Jøsses, de virker altså, de nye lægemidler

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Danske forskere vil bekræfte statiners effekt på brystkræftoverlevelse

SABCS: Et nyt nationalt studie vil undersøge, om tillæg af statiner til standardbehandling giver en bedre overlevelse efter brystkræft.

Studiets design blev onsdag præsenteret (Abstrakt OT1-02-01) på en session om ’ongoing trials’ på SABCS af en af initiativtagerne til projektet overlæge, professor Signe Borgquist fra Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

”Vi håber på at se det samme i en randomiseret, kontrolleret setting, som vi har set i alle de store epidemiologiske studier. Hvis det bliver bekræftet, vil det sandsynligvis få den betydning, at man for nogle patienter skal tillægge statiner til den adjuverende behandling,” siger Signe Borgquist og fortsætter:

”Vi håber desuden at kunne finde nogle biologiske markører for, hvem der kan have mest glæde af statiner, for det er sandsynligvis ikke alle, der har lige megen gavn af behandlingen.”

I alt skal der inkluderes 3.3.60 kvinder i studiet, som har fået titlen MASTER, og er et nationalt randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrollet studie initieret af Dansk Bryst Cancer Gruppe (DBCG). I studiet randomiseres patienterne 1:1 til enten standard neoadjuverende eller adjuverende behandling plus placebo eller standard neoadjuverende eller adjuverende behandling plus kolesterolsænkende medicin i form af atorvastatin. Patienterne stratificeres efter, hvor i landet de behandles, den kliniske setting, om det er neoadjuverende eller adjuverende behandling, samt om patienterne indgår i studiet tidligt eller senere i deres behandling.

Inklusionskriterierne er, at kvinderne skal have østrogenreceptorpositiv brystkræft og være kandidater til enten neoadjuverende eller adjuverende behandling. Det er tidligere vist, at kvinder med hormonreceptornegativ brystkræft også kan have god effekt af statiner, men fordi et konkurrerende forsøg undersøger tematikken i denne gruppe, indgår de ikke i MASTER-studiet.

MASTER-studiets primære endepunkt er at bestemme den kliniske virkning af (neo) adjuverende atorvastatin målt ved invasiv sygdomsfri overlevelse blandt patienter med primær brystkræft. Sekundære mål inkluderer tilbagefaldsfri overlevelse, fjernt-tilbagefaldsfrit interval inklusive associationer med det første sted for tilbagefald, samlet overlevelse og hjerte-dødsfrit interval samt generel sikkerhed. Translationelle mål inkluderer undersøgelse af cirkulerende markører og biomarkører i primært tumorvæv, der forudsiger respons på (neo) adjuverende behandling med atorvastatin.

Projektet vil også indsamle PRO-data, og der vil blive evalueret på bivirkninger.

Studiet kommer også til at have en observationel kohorte, fortæller Signe Borgquist.

”Cirka 20 procent af alle danske voksne kvinder får kolesterolsænkende lægemidler, og dermed kan de ikke indgå i en af de randomiserede grupper. Derfor spørger vi kvinder, som allerede får kolesterolsænkende medicin, om de vil være med uden at blive randomiseret. Vi følger dem med de samme spørgeskemaer, blodprøver og vævsprøver som de andre kvinder, og på den måde kan vi få ”real world”-data på, hvad det vil sige at få et statin, når man er i gang med en brystkræftbehandling,” siger Signe Borgquist.

I sidste uge fik studiet den endelige godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen, og produktionen af placebotabletter er nu skudt i gang. Planen er at starte projektet i marts, og at patienterne skal inkluderes over en tre-årig periode.

Flere forklaringer

Kolesterol kan påvirkes med lægemidler inden for statingruppen, som har været på markedet siden 1990’erne og bliver brugt til at reducere risikoen fro kardiovaskulære hændelser. Sammenhængen mellem kolesterol og brystkræft er undersøgt i adskillige epidemiologiske studier, som samstemmende har vist, at kvinder, der bruger statiner, har mindre risiko for kræfttilbagefald. Signe Borgquist har tidligere publiceret et studie , som har vist, at brystkræftpatienter, der af andre årsager bruger statiner, har langt bedre prognose end dem, der ikke bruger statiner. Resultaterne holder stik i cellelinjer og musemodeller, hvor det er vist, at statiner reducerer kræftcellers celledeling.

