Svend Hartling-modellen er taget ud af produktion

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Endnu mere skånsomt er Niels Kromans kodeord for fremtidens brystkræftkirurgi

SABCS: Flere og flere kvinder overlever brystkræft i takt med, at kirurgien er blevet mere præcis og mere skånsom, fortæller cheflæge og professor i brystkræftkirurgi Niels Kroman.

Han forventer, at næste fremskridt inden for brystkræftkirurgi bliver, primært via medicinsk behandling, at gøre indgrebet i brystet og armhulen endnu mere skånsomt.

”Vi bliver mere og mere modige og mere og mere skånsomme i vores kirurgiske behandling af brystkræft – hele tiden med et meget skarpt øje på, at vi ikke giver køb på sikkerheden eller øger forekomsten af tilbagefald,” siger Niels Kroman.

Frem til cirka 1980 var standardbehandlingen for brystkræft fjernelse af hele brystet (mastektomi) og fjernelse af lymfeknuder i armhulen. Siden har man arbejdet på at finde en mere skånsom form for kirurgi, og den seneste forskning peger i retning at, af der ikke kun er lige så god, men sandsynligvis bedre overlevelse for brystkræftpatienter, som får en brystbevarende operation efterfulgt af strålebehandling.

”Både den kirurgiske behandling og strålebehandlingen er blevet mere skånsom, uden at det er gået ud over patienternes sikkerhed. Alt peger efterhånden i retning af, at brystbevarende operation efterfulgt af strålebehandling bør være den primære behandling når dette er muligt. Hvor vi før gav op til 30 gange stråling, kan man nu hos de fleste nøjes med 15 gange. Det er tre ugers kortere behandling,” siger Niels Kroman.

Også fjernelse af lymfeknuder i armhulen er blevet mere skånsom. Førhen fjernede man lymfeknuder, hvis man fandt det mindste spor af kræft. Nu undlader man at fjerne lymfeknuder, hvis der kun er enkelte kræftceller eller mikrometastaser, fortæller Niels Kroman.

”Flere og flere kvinder, som har den mest aggressive form for kræft, og som også er de mest kemofølsomme, går fra at skulle have haft en mastektomi eller brystbevarende operation med fjernelse af et større område, til at kunne få en mere skånsom behandling. De bliver også skånet for at få fjernet mange lymfeknuder i armhulen – med de senfølger, det fører med sig, i form af lymfødem, smerter og bevægelsesindskrænkning af armen,” siger Niels Kroman.

Inden for kirurgien er det nu først og fremmest et spørgsmål om, primært via medicinsk behandling, at gøre indgrebet i brystet og armhulen endnu mere skånsomt. Niels Kroman forventer, at SABCS byder på nye kombinationer af præoperativ kemoterapi samt bud på mere skånsom kirurgi.

Behandling af tilbagefald bliver næste fremskridt

Noget af det, der er i størst fremgang inden for brystkræft, er neoadjuverende behandling, hvor man giver kemoterapi inden operation for at mindske risikoen for tilbagefald hos kvinder, som man kan se allerede på diagnosetidspunktet, har øget risiko for tilbagefald.

Niels Kroman spår, at det næste større fremskridt inden for brystkræft skal findes i behandlingen af tilbagefald, men han tror ikke på, at immunterapi aktuelt er svaret.

”Det kan godt være, at nogle enkelte bliver helbredt af immunterapi, som vi har set det inden for modermærkekræft, men det er undergrupper af undergrupper. Hvis vi skal helbrede brystkræft, skal patienterne enten blive helbredt af kirurgien eller af den kemoterapi, antihormonbehandling eller strålebehandling, de får umiddelbart efter kirurgien. Når patienten først får tilbagefald, kan vi hos nogle gøre sygdommen halv-kronisk, hvor de kan leve i mange år, men vi kan generelt ikke helbrede dem,” siger Niels Kroman.

Inden for adjuverende behandling (efter operation) sætter han sin lid til CDK4/6-hæmmere, hvor han håber på yderligere forbedringer.

”Jeg tror, at de største fremskridt de kommende år kommer til at være, at man vil kunne slå sygdommen ned hos kvinder, som får tilbagefald og på den måde gøre sygdommen til en kronisk sygdom, måske i årevis,” siger Niels Kroman.

På seneste ESMO-kongres i oktober blev der præsenteret resultater fra to fase III-studier, som viste, at postmenopausale patienter med avanceret brystkræft lever klinisk meningsfuldt længere, hvis de behandles i første eller anden linje med CDK4/6-hæmmere sammen med fulvestrant.

Et andet vigtigt fokus både nu og fremover er senfølger, påpeger Niels Kroman.

”Vi helbreder omkring 75 procent af kvinder med brystkræft, og dem, som får tilbagefald, lever i gennemsnit seks-syv år fra diagnosetidspunktet. Vi begynder at nærme os 70.000 kvinder behandlet for brystkræft, der går rundt i Danmark. Så jeg synes, der ligger en kæmpe opgave i at sørge for, at de ikke bare overlever, men også har et godt liv. Derfor er der meget fokus lige nu på både fysiske og psykiske senfølger,” siger Niels Kroman og tilføjer:

”Det nytter ikke noget, at vi helbreder folk, hvis vi ikke helbreder dem til et godt liv.”

 

Ann Knop: Stadig uklarheder med hensyn til immunterapi

SABCS: De præsentationer, der har været på SABCS vedrørende immunterapi ved brystkræft, har ikke gjort området nemmere at navigere i. Sådan lyder vurderingen fra lægelig leder af den onkologiske kliniske forskningsenhed på Rigshospitalet overlæge Ann Søegaard Knop.

Læs mere ...

SABCS havde kirurgisk fokus på neoadjuverende behandling

SABCS: Fire studier om forudsigelse af komplet patologisk komplet respons efter neoadjuverende behandling skuffede alle, da de fredag formiddag blev præsenteret ved en session på SABCS, fortæller overlæge på Brystkirurgisk Afdeling, Herlev Hospital og Rigshospitalet, Tove Filtenborg Tvedskov.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift