Muligheder for profylaktisk mastektomi begrænses

Behovet for prioritering er blevet så påtrængende, at man på brystkirurgisk afdeling, Herlev Hospital, i fremtiden ikke vil kunne tilbyde profylaktisk mastektomi til alle kvinder, der måtte ønske det.

”Vi vil stadig kunne tilbyde forebyggende operation til kvinder med BRCA-mutationer. Men det er de andre, der ikke har genetisk dokumenteret øget risiko, som vi nu desværre ikke mere kan hjælpe på samme måde som hidtil,” siger Henrik Flyger, ledende overlæge på brystkirurgisk afdeling, Herlev Hospital.

Afdelingen oplever et stigende ønske fra patienter om en forebyggende operation, også selvom de ikke har BRCA-mutationen.

Men det er altså den gruppe kvinder, hvor udelukkende familiens sygdomshistorie giver mistanke om øget risiko for udvikling af brystkræft, der fremover ikke vil have mulighed for at vælge en profylaktisk mastektomi. Afdelingens skridt sker som en følge af behovet for at prioritere i de stadig flere opgaver og samtidig stadig færre ressourcer.

Og det sker samtidig med, at danske kvinder bliver mere opmærksomme på arvelig risiko for brystkræft og på muligheden for at forebygge via operation.

Afdelingen mangler operationstider og må prioritere personalets arbejde. De kvinder, der fremover vil risikere ikke at kunne få hjælp på afdelingen, er dem, som via en genetisk udredning viser sig ikke at have dokumenteret særlig risiko.

Ifølge DBCG kan man tilbyde kvinder med en livstidsrisiko for at udvikle brystkræft på over 30 procent at få foretaget profylaktisk mastektomi. Disse vil stadig få tilbuddet. De kvinder, der har en ikke genetisk dokumenteret øget risiko og er familiært disponerede, er dog langt i overtal i forhold til de kvinder, der har BRCA1 og BRCA2 mutationerne.

Større patientviden

Nødvendigheden af at prioritere og derved nægte kvinder en operation, som de ønsker, aktualiseres af, at stadig flere kvinder bliver opmærksomme på muligheden, og at kvinderne også er bevidste om, at en sådan operation kan gøres med et rigtigt pænt resultat.

Afdelingens patienter kommer derved til at lide under, at man er blevet stadig dygtigere til at udføre et stykke arbejde som i takt med større patientviden om arvelighed og brystkræft er blevet stadig mere efterspurgt.

”Patienterne er ikke mere så bekymrede for at få et dårligt kosmetisk resultat. Jeg tror faktisk ofte, deres forventninger til plastikkirurgi er højere end virkeligheden kan leve op til. Patienterne indser ikke, hvor mange bivirkninger og komplikationer de risikerer. Plastikkirurgerne er fantastisk dygtige, men balancen mellem forventninger og resultat er ofte skæv,” siger Henrik Flyger.

Endnu tilbyder afdelingen forebyggende operation til de kvinder, der ønsker det og hvor indikationen er tilstede. Men der er en gråzone af patienter, som måske kun har en ganske let øget risiko men et meget stort ønske om operation.

”Hvordan skal vi stille os til dem? Vi plejer at sige, at det er os, der stiller indikationen for operation og den skal helst være meget klar, men vi er ikke upåvirkelige af patientpres og det kan være meget svært at nægte en patient den operation de ønsker,” siger han.

Hvordan forklarer I kvinderne, at de ikke kan få operationen? Får de at vide, at de ikke kan blive opereret, fordi I må prioritere det fra?

”Nej, vi er ikke nået dertil endnu, hvis de ønsker operation, foretager vi det indtil videre, men vi gør meget ud af at fortælle dem om de mange komplikationer, og at risikonedsættelsen er lille, hvis man ligger på en øget risiko for at få kræft på 30 procent, da risikoen aldrig bliver nul efter profylaktisk operation,” siger læge på afdelingen Charlotte Lanng.

”Og der er nok det, der er det sværeste at forklare patienterne, at de alligevel ikke får en risiko på nul for at få brystkræft, og at de med stor sandsynlighed ikke dør af deres brystkræft, hvis de får det, men at de risikeret at få et ikke acceptabelt kosmetisk resultat og komplikationer. På den anden side mindsker de selvfølgelig risikoen for at skulle have kemoterapi,” siger hun.