Immunterapi plus kemo forbedrer overlevelse hos brystkræftpatienter
ESMO: Neoadjuverende immunterapi og kemoterapi forbedrer den patologiske komplette respons hos unge patienter med tidlig brystkræft.
Det antyder de seneste resultater fra KEYNOTE-522-studiet, der søndag blev præsenteret (Abstrakt LBA8_PR) på ESMO-kongessen i Barcelona.
KEYNOTE-522 er det første fase III-forsøg med immunterapi - i form af Keytruda (pembrolizumab) - mod tidlig brystkræft, en brystkræftform, der typisk rammer unge kvinder.
"Data antyder, at den forbedrede patologiske komplette respons med pembrolizumab omsættes til færre tilbagefald," udtaler studieforfatter Peter Schmid i en artikel fra ESMO. Han er professor ved Barts Cancer Institute, Queen Mary University i London, UK.
Også i Danmark er der begejstring at spore:
”Vi har manglet at se den her slags resultater i immunonkologien, når det kommer til brystkræft, så derfor er der vigtig forskning og spændende resultater. Men vi må også vente til, at vi har de endelige data – peer reviewed og publiceret,” siger Nils Brünner, professor emeritus på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet og CEO for Scandion Oncology.
Unge brystkræftpatienter lever længere
Patienterne i undersøgelsen har triple-negativ brystkræft, som er den mest aggressive undertype af brystkræft og påvirker oftere unge kvinder. Triple-negativ brystkræft er en undertype af brystkræft, som ofte rammer unge kvinder, hvor cellerne hverken er følsomme over for antihormon eller anti-HER2-behandling. Det vil sige, at den medicinske behandling ikke kan målrettes de særlige kønshormonreceptorer eller HER2-receptorer på kræftcellerne.
Patienterne modtager typisk kemoterapi efterfulgt af kirurgi for at fjerne tumoren. Dette giver den bedste chance for patologisk komplet respons, hvilket betyder, at der ikke er kræftceller tilbage på den resekterede tumor. Kvinder med en patologisk komplet respons har en 85-90 procents sandsynlighed for at blive helbredt, mens de med resterende levedygtigt tumorvæv har en 40-50 procents sandsynlighed for tilbagefald, som ofte forekommer inden for tre år, skriver forskerne.
Her i KEYNOTE-522-studiet testede forskerne, om tilføjelse af immunterapi til kemoterapi som neoadjuverende behandling kunne forbedre patologisk komplet respons og begivenhedsfri overlevelse hos denne patientgruppe.
I alt blev 1.174 patienter tilfældigt fordelt i forholdet 2:1 til pembrolizumab eller placebo, begge føjet til præoperativ kemoterapi med anthracycliner, taxaner og platin i fem til seks måneder.
Efter operationen fortsatte patienterne deres tildelte behandling af pembrolizumab eller placebo i ni behandlingsserier. Analysen præsenteret på ESMO2019 blev udført efter en median opfølgning på 15,5 måneder.
Resultaterne viste, a patologisk komplet respons, vurderet hos de første 602 patienter, steg signifikant fra 51,2 procent (95 procent konfidensinterval [CI] 44,1-58,3) i placebogruppen til 64,8% (95% CI 59,9-69,5) i pembrolizumab-gruppen (p = 0,00055).
”Vi fandt en forskel på 13,6 procent, som er en klinisk meningsfuld behandlingseffekt,” siger Peter Schmid.
Da tredobbelt negativ brystkræft er aggressiv, og tilbagefald ofte forekommer tidligt, foretog efterforskerne en foreløbig analyse af overlevelsesfri overlevelse. Der var en positiv tendens for pembrolizumab-gruppen med et risikoforhold på 0,63 (95 procent CI 0,43–0,93). Peter Schmid uddyber:
”Dette er foreløbige data, men de giver en stærke indikation af, at tilføjelsen af immunterapi til neoadjuvant kemoterapi forhindrer tilbagefald af brystkræft. Hvis vi forhindrer tilbagefald, helbreder vi flere patienter, men vi har brug for data over flere år til at bekræfte dette.”
Behandlingsrelaterede bivirkninger i grad 3 eller højere forekom i henholdsvis 78,0 procent og 73,0 procent af pembrolizumab- og placebogrupperne. Schmid bemærker, at mange af bivirkningerne blev drevet af det intensive kemoterapiregime.