Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Subtype-tilpasset behandling viser lovende takter ved triple-negativ brystkræft

Der er potentielle kliniske fordele ved at bruge molekylær subtypebaseret behandlingsoptimering hos patienter med triple-negativ brystkræft.

Det viser det randomiserede fase II-studie FUTURE-SUPER.

FUTURE-SUPER, hvis resultater er publiceret i The Lancet Oncology, har til formål at at evaluere effektiviteten og sikkerheden af ​​subtypebaseret terapi i førstelinjebehandlingen af ​​triple-negativ brystkræft.

Tidligere har forskerne bag studiet klassificeret triple-negative brystkræftformer i de fire undertyper luminal androgenreceptor (LAR), immunmodulerende, basallignende immunsupprimeret (BLIS) og mesenkymal-lignende (MES).

I FUTURE-SUPER deltog 139 kvinder i alderen 18-70 år, med en Eastern Cooperative Oncology Group-performancestatus på 0-1 og ubehandlet metastatisk eller tilbagevendende triple-negativ brystkræft.

Efter at have kategoriseret deltagere i fem kohorter i henhold til molekylær subtype og genomiske biomarkører blev deltagerne stratificeret efter subtype og tilfældigt tildelt (1:1) til i 28-dages cyklusser at modtage nab-paclitaxel (100 mg/ m2, intravenøst ​​på dag et, otte og 15) alene (kontrolgruppe) eller et subtypebaseret regime i form af pyrotinib (400 mg oralt dagligt) til LAR-HER2mut-subtypen, everolimus (10 mg oralt) dagligt) til LAR-PI3K/AKTmut- og MES-PI3K/AKTmut-typerne, camrelizumab (200 mg intravenøst ​​på dag et og 15) og famitinib (20 mg oralt dagligt) til den immunmodulerende subtype og bevacizumab (10 mg/kg intravenøst ​​på dag et og 15) til BLIS/MES-PI3K/AKTWT-undertypen.

Det primære endepunkt var progressionsfri overlevelse (PFS) for den poolede subtypebaserede gruppe versus kontrolgruppen i intention-to-treat-populationen (alle tilfældigt tildelte deltagere).

Ved en gennemsnitlig opfølgning på 22,5 måneder var den gennemsnitlige PFS signifikant længere i den subtypebaserede gruppe end i kontrolgruppen, nemlig 11,3 måneder [95 procent CI 8·6-15·2]) mod 5,8 måneder ([4·0-6· 7]; hazard ratio 0,44 [95 procent CI 0,30–0,65]; p<0,0001).

De mest almindelige grad 3-4 behandlingsrelaterede bivirkninger var neutropeni (21 [30 procent] af 69 patienter i den subtypebaserede gruppe mod 16 [23 procent] af 70 i kontrolgruppen), anæmi (fem [syv procent] mod ingen), og øget alaninaminotransferase (fire [seks procent] mod én [en procent)). Behandlingsrelaterede alvorlige bivirkninger blev rapporteret hos syv (10 procent) af 69 patienter i den subtypebestemte gruppe og ingen i kontrolgruppen. Ingen behandlingsrelaterede dødsfald blev rapporteret i nogen af ​​grupperne. 

Kultur

STREAMING: Ingen løgn er for stor til, at hovedpersonen i TV-serien ´Skruk´ ikke straks kaster sig hovedkulds ud i den, hvis den kan give et par hurtige point. Det er både morsomt og tragikomisk.

BØGER: Heldigvis er det aldrig for sent at forbedre et rodet og forsømt mikrobiom. Kvaliteten af vores måltider er afgørende for, om vi har en sund tarmflora, eller om vi kæmper med konsekvenserne af en svækket. Det forklarer professor Oluf Borbye Pedersen i sin nye bog, hvor han viser, hvordan man kan styrke både mikrobiomet og helbredet gennem nye og lækre grøntsager og frugter.

KULTUR-TEMPERATUR: Mads Duedahl fra Region Nordjylland hylder sort krimikomedie fra 2000. Den slår alle andre danske film, mener sundhedspolitikeren, der også har været kulturrådmand og i det hele taget elsker kultur.

TV: Mini-dokumentarserien ´Læger til salg´ er underholdende og provokerende og rejser vigtige spørgsmål om etik og påstået magtmisbrug, bestikkelse og korruption samt en muligvis truet patientsikkerhed. Men roder sig desværre også ud i unuancerede og utilstrækkeligt dokumenterede generaliseringer.

BØGER: Ib Michael fortæller i sin nye, velskrevne og personlige bog ´På den anden side af solskinnet´ om sin rejse gennem sygdom og rehabilitering. Han beskriver de udfordringer, der opstår, når hjernen, sindet og kroppen ændres efter en blodprop. Bogen skildrer en kamp, som har dannet rammen om forfatterens taknemmelige og poetiske refleksioner over livet, døden, rejser, venskaber, naturen og sin kones frodige have.

TV: I TV2-dokumentaren ´Bøgholts misbrugte børn´ står daværende pædagoger og 16 nu voksne børn frem og fortæller om, hvordan de har været udsat for 7 pædagogers vanrøgt, voldelige overfald, grooming, forførelse og voldtægter på det ellers dengang så anerkendte behandlingshjem. Og om hvordan ledelsen angiveligt ignorerede deres klager.

UDSTILLING: Nikolaj Kunsthal i København huser lige nu en broget kunstudstilling, der er skiftevis seksuelt eksplicit, underfundig og overtydelig. Mange slags skæbner og perspektiver bliver berørt – og oftest med succes.

KULTUR-TEMPERATUR: Yousif Subhi er en internationalt anerkendt dansk øjenlæge, der lige har holdt et af hovedforedragene på øjenkongressen EURETINA i Barcelona. Derhjemme er han og hans hustru dybt uenige om akavede komedier som ’Klovn’ og ’The Office’. Hun hader dem – han synes, de er modige og lidt provokerende.

BØGER: Forfatter med sen diagnosticeret ADHD drømte om at kunne åbne et usynligt låg til sin hjerne, så andre kunne forstå hende bedre. Derfor har hun nu skrevet en vellykket bog, som åbner låget til ti meget forskellige kvinders verden med ADHD – til skammen, skylden, forkertheden og de små eller større detaljer, som man sjældent fortæller andre og måske endda ikke selv forstår.

BØGER: Befolkningsundersøgelser viser, at fire-seks procent af befolkningen opfylder kriterierne for en ADHD- eller ADD-diagnose. For de fleste medfører diagnoserne udfordringer på mange områder: De udvikler oftere misbrug, begår kriminalitet, lider af psykisk sygdom og har dårligere uddannelse. Men for nogle kan ADHD/ADD også være en styrke og en fordel, skriver forfatter i ny bog.