Urinprøve kan afsløre blærekræft år før sygdommen giver symptomer

Ved at undersøge for genetiske mutationer i urin er det muligt at opdage blærekræft flere år før, sygdommen giver kliniske symptomer.

Det viser en ny undersøgelse, som blev præsenteret på European Association of Urology’s (EAU) årlige kongres i Milano i begyndelsen af marts i år.

Studiet, som er udført af forskere fra Frankrig, Iran og USA, har identificeret mutationer på tværs af ti gener, og viser, at testen var i stand til at forudsige den mest almindelige type blærekræft op til 12 år før diagnosen. Perspektiverne ved urintests er både at kunne opdage flere blærekræfttilfælde tidligere samt at kunne spare raske patienter for cystoskopier (indsættelse af kamera i urinblæren via urinrøret red.), siger ledende forsker Florence Le Calvez-Kelm, fra Det Internationale Agentur for Kræftforskning, IARC, i Lyon, Frankrig.

"Diagnostik af blærekræft er afhængig af dyre og invasive procedurer såsom cystoskopi. At have en enklere urintest, der nøjagtigt kan diagnosticere og endda forudsige sandsynligheden for kræft år i forvejen, vil kunne hjælpe med at opdage flere kræfttilfælde på et tidligt tidspunkt og undgå unødvendige cystoskopier hos raske patienter,” udtaler hun i en pressemeddelelse.

Studiet er baseret på UroAmp-testen, som er en urintest, der identificerer mutationer i 60 gener. Med udgangspunkt i tidligere forskning, der har identificeret genetiske mutationer relateret til blærekræft, specificerede forskerholdet fra Frankrig den nye test til at fokusere på mutationer inden for ti gener. I samarbejde med kolleger fra Teheran University of Medical Sciences i Iran afprøvede de testen på urinprøver fra Golestan Cohort Study. Studiet har i en periode på ti år undersøgt helbredet hos mere end 50.000 deltagere, som alle har givet urinprøver ved rekruttering til studiet.

Forudså kræft hos de fleste

I alt udviklede 40 deltagere blærekræft i løbet af det årti, studiet forløb, og forskerholdet var i stand til at teste urinprøver fra 29 af dem sammen med prøver fra 98 andre lignende deltagere, der fungerede som kontroller. Af de 29 deltagere, der havde udviklet blærekræft inden for Golestan-kohorten, var testen i stand til nøjagtigt at forudsige fremtidig blærekræft hos 19 (66 procent) af dem, selvom urinprøverne var taget op til 12 år før den kliniske diagnose. 14 af disse deltagere blev diagnosticeret med blærekræft inden for syv år efter urinopsamling, og testen var i stand til at forudsige kræft hos 12 (86 procent) af disse.

Testen var nøjagtig negativ hos 94 af de 98 deltagere (96 procent), som ikke udviklede kræft. Blandt dem, hvor testen var negativ, men som senere udviklede blærekræft, blev der ikke diagnosticeret kræft før mindst seks år efter urinopsamlingen.

Testen blev også afprøvet af forskere fra Massachusetts General Hospital og Ohio State University i USA på urinprøver fra 70 blærekræftpatienter og 96 kontroller taget før en cystoskopi. I modsætning til Golestan-undersøgelsen blev nogle af disse prøver leveret af kræftpatienter den dag, de blev diagnosticeret. Der blev fundet mutationer i urinprøver fra 50 af de 70 patienter (71 procent), hvis tumorer var synlige under cystoskopien. Nogle af disse var nye diagnoser, mens andre involverede en tilbagevendende kræftsygdom. Mutationer blev ikke fundet hos 90 af de 96 (94 procent) patienter med en negativ cystoskopi.

"Vi har klart identificeret, hvilke der er de vigtigste genetiske mutationer, som kan øge risikoen for, at kræft udvikles inden for ti år. Vores resultater var konsistente på tværs af to meget forskellige grupper – dem med kendte risikofaktorer, der gennemgår cystoskopi, og personer, der blev antaget at være raske. Skal resultaterne gentages i større kohorter, kan urintests for disse mutationer muliggøre rutinemæssig screening for højrisikogrupper, såsom rygere eller dem, der udsættes for kendte blærekræftfremkaldende stoffer gennem deres arbejde,” udtalte Florence Le Calvez-Kelm.

Hun tilføjer, at denne form for test også kan bruges, når patienter kommer til deres læge med blod i urinen for at hjælpe med at reducere unødvendige cystoskopier.

Blærekræft er den femtehyppigste kræftsygdom i EU med over 200.000 tilfælde om året. Kun omkring halvdelen af dem, der er diagnosticeret med fremskreden blærekræft, vil overleve mere end fem år, primært på grund af sen diagnose og tilbagevenden af sygdommen. Hvis kræften derimod opdages på et tidligt stadium, overlever mere end 80 procent af patienterne i mindst fem år.