Svend Hartling-modellen er taget ud af produktion

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

SABCS havde kirurgisk fokus på neoadjuverende behandling

SABCS: Fire studier om forudsigelse af komplet patologisk komplet respons efter neoadjuverende behandling skuffede alle, da de fredag formiddag blev præsenteret ved en session på SABCS, fortæller overlæge på Brystkirurgisk Afdeling, Herlev Hospital og Rigshospitalet, Tove Filtenborg Tvedskov.

En af de aktuelle store udfordringer på det brystkirurgiske område er, hvordan man finder ud af, hvor meget kræft i bryst og lymfeknuder der er tilbage efter neoadjuverende behandling, og hvordan man skal gribe operationen an efter neoadjuverende behandling.

Selvom der er nogle patienter, hvor kræften forsvinder helt efter neoadjuverende behandling, bliver alle patienter, som det er i dag, opereret. Patienterne får lavet en lille brystbevarende operation, hvor kirurgerne fjerner centrum af det område, hvor man ved, at tumoren har siddet. Herefter tjekkes, om der er kræft tilbage.

”Hos en andel af patienterne, afhængig af subtype, er knuden helt væk efter neoadjuverende behandling. Det rejser spørgsmålet, hvorfor de så skal opereres. Problemet med billeddiagnostikken –MR-scanning, ultralyd og mammografi – er, at teknikkerne ikke er særligt gode til at forudsige, om der er mere kræft tilbage efter neoadjuverende behandling,” siger Tove Filtenborg Tvedskov.

Pilotstudier i både Europa og USA har undersøgt en metode, hvor de efter billeddiagnostik har taget nogle store biopsier fra området omkring tumoren hos patienter, hvor de mener, at der næsten ikke er noget kræft tilbage efter neoadjuverende behandling. Formålet har været at teste, om man kan stole på, at der ikke er mere kræft tilbage, hvis der ikke er noget tilbage i biopsierne – så patienterne kan blive sparet for en operation.

Resultaterne fra de første pilotstudier har været meget lovende, og derfor har man startet større studier op. De resultater blev præsenteret (General Session 5) på SABCS og viste ikke samme positive takter, som pilotstudierne gjorde.

Et af studierne, det hollandske MICRA-studie, havde planlagt at inkludere 525 patienter, men efter en analyse på de første 167 patienter besluttede forskerne at stoppe studiet før tid, fordi det viste sig, at 37 procent af biopsierne var falsk-negative. Det vil sige, at biopsierne viste, at der ikke var kræft, men når man opererede patienterne, var der alligevel kræft. Tallet skal helst ligge under 10 procent for, at man kan bruge metoden, oplyser Tove Filtenborg Tvedskov.

Et andet studie var et muticenterstudie fra MD Anderson Cancer Center, Seoul National University Hospital og Royal Marsden Hospital, som sammen havde inkluderet 166 patienter og havde en falsk-negativrate på 18,7 procent.

Et tredje, amerikansk multistudie havde inkluderet foreløbigt 98 patienter og havde regnet den falsk-negative rate ud på en anden måde, hvor de tog den negative prædiktive værdi, som helst skal være over 90 procent, men kun var 78 procent.

Et fjerde studie fra Heidelberg Universitety Hospital, RESPONDER-studiet, havde inkluderet 398 patienter og fandt en falsk-negativrate på 17,8 procent.

”Alle de fire studier er ikke nær så præcise, som vi havde håbet på. Det er en lille smule skuffende,” siger Tove Filtenborg Tvedskov.

I Danmark havde man planer om at lave et tilsvarende studie, men på baggrund af de negative resultater fra SABCS regner Tove Filtenborg Tvedskov med, at man vil afvente, hvad de nuværende studier ender med at anbefale.

Kræver mere arbejde

I de fire studier præsenteret på SABCS er det blevet undersøgt, om der er nogle subgrupper, hvor metoden er mere præcis. Forskerne er nået frem til, at der er nogle patienter, som kun har forstadier (DCIS) tilbage eller meget små tumorer, som metoden ikke fanger. Diskussionen på General Session gik blandt andet på, hvor meget det betyder, at man ikke opdager kræften ved biopsierne.

”Hvis man ikke opdager, at der er mere kræft tilbage efter neoadjuverende behandling, kan det for nogle subgrupper betyde, at patienterne ikke får den behandling, de ellers ville have fået tilbudt. F.eks. får triple-negative patienter, hvor kræften ikke er helt væk efter operation, tilbudt kemoterapistoffet capecitabin, mens de HER2-positive kan få T-DM1-hæmmere. Det kan ikke nytte noget, at man ikke opdager, at der er kræft tilbage, for så kan de ikke få den behandlingsmulighed. Derfor er det vigtigt, at vi er præcise til at forudsige, om vi kan undlade at operere,” siger Tove Filtenborg Tvedskov og tilføjer:

”Der skal nok laves mere standardisering og arbejdes på teknikken. Det er også muligt, at der skal tages større biopsier og måske en anden eller bedre form for billeddiagnostik, så man kan lave prædiktionen bedre.”

Udover studierne på General Session har der været en del posters omhandlende brystkræftkirurgi, hvor et overordnet tema har været, hvordan man finder ud, om der er flere metastaser tilbage efter, at patienten har fået neoadjuverende behandling, fortæller Tove Filtenborg Tvedskov.

”Hvis man ved, at der er en metastase i armhulen før kemoterapi, lægger man en clips ind. Når patienterne har fået kemoterapi, tager man biopsien med clipsen ud sammen med sentinel node og ser, om der er mere kræft tilbage. Man har haft en udfordring, også i Danmark, med at genfinde den lymfeknude, hvori der ligger en clips. Flere posters på SABCS bød på nye teknikker til at finde lymfeknuden, blandt andet SCOUT-systemet (et trådløst radarlokalisationssystem) og et system, der bygger på radiofrekvensbehandling,” siger hun.

På Rigshospitalet har man for nylig fået tilladelse til at bruge et radioaktivt jodkorn, som man forventer sig meget af. Derfor forventer Tove Filtenborg Tvedskov ikke, at de nye teknikker præsenteret på SABCS kommer til at blive indført i Danmark.

Ann Knop: Stadig uklarheder med hensyn til immunterapi

SABCS: De præsentationer, der har været på SABCS vedrørende immunterapi ved brystkræft, har ikke gjort området nemmere at navigere i. Sådan lyder vurderingen fra lægelig leder af den onkologiske kliniske forskningsenhed på Rigshospitalet overlæge Ann Søegaard Knop.

Læs mere ...

SABCS havde kirurgisk fokus på neoadjuverende behandling

SABCS: Fire studier om forudsigelse af komplet patologisk komplet respons efter neoadjuverende behandling skuffede alle, da de fredag formiddag blev præsenteret ved en session på SABCS, fortæller overlæge på Brystkirurgisk Afdeling, Herlev Hospital og Rigshospitalet, Tove Filtenborg Tvedskov.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift