Ultralydsvejledt kirurgi giver store fordele ved non-palpable tumorer

SABCS: Der er store gevinster at hente for både sygehus og patienter, hvis man laver ultralydsvejledte operationer på brystkræftpatienter med non-palpable tumorer.

Det viser en retrospektiv observationsundersøgelse, som overlæge på Brystkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet Shideh Pour Zahed fredag præsenterede (Abstrakt P1-20-20) på en poster på SABCS.

”Hvis man opererer patienter med tumorer, der er synlige ved ultralydsscanning, ved hjælp af ultralyd, gør man det både mere patientvenligt og nemmere for kirurgerne. Man sparer tid på selve operationen, og man sparer al besværet og sikkerhedshensynene ved de andre teknikker. Der er rigtig mange aspekter i det,” siger Shideh Pour Zahed.

Nogle brystkræftpatienter finder selv kræfttumoren, fordi de kan mærke den i brystet, men størstedelen af brystkræfttilfælde findes via screeningsprogrammet, og her kan kvinderne ofte ikke mærke knuden selv. Når tumoren ikke kan mærkes (og dermed er ’non-palpabel’), har kirurgerne brug for hjælp til at finde ud af præcist, hvor den befinder sig. I mange år har man til de patienter, hvor tumoren ikke kan mærkes, brugt en ’guidewire’ (WGL), kaldet en Franks nål, som er en tynd metaltråd, der føres ind i brystet og markerer det område, der skal fjernes. Den skal lægges samme dag, som patienten skal opereres, da den stikker ud af brystet.

For to år siden begyndte man på Rigshospitalet at bruge metoden ’jodkorn’, hvor et lille titaniumkorn, der indeholder radioaktivt jod, før operationen føres ind i en tumor, som kan ses med ultralyd eller røntgen. Under operationen kan kirurgen så finde vej til tumoren ved hjælp af en geigertæller.

Det, Shideh Pour Zahed har gjort i sit projekt er, at lave såkaldte intraoperative ultralydsscanninger (IOUS) hos kvinder, hvor tumoren ikke kan mærkes, men er synlig ved ultralyd. Projektet er udført på brystenheden på Regionshospitalet Viborg, hvor IOUS blev anvendt som lokaliseringsmetode af to kirurger i perioden juni 2013 til oktober 2016. Kirurgerne havde ikke nogen særlig erfaring med ultralyd, bortset fra en uges træning.

I løbet af perioden på 41 måneder behandlede de to kirurger 452 patienter med lumpektomi (brystbevarende operation (BCS)). Af dem var 126 (28 procent) tumorer non-palpable og synlige ved ultralydsscanning. De 126 kræfttilfælde blev identificeret med IOUS ved operation og alle fjernet med succes af kirurgerne.

I perioden fik i alt 156 patienter en BCS med WGL. Disse tilfælde havde en non-palpabel kræft, som ikke var synlig med ultralyd.

I undersøgelsen fandt forskerne, at re-lumpektomiraten for BCS med IOUS var lavere end uden IOUS. I hele brystenheden var antallet af BCS 848, og antallet af BCS plus WGL var 320 i samme periode. Af dem fik 263 (22,5 procent) foretaget en re-lumpektomi. Antallet af BCS med IOUS var 452 og antallet af BCS plus WGL med IOUS var 156. Af dem fik 72 (11,8 procent) foretaget en re-lumpektomi.

Høj patienttilfredshed og færre omkostninger

En fordel ved IOUS er, at det i modsætning til Franks nål og jodkorn er et ikke-invasivt indgreb. Patienttilfredsheden ved indgrebet er da også høj, fortæller Shideh Pour Zahed.

”Det er kræftpatienter, vi har med at gøre, som er kriseprægede. Det er en ekstra belastning for dem, hvis de skal have en undersøgelse på en helt anden afdeling, som ikke kender dem. Det er meget mere patientvenligt, hvis de kan undvære de her undersøgelser,” siger hun

Det sparer desuden tid og personaleressourcer og gør det lettere at planlægge operationen, hvis man ikke først skal anlægge et jodkorn eller en Franks nål, påpeger Shideh Pour Zahed.

”Ved brystoperation prøver man at lave så pæn en operation som muligt, nogle gange et onkoplastisk indgreb, for at bevare brystets form og ikke displacerere brystvorten. I den situation er det nemmere at planlægge sin operationsmetode, hvis man ved præcis, hvor knuden ligger. Det kan ultralyd hjælpe os med. På grund af tekniske vanskeligheder kan Franks nål og jodkorn blive displaceret, og det kan give en udfordring i forhold til at få et pænt operationsresultat,” siger hun.

Udover, at det sparer både patienter og kirurger for besvær, er en fordel ved IOUS, at det ikke kræver en høj radiologisk uddannelse eller særligt kendskab til ultralyd at lære at bruge metoden.

Hertil kommer, at det er en særdeles billig metode – når først apparatet er betalt, er indgrebet så at sige gratis. Derimod koster et jodkorn 1.400 kr. og en Franks nål 700 kr.

Shideh Pour Zahed håber, at hendes posterpræsentation på SABCS kan medvirke til, at flere af hendes danske kolleger får øjnene op for IOUS.

”Jeg håber, at det, at mine resultater får international opmærksomhed, motiverer flere af mine kolleger til at bruge ultralyd på non-palpable tumorer, som er synlige ved ultralyd. I kraft af, at jeg er uddannelsesansvarlig overlæge, vil jeg også prøve at opdrage de unge kirurger til at bruge ultralyd,” siger hun.