Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


“Medicinrådet hænger sig i medicinpriser og sparer på nogle meget centrale menneskerettigheder. De sætter en lav værdi på menneskeliv – i dette tilfælde kvindeliv. Jeg synes ikke, de kan være det bekendt,” siger Anja Skjodborg Hansen. 

Formand for Brystkræftforeningen: Det er på alle måder at tage håbet fra folk

Brystkræftforeningen står meget uforstående overfor, at Medicinrådet nu har besluttet at udsætte beslutningen om en anbefaling af brystkræftlægemidlet Enhertu - også selvom udsættelsen kun er planlagt til at være en måned. 

“Jeg synes, det er beskæmmende, at det er prisen, det kommer an på”. 

Sådan siger formand for Brystkræftforeningen Anja Skjoldborg Hansen, efter Medicinrådet onsdag besluttede at udsætte beslutningen om, at brystkræftlægemidlet Enhertu kan tages i brug af uhelbredeligt syge kvinder med HER2-low brystkræft.

Medicinrådet har valgt at udsætte med den begrundelse, at de håber og har en forventning om, at lægemiddelvirksomheden vil sætte prisen ned, så den kommer ned i et leje, der afspejler effekten. 

Prisen på Enhertu afhænger af kropsvægt og den dosis, der er brug for. Der gives typisk tre til fire doser per behandling hver tredje uge. Dermed løber medicinudgiften alene op i en pris på cirka 800.000 kroner til 1,1 millioner kroner årligt. 

Dette er dog vel at mærke listeprisen og ikke den pris, som Medicinrådet har siddet med. AstraZeneca og Daiichi-Sankyo har givet en hemmeligholdt rabat. Men rabatten er ikke stor nok, mener Medicinrådet altså.

“Medicinrådet hænger sig i medicinpriser og sparer på nogle meget centrale menneskerettigheder. De sætter en lav værdi på menneskeliv – i dette tilfælde kvindeliv. Jeg synes ikke, de kan være det bekendt,” siger Anja Skjodborg Hansen. 

Afhængige af hurtighed

Hun fortæller, at patienterne har brug for medicinen her og nu. 

“Patienterne er afhængige af hurtighed. Selv hvis medicinen bliver godkendt om en måned, kan det være, der så går længere tid, fordi der i nogle regioner går noget tid, før man kan tilbyde behandlingen til målgruppen,” siger hun og tilføjer: 

“Hvis man er i sit behandlingsforløb, hvor man har en tumor, der spreder sig, og ens nuværende behandling ikke virker, så kan en måned være lang tid. Det handler jo om at holde kræften i ro, så den ikke får lov til at sprede sig yderligere, hvilket gør det sværere at behandle. Så det er på alle måder at tage håbet fra folk - også for dem, der lige nu selv betaler for behandlingen i udlandet,” siger formanden.

Enhertu er målrettet syge kvinder med HER2-low brystkræft (den mest almindelige type), hvor kræften ikke kan bortopereres eller har spredt sig. Medicinen kan ikke kurere kræften, men forlænge livet med op til et halvt år. 

Enhertu er allerede godkendt til kvinder med HER2-low brystkræft i blandt andet Sverige og Norge. Både læger og patienter har kritiseret, at kvinder i Danmark er ringere stillet end i andre lande. 

Et halvt år og håbet er alt værd

 “T-DXd (Enhertu, red.) gør ikke patienterne raske, men kan forlænge patienternes liv, og derfor ville vi gerne anbefale det. Men det kræver, at prisen står i et rimeligt forhold til den dokumenterede effekt,” siger Jørgen Schøler Kristensen, forperson for Medicinrådet. 

Anja Skjoldborg Hansen giver ikke meget for det argument. Hun mener, det er vigtigt, at der er flere lægemidler til rådighed på markedet, da det øger håbet for længere levetid, når et lægemiddel stopper med at virke. Selvom patienterne ender med at dø af deres kræftsygdom, så lever de i gennemsnit tre-fire år, nogle heldigvis endnu længere. Det betyder meget at få livsforlængende behandling, et halvt år er meget, hvis man ved, at ens dage er talte - og så er der også håbet om, at der i mellem tiden vil komme ny behandling til. Det handler om at være noget værd, så længe man er her og ikke opgive sig selv,” fastslår hun. 

 Medicinrådet modtog anmodningen om vurdering fra AstraZeneca og Daiichi-Sankyo allerede 11. marts 2023 - altså for over et år siden. Valideringsprocessen var meget lang, og først 20. oktober 2023 var dokumentationen i ansøgningen på plads, og fagudvalget og sekretariatet i Medicinrådet kunne udarbejde en vurderingsrapport.

