Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"Der sker revolutioner på kræftbehandlingsområdet i disse år, men desværre er Danmark provokerende langsomme til at godkende ny effektiv kræftmedicin," siger Ditte Giese. Foto: DR

Kendte strømmer til for at støtte Ditte Giese med kræftbehandling på privathospital

Journalist og debattør Ditte Giese fik konstateret brystkræft i 2019, som siden er blevet uhelbredelig. Hun er nu løbet tør for gode behandlingsmuligheder i det offentlige, og venner og kendte samler nu ind, så hun kan få effektiv behandling på privathospital.

Hun fortalte selv i den modige podcastserie "Ditte Giese er blevet for syg” for nogle år siden, at hun fik konstateret kronisk brystkræft i stadie 4, selv om hun ellers et par måneder forinden havde gennemgået operation og kemobehandling for det, som lægerne troede var en lokaliseret brystkræft.

Ditte Giese skrev i sin blog på Heartbeats sidste sommer, at hun nu var en af dem, der venter på at komme i betragtning til lægemidlet Enhertu, fordi medicinen endnu ikke er godkendt til hendes patientgruppe i Danmark.

Ditte Gieses egen behandlende læge anbefaler medicinen, men kan ikke tilbyde den, når den er under vurdering i Medicinrådet.

Derfor har Ditte Giese valgt at søge mod det private. Sagen er dog, at det kommer til at koste flere penge, end de fleste kan skrabe sammen selv.

”Ditte Giese skal i gang med en ny kræftbehandling, der er akut nødvendig, men endnu ikke tilgængelig for Dittes sygdomsprofil. Hendes læger på Rigshospitalet anbefaler og bakker op om behandlingen, de afventer blot Medicinrådets godkendelse. Men Ditte har ikke tid til at vente,” lyder det i et opslag, der er blevet delt af en lang række offentlige personer, herunder journalist og TV-vært Stephanie Surrugue, TV-personlighed Lasse Rimmer, forfatter og dokumentarist Mads Brügger, forfatter og radiovært Martin Kongstad og tidligere minister Simon Emil Ammitzbøll.

I opslaget skriver vennerne, at Ditte er alvor syg, og at hun er gået i gang med behandlingen på et dansk privathospitalet AROS i Aarhus, men det er dyrt og koster 95.000 kroner per behandling, og dem skal hun have ni af frem til sommer.

”Derfor beder hendes venner nu om penge til at købe behandlingen til Ditte nu, så kræften ikke spreder sig yderligere, og så hun kan få flere gode år.”

Vennerne håber, at Medicinrådet vil være færdige med at vurdere og forhandle prisen på medicinen til sommer, så den bliver tilgængelig i det offentlige.

Ditte Giese skrev selv i sin blog på Heartbeats i sommeren 2023:

"Der sker revolutioner på kræftbehandlingsområdet i disse år, men desværre er Danmark provokerende langsomme til at godkende ny effektiv kræftmedicin. En af årsagerne er naturligvis, at vi har et kollektivt og solidarisk hospitalsvæsen, hvor pengene skal strække til mest og flest, og der derfor naturligvis er nødt til også at indgå økonomiske overvejelser, når en behandling skal godkendes. Men det virker dumt, at mange nye kræftbehandlinger ligger til afgørelse i årevis hos Medicinrådet – efter at de for længst er godkendt i alle mulige andre lande og det europæiske lægemiddelagentur, EMA."

Ditte Giese tilhører en stadig voksende gruppe af brystkræftramte, som selv må købe sig til behandling i det offentlige. I Sundhedspolitisk Tidsskrift fredag fortæller patienten Lena Rosenkilde således, at hun har fået sit tredje afslag på behandling med Enhertu i det offentlige trods god effekt på privathospital. Begrundelsen for afslaget har sundhedsminister Sophie Løhde ellers afvist som tilstrækkeligt grundlag.

Lena Rosenkilde må derfor fortsætte med selv at betale.

“Det er utroligt mange penge for mig. Jeg er på ingen måde rig, og jeg ved simpelthen ikke længere, hvor jeg skal finde penge til at fortsætte behandlingen,” fortæller hun.

 

Kultur

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.

DOKUMENTAR: Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og filminstruktør, har skabt en række dybt personlige dokumentarprogrammer om sin søns kræftforløb med et klart formål: At give læger, skoler og andre fagfolk, der arbejder med alvorligt syge børn, konkrete værktøjer til at forbedre forholdene for børnene og deres familier. Serien er en nødvendig, men barsk opfordring til handling.

UDSTILLING: Tiderne mødes i Nikolaj Kunsthal i København, hvor Katrine Ærtebjerg fra 30. august er aktuel med udstillingen ’En sky er en pige er en dreng er en kat’, hvor hendes malerier udstilles sammen med værker af den danske kunster Ovartaci, der døde i 1985. Temaer - identitet, køn og eksistens - knytter de to kunstnere og forankrer den flydende identitet i historien.

KULTUR-TEMPERATUR: Troels Krarup Hansen, administrerende direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, er ikke blot vældig glad for at lave musikquiz for kolleger og medarbejdere. Han har også tilbage i 1980’erne spillet keyboard i bandet Uh Babe, der vandt en andenplads i en aarhusiansk talentkonkurrence.  

BØGER: Gennem historien har krop og bryster været en slagmark for skiftende meninger, holdninger og opfattelser. Og når nye generationer gør op med tidligere generationers kropsidealer, æstetik og opfattelse af, hvad det vil sige at være frigjort, bliver de mødt af modtendenser, fastslår Mette Byriel-Thygesen, etnolog og museumsinspektør. Hendes nye bog ´Brystets biografi´er ofte herligt overraskende.

BØGER: Relationen og mødet mellem læge og patient er afgørende for kvaliteten af sundhedsvæsnets ydelser, men god kontakt består af en række komplekse forhold. Ny indsigtsfuld bog sigter mod at forbedre især medicinstuderende og nyuddannede lægers evner til effektiv og  empatisk kommunikation. Bogen er ambitiøs, men har plads til forbedringer.

UDSTILLING: Nikolaj Kunsthal i København huser fra slutningen af august en række værker af internationale og lokale billedkunstnere, som forholder sig til deres egen krops begrænsninger. De bidragende kunstnere har alle funtionsnedsættelser, én har eksempelvis dværgvækst, en anden er lam fra skuldrene og ned.