Mutationsbyrde kan være biomarkør for immunterapi-respons

ESMO2018: Et af de hotte temaer inden for kræftforskning lige nu, og omdrejningspunkt på flere sessioner på ESMO 2018, er tumormutationsbyrde (TMB). TMB er måling af mutationer i tumorcellerne og en prædiktiv biomarkør, som især studeres i forbindelse med respons på immunterapi.

Inden for mave- og tarmkræft arbejder man, ligesom inden for en række andre kræftformer, pt. med biomarkøren MMR (missmatch repair), som minder om TMB, i arbejdet med at finde ud af, hvilke patienter som vil have gavn af immunterapi, fortæller professor Per Pfeiffer fra Odense Universitetshospital.

”Normalt kan cellerne reparere sig selv, når der kommer skader. Men nogle patienter har MMR-defekter, hvilket vil sige, at de ikke så godt kan reparere de forandringer, der opstår i cellerne. De patienter, som har defekt i MMR, risikerer at ophobe en masse mutationer, og det er især dem, der har gavn af immunterapi,” siger Per Pfeiffer.

På ESMO 2018 bliver der præsenteret opdaterede data på immunterapi i tarmkræftpatienter, som har MMR-defekt, ligesom der bliver præsenteret immunterapidata for patienter, som har kræft i spiserøret eller mavesækken.

I øjeblikket dominerer et stort behov for at finde frem til de patienter med mave- og tarmkræft, som har gavn af immunterapi, fortæller Per Pfeiffer.

”Ligesom ved modermærkekræft og lungekræft ser det ud som om, at der er nogle patienter med spiserørs- eller mavekræft, som har meget gavn af at få immunterapi i anden linje. De bliver måske ikke raske, men de har gavn af behandlingen i lang tid. Vi har brug for at finde ud af, hvordan vi kan vide, hvilke patienter vi skal tilbyde den her behandling,” siger han og uddyber:

”Vi ser på, hvad man gør i de andre sygdomsgrupper, hvor man er nede i kræftvævet og se på, om der er nogle signaler her, der tyder på, at patienten vi have gavn af immunterapi. I øjeblikket er det PD-L1, man bruger, men der kan også være andre biomarkører. Det kigger man på i øjeblikket hos patienter med spiserørs- og mavekræft.”

I USA er immunterapi godkendt til tarmkræftpatienter med defekt i MMR, men ikke i Europa.

Mave-tarmkræft er et område, hvor der de seneste år har været langt mellem de rigtige gennembrud, og hvor man stadig står og venter på det næste store fremskridt. Heller ikke på dette års ESMO-kongres er der udvalgt nogle tarmkræft-studier til præsentation på Presidential Symposium, hvor de mest banebrydende resultater vises frem.

”I øjeblikket venter vi på, at der enten kommer nye måder at give immunterapi på, eller at der kommer nogle andre stoffer, som har god effekt. Vi mangler nogle stoffer, som virker rigtig godt,” siger Per Pfeiffer.