Et stort skridt frem for prostatakræft

Med lovende resultater fra forsøg med nye undersøgelsesmetoder på området for prostatakræft, er behovet for nationalt at sætte ind på området steget. Men en overlæge bag forsøgene appellerer kraftigt til, at det bliver gjort i den rigtige rækkefølge.

Med ny MR-skanningsteknik er der nu mulighed for at fange flere tilfælde af prostatakræft, inden de har spredt sig. Dermed vil flere mænd formentlig kunne leve længere og bedre. Teknikken er et stort fremskridt på et område, hvor forebyggelse og behandling længe har stået stille. Udfordringen er imidlertid, at der hverken er nok uddannede radiografer og røntgenlæger til at anvende den ny teknik, og at der heller ikke er tilstrækkelig skannerkapacitet til at imødekomme behovet.

”Nu ved vi, at teknikken virker. Og jeg kan godt frygte, at den viden vil få både politikere og urologer til at kræve, at den straks udbredes til hele landet. Men gør vi det, uden at have de uddannede radiologer og radiografer på plads, risikerer vi at spilde mange penge og miskreditere en ellers god undersøgelse,” siger Bodil Ginnerup Pedersen, overlæge, lektor og ph.d på MR-Centret på Aarhus Universitetshospital.

Hun er en af den lille håndfuld læger, som faktisk er uddannet til at kunne anvende den nye teknik. Og hun står for den kliniske testning af den nye undersøgelsesmulighed bl.a. i et Knæk Cancer-projekt, som gennemføres på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Projektet afsluttes først om et par år. Men allerede nu har man påvist, at det med den nye MR-teknik er muligt at finde cancer, som skal behandles frem for blot at blive holdt øje med – og dermed omklassificere patienter fra aktiv overvågning til aktiv behandling. De foreløbige undersøgelser på Skejby tyder på, at man på baggrund af MR-skanning og MR-vejledt biopsi kan tilbyde behandling til ca. en tredjedel af de mænd, som ellers blot ville være blevet tilbudt overvågning i første omgang. Det vil sige, at man finder flere behandlingskrævende cancere hurtigere, og måske før de har nået at sprede sig.

Dårlige erfaringer

Sin betænkelighed for konsekvenserne af et nationalt krav om straks at få indført den nye teknik – som også giver mulighed for billedvejledt biopsi – baserer Bodil Ginnerup Pedersen på sine erfaringer fra endetarmskræft. Her blev det skrevet ind i de nationale kliniske retningslinjer i 2001, at alle patienter med nyopdaget endetarmskræft skal tilbydes en præoperativ MR-skanning af bækkenet mhp. risikostratificering forud for evt. allokering til præoperativ kemo- og strålebehandling. Men da hun i 2007 i en klinisk audit i Region Midt- og Nordjylland undersøgte effekten af retningslinjerne, opdagede hun, at kun 18 pct. af skanningerne havde den nødvendige kvalitet, at knap halvdelen af beskrivelserne var utilstrækkelige og at halvdelen af patienterne ikke blev korrekt risikostratificeret med konsekvenser for behandlingen.

”De triste resultater skyldtes, at radiologerne ganske enkelt ikke var blevet efteruddannede i forbindelse med retningslinjens implementering. Så efter at retningslinjerne havde eksisteret i seks år, kunne man stadig ikke udnytte dem rigtigt. Dermed fik hverken patienterne eller behandlersystemet det fulde udbytte af MR-skanningerne. og det er jo spild af ressourcer på alle planer,” siger hun.

På samme måde kan man sagtens begynde at skrive ind i retningslinjerne, at alle mænd med forhøjet PSA skal MR-skannes, påpeger Bodil Ginnerup Pedersen. Men da en skanning ikke bare er en skanning, er man nødt til at gå mere ydmygt til opgaven, hvis man ikke vil opnå forvirring på et højere plan.

”Efter min mening er vi slet ikke der, hvor det skal stå i retningslinjerne endnu. Vi er nødt til at begynde et andet sted, nemlig med at uddanne de læger, som skal anvende teknikken. For ellers kan vi komme til at bruge en masse penge, som vi ikke får ret meget for,” siger hun og påpeger, at fejldiagnosticering kommer til at gå ud over patienterne.

Et svært regnestykke

Potentialet i de muligheder, som den nye MR-skanningsteknik giver på området for prostatakræft, er enorme, eftersom det er omtrent halvdelen af befolkningen, som på et eller andet tidspunkt i deres liv bliver bekymret for deres prostata, som Bodil Ginnerup Pedersen siger. Men så meget desto vigtigere mener hun også det er, at de nye metoder gribes an i den rigtige rækkefølge, så man sørger for at have det uddannede personale på plads, inden man tilbyder undersøgelsen til en bredere gruppe af mænd.

Hun er godt klar over, at en mere aggressiv strategi ift. at identificere mænd med behandlingskrævende prostatacancer koster penge. Til projektet i Skejby er derfor også koblet økonomiske data på, så man kan få lavet det nødvendige svære regnestykke.

”Formentlig gør de nye muligheder diagnosticeringen af denne kræftform dyrere. Men det skal jo sammenholdes med den gevinst, der også ligger i den. For spørgsmålet er, hvad vi får for vores penge. Selvom regnestykket i dette tilfælde i første omgang kan blive negativt for sundhedsvæsnet, er jeg ikke i tvivl om, at det fra et patient- og samfundsøkonomisk perspektiv bliver positivt,” siger hun og tilføjer, at MR-skanning af prostata formentlig vil føre til færre og kortere kontrolforløb i urologisk regi, hvorfor det ikke er givet, at det totalt set bliver så meget dyrere. Det bliver nærmere et spørgsmål om, at en aktivitet bliver mere effektiv og flyttes fra et speciale til et andet.

Det sundhedsøkonomiske regnestykke vil, ligesom resten af projektet, være færdigt om et par år.