Forklaringen på, at statiner påvirker risikoen for kræfttilbagefald, er blandt andet, at kolesterol er byggesten for alle cellemembraner. Det vil sige, at fordi kræftceller deler sig hurtigt, har de brug for meget kolesterol for at kunne bygge nye cellemembraner op. Derudover er kolesterol byggesten for alle steroidhormoner, deriblandt østrogen, som er noget af det, der kan stimulere brystkræft til at dele sig.

”Det vil sige, at hvis man sænker kolesterolniveauet, sænker man muligvis også muligheden for at danne mere østrogen,” siger Signe Borgquist.

Signe Borgquists forskerhold såvel som andre forskerhold har desuden vist, at en af metabolitterne, når kolesterol brydes ned, nedbrydes til 27-Hydroxycholesterol (27-HC), som kan opføre sig lige som østrogen, og altså kan gå ind og binde til brystkræftcellerne og stimulere dem til at dele sig.

Endelig har man en formodning om, at statiner har antiinflammatoriske egenskaber, som også kan være med til at nedsætte risikoen for, at kræften kommer tilbage.

Måske standardbehandling en dag

Det er for tidligt at spå om, hvorvidt statiner bliver standardbehandling ved brystkræft eller andre former for kræft, men der er meget, der peger i den retning, og gode biologiske forklaringsmodeller til, hvorfor det virker, mener Signe Borgquist.

Der er flere fordele ved statiner. Det er et billigt lægemiddel, og man kender til både effekt og bivirkninger fra store kardiovaskulære studier.

”Det er et lægemiddel, som vi føler os ganske trygge ved at give patienterne. Godkendelsesprocessen er også noget enklere, når man tager et lægemiddel, som allerede er godkendt, og bruger det til en anden indikation,” siger Signe Borgquist.

I øjeblikket diskuterer man blandt andet, om niveauerne af kolesterolsænkning skal være endnu lavere end det, der er undersøgt i kardiovaskulære studier, hvis man skal påvirke kræft.

”Noget af det, vi diskuterer med andre faggrupper, er, hvor langt man kan gå ned. Der er ikke noget kendt minimumsniveau for kolesterolniveau. Der er lige kommet nogle helt nye lægemidler, som kan reducere kolesterol til ultralave niveauer. På længere sigt vil det være interessant at undersøge dem i kræft,” siger Signe Borgquist.

Statiners effekt på kræfttilbagefald er i øjeblikket ved at blive undersøgt i mere end 50 kliniske studier inden for forskellige kræftformer. Det er oplagt at tro og håbe på, at statiner også kan sænke risikoen for at få kræft, men alle resultater har indtil videre været neutrale med hensyn til statiners effekt som primær prævention, fortæller Signe Borgquist.

”Forklaringen er vi ikke helt kommet frem til endnu, men vi tror, at det kan have noget at gøre med, at der, hvor statiner kan have en effekt, er, når tumorceller gennemgår en EMT-forandring (epithelial–mesenchymal transition), hvor de spreder sig. Det vil sige, at noget af effekten måske mere handler om, hvorvidt en tumorcelle kan sprede sig, end hvorvidt en normal celle kan blive til en kræftcelle,” siger hun.

SKA og Onkologisk Tidsskrift lancerer virtuelt Post-ESMO

Efter en succesrig serie af Post-ASCO webinarer i juni har SKA (Sammenslutningen af Kræftafdelinger i Østdanmark) og Onkologisk Tidsskrift besluttet at videreføre konceptet til efterårets ESMO-kongres, der akkurat som ASCO bliver virtuelt på grund af risikoen for coronasmitte. 

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift