Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Brystkræftoverlevere med diabetes har markant øget risiko for hjerte-kar-sygdom

Sixten Harborg

SABCS:  Der er en betydelig øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og dødelighed hos brystkræftoverlevere med diabetes, især blandt kemoterapibehandlede. Resultaterne kalder på tættere opfølgning af patienter i høj risiko for hjerte-kar-sygdom, vurderer forfatterne bag studiet.

”Den næsthyppigste dødsårsag blandt brystkræftoverlevere er død af hjerte-kar-sygdom, og derfor bør vi forbedre vores metoder til metabolisk screening for at identificere, hvilke patienter behandlede for brystkræft der har den højeste risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme,” siger Sixten Harborg, læge og gæsteforsker ved Channing Division of Network Medicine på Brigham and Women's Hospital & Harvard Medical School samt ph.d.-studerende på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Han præsenterede det svensk-danske studie, som var et late-breaking abstract (P1.06.10) på San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) 2024. Abstractet modtog en pris for studiets patientrelevans fra patientorganisationen GRASP (Guiding Researchers and Advocates to Scientific Partnerships).    

Høj risiko efter kemoterapi

Studiet inkluderede data fra 1.099 brystkræftoverlevere fra Malmö Diet and Cancer Study (MDCS), som blev fulgt i en medianperiode på 10,7 år (1991 til 2020).

Forskerne indsamlede data om kardiovaskulære hændelser (myokardieinfarkt, hjertesvigt og slagtilfælde, CVE’er) gennem svenske nationale registre samt informationer om diabetes diagnosticeret før og efter brystkræftdiagnosen.

Yderligere analyser blev stratificeret efter behandlingstyper som kemoterapi, endokrin terapi og strålebehandling.

Resultaterne viser, at:

  • Brystkræftoverlevere med diabetes havde en 44 procent højere risiko for CVE’er sammenlignet med dem uden diabetes (HR 1,44, 95 % CI 1,05-1,99). 
  • Hos overlevere, der modtog kemoterapi, var risikoen for CVE’er særlig markant (HR 2,34, 95 % CI 1,16-4,72). 
  • For kvinder, der udviklede diabetes efter brystkræftdiagnosen, var risikoen for CVE’er øget med 54 procent (HR 1,54, 95 % CI 1,00-2,39). Denne risiko var endnu højere blandt kemoterapibehandlede i denne gruppe (HR 3,46, 95 % CI 1,24-9,66). 
  • Diabetes var også forbundet med en mere end fordoblet risiko for kardiovaskulær dødelighed (HR 2,23, 95 % CI 1,38-3,60). 

Der var ingen signifikante forskelle, når analyserne blev stratificeret efter endokrin terapi eller strålebehandling.

Forebyggelse af kardiovaskulær toksicitet

Ifølge forskerne kan tidlig påvisning og behandling af diabetes muligvis reducere de langsigtede kardiovaskulære risici.

”I dette studie beskriver vi risici for brystkræftpatienter med diabetes, og resultaterne antyder, at yderligere forskning bør fokusere på at forstå, om vi ved at identificere dysregulering i håndteringen af diabetes og tidlige stadier af hjerte-kar-sygdom under og efter adjuverende kræftbehandling kan skåne vores patienter for at udvikle alvorlige komplikationer og morbiditet,” siger Sixten Harborg og uddyber:

”Eventuelle fordele ved tættere monitorering for hjerte-kar-sygdomme blandt brystkræftoverlevere ville være muligheden for primær forebyggelse af kardiovaskulære hændelser som følge af kræftbehandling. Således ville formålet være at undgå eller minimere udviklingen af kræftbehandlingsrelateret kardiovaskulær toksicitet hos tidligere brystkræftpatienter.”

Ny forskning om screening for diabetes på vej

Der er flere danske projekter, der undersøger betydningen af rådgivning om forebyggelse af diabetes blandt brystkræftoverlevere, og der er publiceret flere forskningsartikler om risikoen for udvikling af diabetes fra forskergrupper ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Et nyligt studie fra professor Deirdre Cronin-Fentons gruppe fra Aarhus Universitet har vist en øget risiko for udvikling af type 2-diabetes blandt brystkræftoverlevere.