 Også den del står Brystkræftforeningen uforstående overfor: 

“Det er mærkeligt, at vi skal bruge så lang tid på at godkende noget i Danmark, som allerede er godkendt i USA og af EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur, red.). Der er har siddet nogle af de fremmeste eksperter og vurderet lægemidlet, og så er det mærkeligt, at man synes, at man er så meget klogere end andre herhjemme. Det går kun ud over de danske patienter. Det er grotesk,” siger hun. 

Jesper Fisker: Yderligere belastning for kvinderne

Hos Kræftens Bekæmpelse er Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, også ærgerlig over beslutningen fra Medicinrådet: 

”Både vi, patienter og læger håbede, at Medicinrådet ville komme med en anbefaling af Enhertu til HER2-low positiv brystkræft. Det er nu udskudt en måned, og det er en yderligere belastning for de kvinder, der lige nu venter på, om de kan få behandlingen. Vi ser frem til en afgørelse – den har været længe undervejs allerede til stor frustration for de berørte. Forhåbentlig øger udskydelsen og de annoncerede prisforhandlinger mulighederne for en anbefaling,” skriver han i en mail. 

Kultur

STREAMING: Ingen løgn er for stor til, at hovedpersonen i TV-serien ´Skruk´ ikke straks kaster sig hovedkulds ud i den, hvis den kan give et par hurtige point. Det er både morsomt og tragikomisk.

BØGER: Heldigvis er det aldrig for sent at forbedre et rodet og forsømt mikrobiom. Kvaliteten af vores måltider er afgørende for, om vi har en sund tarmflora, eller om vi kæmper med konsekvenserne af en svækket. Det forklarer professor Oluf Borbye Pedersen i sin nye bog, hvor han viser, hvordan man kan styrke både mikrobiomet og helbredet gennem nye og lækre grøntsager og frugter.

KULTUR-TEMPERATUR: Mads Duedahl fra Region Nordjylland hylder sort krimikomedie fra 2000. Den slår alle andre danske film, mener sundhedspolitikeren, der også har været kulturrådmand og i det hele taget elsker kultur.

TV: Mini-dokumentarserien ´Læger til salg´ er underholdende og provokerende og rejser vigtige spørgsmål om etik og påstået magtmisbrug, bestikkelse og korruption samt en muligvis truet patientsikkerhed. Men roder sig desværre også ud i unuancerede og utilstrækkeligt dokumenterede generaliseringer.

BØGER: Ib Michael fortæller i sin nye, velskrevne og personlige bog ´På den anden side af solskinnet´ om sin rejse gennem sygdom og rehabilitering. Han beskriver de udfordringer, der opstår, når hjernen, sindet og kroppen ændres efter en blodprop. Bogen skildrer en kamp, som har dannet rammen om forfatterens taknemmelige og poetiske refleksioner over livet, døden, rejser, venskaber, naturen og sin kones frodige have.

TV: I TV2-dokumentaren ´Bøgholts misbrugte børn´ står daværende pædagoger og 16 nu voksne børn frem og fortæller om, hvordan de har været udsat for 7 pædagogers vanrøgt, voldelige overfald, grooming, forførelse og voldtægter på det ellers dengang så anerkendte behandlingshjem. Og om hvordan ledelsen angiveligt ignorerede deres klager.

UDSTILLING: Nikolaj Kunsthal i København huser lige nu en broget kunstudstilling, der er skiftevis seksuelt eksplicit, underfundig og overtydelig. Mange slags skæbner og perspektiver bliver berørt – og oftest med succes.

KULTUR-TEMPERATUR: Yousif Subhi er en internationalt anerkendt dansk øjenlæge, der lige har holdt et af hovedforedragene på øjenkongressen EURETINA i Barcelona. Derhjemme er han og hans hustru dybt uenige om akavede komedier som ’Klovn’ og ’The Office’. Hun hader dem – han synes, de er modige og lidt provokerende.

BØGER: Forfatter med sen diagnosticeret ADHD drømte om at kunne åbne et usynligt låg til sin hjerne, så andre kunne forstå hende bedre. Derfor har hun nu skrevet en vellykket bog, som åbner låget til ti meget forskellige kvinders verden med ADHD – til skammen, skylden, forkertheden og de små eller større detaljer, som man sjældent fortæller andre og måske endda ikke selv forstår.

BØGER: Befolkningsundersøgelser viser, at fire-seks procent af befolkningen opfylder kriterierne for en ADHD- eller ADD-diagnose. For de fleste medfører diagnoserne udfordringer på mange områder: De udvikler oftere misbrug, begår kriminalitet, lider af psykisk sygdom og har dårligere uddannelse. Men for nogle kan ADHD/ADD også være en styrke og en fordel, skriver forfatter i ny bog.