Cardio-onkologisk netværk vil oprette målrettede protokoller

Marianne Ewertz

Det Cardio-Onkologiske netværk, DCCC COR, har for nylig afholdt et internatmøde, hvor man satte fokus udelukkende på at skrive protokoller, som skal være rettet mod at undersøge risiko for hjertesygdom efter onkologisk behandling - og det gælder både strålebehandling og systemisk behandling.

Professor, overlæge, dr.med  Marianne Ewerts deltog i mødet og oplyser, at protokollerne skal involvere flere afdelinger i Danmark, og at studierne ideelt set skal forankres i de relevante Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG), for at sikre det nationale engagement. I videst muligt omfang skal man sikre et overlap mellem protokollerne, eksempelvis med hensyn til imaging eller biomarkører, således at der opstår synergi mellem studierne.

Det er ikke kun medicinsk cancerbehandling og kemoterapi, der kan give alvorlige hjertebivirkninger, også stråler kan skade hjertet, og det skal man være opmærksom på fra starten, siger Marianne Ewertz, der har beskæftiget sig med problemet i sin forskning i sit daglige virke på Odense Universitets Hospital.

”Vi viste allerede i 2013, at risikoen for hjerte-kar-sygdom stiger, jo højere stråledosis, man giver. Der er en lineær sammenhæng,” siger hun.

Og dette arbejder man ud fra i dag. F.eks. ved åndedrætsstyret strålebehandling i forbindelse med behandling for brystkræft, hvor kvinden holder vejret, stråler man kun, når hjertet er længst væk fra strålerne, så man kan nedsætte den dosis hjertet får. Men det afhænger også af kvindens anatomi og svulstens beliggenhed, siger professor Marianne Ewertz.

”Vi anvender åndedrætsstyret strålebehandling, hvor man kun stråler, når hjertet er længst væk fra strålerne, så man kan nedsætte den dosis, hjertet får. Man beder kvinden trække vejret dybt ind og holde vejret for at skabe afstand mellem hjerte og bryst. Dermed kan vi stråle optimalt, så kvinden kan blive helbredt for sin kræft.

Det afhænger også af svulstens beliggenhed, sidder den tæt på brystbenet, er det vanskeligt at komme uden om hjertet. Man stråler ind fra side til side, og så det er sværere at vinkle sig uden om hjertet. Det betyder også noget, at kvinderne har forskellig anatomi,” siger Marianne Ewertz.

Kan beregne den absolutte risiko

Marianne Ewertz var del af en forskergruppe, bestående af forskere fra Sverige og Danmark, samt statistikere fra Oxford, der i 2013 publicerede en artikel i New England Journal of Medicine, som hun betegner som ’den vigtigste publikation på området’ med 1000 citationer. Studiet, der var EU-finansieret, belyste risikoen for iskæmisk hjertesygdom hos kvinder, der havde fået strålebehandling mod brystkræft.

”Vi fandt, at risikoen stiger 7.4 procent pr. Gray, som er en stråleenhed. Når en kvinde får strålebehandling, har vi beregnet, hvad den absolutte risiko for strålerelateret iskæmisk hjertesygdom er for den pågældende kvinde. Det gælder, hvis kvinden ellers ikke har risiko for hjertesygdom, men risikoen er endnu større, hvis kvinden har tidligere hjertesygdom,” siger Marianne Ewertz.

”Når en kvinde får strålebehandling, har vi beregnet, hvad den absolutte risiko for strålerelateret iskæmisk hjertesygdom er for den pågældende kvinde. Det gælder, hvis kvinden ellers ikke har risiko for hjertesygdom, men risikoen er endnu større, hvis kvinden har tidligere hjertesygdom, så man skal stråle på et sygt hjerte,” siger Marianne Ewertz.

”Da vi startede, troede vi, at risikoen var begrænset til mange år efter, måske 10 år, men det er ikke tilfældet. Modsat af hvad vi forventede, ser vi stigningen med det samme, men den aftager med tiden. Og risikoen stiger med højere dosis.”

Før kunne man ikke se hjertet

Marianne Ewertz gør opmærksom på, at der er sket meget på området, efter at data blev indsamlet: ”Siden 2005 har vi i Danmark anvendt CT-scanning til planlægning af strålebehandling. Tidligere brugte man almindelige todimensionale røntgenbilleder, hvor man ikke kunne se hjertet. I dag indtegnes hjertet rutinemæssigt, og man undersøger dosis til hjertet. Bliver den for høj, laver man krumspring for at komme uden om. Vi har en langt mere individualiseret og effektiv strålebehandling i dag.”

”Vi er meget opmærksomme på denne problemstilling. Vi holder multidisciplinære konferencer, hvor vi diskuterer, hvordan patienterne skal behandles. Og der hører hjertesygdom også med i diskussionen. Vi har et udmærket samarbejde med kardiologerne,” siger Marianne Ewertz.