”Data er dog stadig for usikre til at kunne anbefale systematisk screening for diabetes på nuværende tidspunkt, idet vi stadig mangler viden om, hvornår i forløbet det i så fald skulle igangsættes, og blandt hvilke patienter det vil være mest hensigtsmæssigt. Et studie, der har til formål at belyse dette, er aktuelt i gang ved Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, og vi forventer os at have resultater herpå om et års tid,” siger Sixten Harborg.

Mens der findes retningslinjer for kardio-onkologi og forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme blandt kræftoverlevere udviklet af European Society of Cardiology, findes der ingen internationale anbefalinger for opfølgning blandt brystkræftoverlevere, der inkluderer screening for diabetes.

SABCS

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Praksislæge Lina Hundebøll Jespersen er lige blevet genvalgt i Region Nordjylland. Hun anbefaler den danske spillefilm ’Det andet offer’ til både kolleger i regionshuset og i sin klinik.

FILM: Modermærkekræft får en stærk symbolsk dimension i juledrama om en terminalt syg kvinde, der skal holde sin sidste jul sammen med en datter, der er som en nær veninde, og en jernlady af en mor, som hun er fremmedgjort fra.

KULTUR-KASSEN: DR-serien ´Operarejsen´ tager os med på et eventyrligt road-trip gennem operaens historie. ’Tre tosser på tur’ slår dørene ind til verdens operascener og gør en ellers højkulturel genre tilgængelig for et bredere publikum. De lykkes så godt med deres forehavende, at vi fik lyst til at prøve kræfter med den måske lidt støvede og hengemte kunstform.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Helle Ibsen har til Lægedage 2025 vundet anerkendelse blandt kolleger i form af Mahler-prisen, der er opkaldt efter WHO-generalsekretær Halfdan Mahler. I sensommeren var hun i Oslo for at høre en symfoni skrevet af en anden Mahler, nemlig den senromantiske komponist med fornavnet Gustav.

BØGER: På færre end 60 sider formår immunologen Christian Kanstrup Holm at – hvis ikke kurere – så i hvert fald dæmpe denne anmelders feberfobi. Tænkepausen ’Feber’ er en underholdende fortælling om, hvordan vi mennesker har opfattet feberen gennem tiden og et forsvarsskrift for et gavnligt ubehag, som mange af os ivrigt forsøger at nedkæmpe.

KUNST: Rigshospitalets nye ­bygning for hjerne- og rygmarvsskader i Glostrup har indviet en kunstoase kaldet ’Bodils Have’, der med 20 kunstværker retter sig mod patienter med erhvervet hjerneskade. Formålet er at give ro, fordybelse og sanselig genopbygning både inde og ude, skriver Rigshospitalet. 

KULTUR-KASSEN: Det seneste år har jeg tilegnet mig viden, som langt hen ad vejen er aldeles ubrugelig i den virkelige verden. Små detaljer om infrastruktur og geografi i verdens lande. Sådan er vilkårene, hvis man vil brillere i det populære onlinespil Geoguessr.

KULTUR-TEMPERATUR: Professor og overlæge Nina Weis har HIV-virussen som en af sine særlige ekspertiser og faglige interesseområder, og det slår også igennem i hendes kulturforbrug. Hun var selv nyudklækket læge, da AIDS-epidemien stadig var i gang i begyndelsen af 90’erne.

TV: I dokumentaren ’Prisen for August’ følger vi syvårige Augusts forældres opslidende kamp for at få adgang til en eksperimentel genterapi, der måske kan bremse forværringen af deres søns uhyre sjældne og livstruende sygdom. Familiens skæbne er så forfærdelig hård at bevidne, og det er svært ikke at efterlades i desperation over, at vores sundhedsvæsen ikke er for alle.

KULTUR-KASSEN: Her i julen vil jeg anbefale jer at skrue ned for tempoet med børnene og vælge fjernsyn, som kan stimulere både nervesystem og intellekt.