger, og samtidig er flere ældre i dag ved godt helbred. Det betyder, at flere kan få stillet en kræftdiagnose og samtidig være så friske, at de kan tåle både operation og efterbehandling. Hvis vi f.eks. ser 20 år tilbage i tiden, så tilbød man ikke i samme grad kræftbehandling til ældre patienter, fordi de fysisk ikke kunne holde til det," siger Frederik Palshof til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Han er ph.d.-studerende og læge ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og har stået i spidsen for undersøgelsen.

Sundhedsvæsnet skal være forberedt på flere kræftpatienter over 80 år

Den voksende gruppe af ældre brystkræftpatienter vil kræve tilpasninger i sundhedsvæsnet, påpeger forskerne. En stor del af de ældre patienter har i forvejen kroniske sygdomme, og deres evne til at komme sig efter en kræftbehandling kan være nedsat.

"Ældre kræftpatienter er typisk mere skrøbelige på en række punkter. Det kan betyde, at man skal have et større team af sundhedsprofessionelle til at tage hånd om dem for at sikre, at de kommer godt ud på den anden side af behandlingen. Det vil formentlig også betyde et større behov for geriatere, altså læger med speciale i ældres sygdomme," siger Frederik Palshof til Kræftens Bekæmpelse.

I modsætning til tidligere, hvor mange ældre kvinder ikke blev tilbudt intensiv kræftbehandling, kan flere nu gennemgå operationer og hormonbehandling, som er den primære behandling for ER+/HER2- brystkræft.

Forskerne fremhæver, at netop denne kræftform har en mere gunstig prognose end andre undertyper, fordi kræftcellerne er afhængige af hormonet østrogen for at vokse. Det betyder, at behandlingen ofte kan bestå af antihormonelle midler frem for kemoterapi.

Mens forekomsten af brystkræft blandt de ældste kvinder er steget stabilt, viser undersøgelsen ikke en tilsvarende udvikling blandt yngre kvinder.

Udviklingen i de øvrige nordiske lande

Selvom den generelle tendens er ens på tværs af Norden, er der forskelle i udviklingen mellem landene.

  • I Sverige er antallet af brystkræfttilfælde blandt kvinder over 80 år steget stabilt i takt med den længere levetid. Den årlige stigning i nye tilfælde af brystkræft blandt de ældste kvinder er sammenlignelig med den nordiske gennemsnitsrate på 1,24 procent. Dog ses der en svagere vækst i ER+/HER2- tilfælde sammenlignet med Danmark.

  • I Norge har forskerne identificeret en lidt lavere årlig stigning på omkring 1 procent i forekomsten af brystkræft blandt kvinder over 80 år. Forskere peger på, at forskelle i screening- og behandlingsstrategier kan være en mulig forklaring.

  • I Finland er udviklingen mere ujævn. I visse regioner har antallet af ældre kvinder med brystkræft været stabilt de seneste år, mens der i andre områder ses en vækst, især i den østrogenfølsomme kræfttype ER+/HER2-.

Forskerne har undersøgt data fra den danske brystkræftdatabase og brugt en avanceret beregningsmetode til at få et præcist billede af, hvordan forekomsten af brystkræft har udviklet sig blandt ældre kvinder.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Tandlægeforeningens formand havde fået Christian Tafdrups ’Speak No Evil’ præsenteret som en komedie-thriller. Men filmen er en ”hardcore-gyser” med et vanvittigt plot. ”Se den, men ha’ en pude med til at gemme dig under,” tilråder Torben Steen Schønwaldt.

BØGER: Læge Ulrik Hjerpsted serverer personlig erfaring og funktionel medicin i letfordøjelige bidder. Men mellem de grønne tallerkener og inflammationsfrie idealer udviskes grænsen mellem dokumenteret viden og anekdotisk overbevisning.

KULTUR: Kan en blyant, et blankt stykke papir og nogle få minutters stilhed gøre en forskel for patienter, der lever med kroniske sygdomme? Det spørgsmål bliver nu omdrejningspunktet i et nyt forskningsprojekt på Regionshospitalet Gødstrup.

STANDUP: For tredje år i træk optræder danske standupkomikere gratis med velgørenhedsshowet Comedy Mod Cancer. Overskuddet går til Børnecancerfonden, og donationen er ifølge fondens direktør vigtig.

KULTUR-TEMPERATUR: Professor, overlæge Henrik Frederiksen har lige været i Musikhuset Aarhus med sin familie. Han anbefaler at dele kulturelle oplevelser med sine nærmeste. Det er næsten en oplevelse i oplevelsen at snakke videre bagefter, siger overlægen, der selv synger i rytmisk kor.

UDSTILLINGER: Hospitalsdirektør, regionsrådsformand, efterladte og personale var sidste uge samlet for at afsløre et af Erik Clausens sidste malerier. ’Uendelig’ skal fremover hænge på Amager Hospital, hvor multikunstneren var i behandling i sin sidste tid.

UDSTILLING: Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen, får sin egen statue i anledning af 150-året for kvinders adgang til Københavns Universitet.

KULTUR-TEMPERATUR: For 25 år siden optrådte professor og pandemi-ekspert Lone Simonsen med klassiske jazznumre – såkaldte jazzstandards – mens hun arbejdede for WHO. Det står stadig for hende som en gylden tid, både som forsker og formidler.

BØGER: ’Manual til følsomme mennesker’ fremstår velment og som om, at den er baseret på mange terapeutiske kilometer i benene. Desværre virker selvhjælpsbogen til sensitive sjæle også sludrende og dilettantisk udført. 

STREAMING: Netflix-dramaet ´Joy´ er en fængende historie om udviklingen af kunstig befrugtning og det evige opgør mellem etablerede dogmer og videnskabelige nybrud. Men filmen lider under en standardiseret dramaturgi, som gør ´Joy´ til en hyggelig oplevelse, der er svær at huske.