Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Danske patologer vil stå klar med ny HER2-kategori til banebrydende brystkræftbehandling

Anne-Vibeke Lænkholm

Antistof-lægemiddelkonjugatet Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) har demonstreret praksisændrende effekt på HER2-positiv brystkræft - men nu også HER2-low, som tidligere har tilhørt gruppen HER2-negativ/HER2-normal.

Det kalder på en yderligere inddeling af HER2-spektret blandt patienter med brystkræft, lyder det fra overlæge Anne-Vibeke Lænkholm, der er klinisk forskningslektor i patologi og formand for det videnskabelige udvalg for patologi under Danish Breast Cancer Group (DBCG).

“Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at revidere fortolkningen af HER2-status i Danmark,” siger hun.

Udmeldingen lander ovenpå det superflotte resultat fra fase III-studiet, DESTINY-Breast04, der blev præsenteret på ASCO 2022 i starten af juni, og som overraskende viste, at en større gruppe af patienter med metastatisk brystkræft, der lige nu klinisk klassificeres som HER2-negative, faktisk har gavn af den HER2-målrettede behandling T-DXd.

Patienter med HER2-low brystkræft bliver i dag klinisk klassificeret som HER2-negative, fordi det ikke tidligere har været klinisk relevant at skelne mellem HER2-negativ og HER2-low, fortæller Anne-Vibeke Lænkholm. Det vil DESTINY-resultatet lave om på, vurderer hun, og derfor er det et spørgsmål om tid, før danske patologer og onkologer skal skelne mellem HER2-negative tumorer og HER2-low tumorer.

“Andelen af brystkræftpatienter med HER2-low anslås at ligge mellem 40 og 50 procent, så det er en stor del af gruppen af patienter med metastatisk eller lokal fremskreden sygdom, man vil kunne behandle mere målrettet med dette nye fokus på aflæsning af HER2 analyserne ”udtaler Anne-Vibeke Lænkholm.

Ny inddeling bliver ikke dyrere på sigt

Den metode, man anvender til analyse af HER2-udtryk i dag, kan også bruges til at identificere tilfælde af HER2-low, men der skal dog et par ting på plads, før de danske patologer er helt klar.

“Det er enormt vanskeligt at skelne mellem HER2-negativ og den lave ende af HER-low, fordi der er tale om en ganske svag farvning af cellemembranen som skal identificeres ved en tærskelværdi på 10 procent. Det vil således kræve, at vi patologer træner os i at vurdere tumorvæv med denne ganske svage HER2-ekspression,” fortæller Anne-Vibeke Lænkholm.

Udover træning blandt patologerne, skal den software, patologerne har til rådighed på nogle afdelinger til at fastslå HER2-status videreudvikles, så den viser forskellen mellem intet udtryk og lavt udtryk af HER2 mere præcist. “Både patologernes og softwarens fokus har før været rettet mod at finde tumorer, der havde et kraftigt HER2-udtryk - og dem, der var borderline med HER2 genamplifikation – HER2-positive, så vi har ikke haft fokus på de patienter, der havde HER2-low, fordi det ikke har været klinisk relevant.”

Det er dog ikke Anne-Vibeke Lænkholms opfattelse, at det indenfor patologien vil koste hverken mere tid eller penge med dette nye skel - i hvert fald ikke på længere sigt. “I starten vil patologernes vurdering af farvningsresultatet tage lidt længere tid, men i takt med at patologerne får mere træning, vil det formentlig tage samme tid som før.” Det økonomiske aspekt bekymrer heller ikke Anne-Vibeke Lænkholm, der understreger, at man som udgangspunkt vil anvende samme assays som hidtil, forudsat at disse assays er sammenlignelige svarende til det helt svage HER2 udtryk, ligesom det forventes at det aktuelt anvendte billedanalyse software, justeres således at aflæsningen af denne nye HER2-low kategori kan udføres ensartet og standardiseret.”

Vil være klar før Medicinrådet

Det bliver først relevant med dette skel mellem HER2-low og HER2-negativ i en dansk kontekst, når Medicinrådet har godkendt T-DXd til behandling af patienter med metastaserende eller lokal fremskreden brystkræft iht. resultaterne fra DESTINY-Breast04. Medicinrådet har i skrivende stund ikke modtaget en ansøgning om en HER2-low-rettet behandling mod brystkræft med Enhertu, så der kan gå et godt stykke tid, før der er behov for at kunne skelne mellem HER2-low og HER2-negativ. Når det sker, vil patologerne være stå klar til opgaven: “Patologerne vil være klar til at foretage den rette fortolkning og klassifikation, når behandlingen af HER2-low bliver godkendt i Danmark, men det er svært at sige, hvornår det bliver,” udtaler Anne-Vibeke Lænkholm.

Det videnskabelige udvalg for patologi under DBCG mødes efter sommerferien og udfærdiger retningslinjer, der tager højde for resultaterne fra DESTINY-Breast04. Derudover afholdes Nordisk Mamma Patologi Symposium til januar i København, hvor man også vil drøfte denne nye underopdeling af HER2-spektret med patologer i hele Norden.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.