KB: Kræftopfølgningen er ikke blevet et nationalt projekt

Den individuelle kræftopfølgning halter. Mangelfuld ledelse af omlægningen af kræftopfølgningen har skabt usikkerhed blandt kræftpatienterne, siger Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard Petersen.

Den store omlægning af den danske kræftopfølgning fra standardkontroller til individuelle opfølgningsplaner har været ramt af forsinkelser fra start, og den del, der implicerer de praktiserende læger, er der endnu ikke indgået en aftale om, halvandet år efter, at implementeringen af projektet var planlagt.

Professor ved Aarhus Universitet Peter Vedsted kritiserer parterne bag omlægningen af den danske kræftopfølgning for ikke at have prioriteret projektet højt nok, og han bakkes op af Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør Leif Vestergaard Petersen.

”Projektet har i den grad været undervurderet af regionerne, Danske Regioner, Finansministeriet og Sundhedsministeriet i forening. Det er klart, at ansvaret i sidste ende ligger i den enkelte region, men der er steder, hvor det havde været langt mere frugtbart, at man havde haft et effektivt nationalt samarbejde, men det har der ikke været,” siger han.

De nye opfølgningsprogrammer er ifølge Danske Regioner nu implementeret på landets hospitaler, men ifølge Leif Vestergaard Petersen findes der ikke et samlet overblik over, hvordan det er gået med implementeringen, og hvordan det går med at følge den nye form for opfølgning, men meldinger fra de forskellige kræftpatientforeninger har givet ham det indtryk, at kræftafdelingerne har implementeret den del af programmerne, der handler om at nedsætte antallet af rutinekontroller, mens det stadig halter med at få styr på de individuelle planer.

”Lidt firkantet sagt, er det de fleste steder gået meget stærkt med at reducere antallet af besøg, mens det kniber med det, der skulle gøre, at opfølgningen kunne fungere bedre. Den del af projektet, som handler om den systematiske involvering af patienten, og at patienten ved, hvem han eller hun kan henvende sig til, og den viden, patienten skal have om, hvad der er relevant, og hvad der er mindre relevant at reagere på, mangler mange steder,” siger Leif Vestergaard Petersen.

”Det var en del af ideen, at lave individuelle planer, fordi patienterne er forskellige og har forskellige vilkår, og individuelle planer skulle også give bedre mulighed for at følge op på de klassiske senfølger. Det er noget af det, der er svært, og derfor har det ikke fået samme opmærksomhed, som det har at skære ned på antallet af besøg. Logikken er forståelig, men det var ikke meningen, at projektet skulle være en spareøvelse, men nu er det alligevel blevet til, at besparelsen er indhøstet, men merarbejdet er ikke blevet kvalificeret,” siger Leif Vestergaard Petersen.

Han understreger, at han baserer sin opfattelse på tilbagemeldinger fra patientforeningerne og ikke på hård dokumentation. Kræftens Bekæmpelse forberedte inden jul at gå i gang med en egentlig evaluering af kræftopfølgningsprojektet, men da Danske Regioner også er på vej med en evaluering, har Kræftens Bekæmpelse i stedet valgt at sende deres ønsker til evalueringen til Danske Regioner.

Leif Vestergaard Petersen håber han, at det bliver en ærlig gennemgang af projektet.

”Vi har brug for, at kende til både dem, der er med, og dem, der ikke er. Hvis alle forsøger at give positive redegørelser, så risikerer vi at miste patienternes tillid. For hvis patienterne oplever, at det skriger til himlen, så er det skidt,” siger Leif Vestergaard Petersen.

For patienterne har den manglende styring af projektet foreløbig haft den konsekvens, at det har skabt usikkerhed.

”Jeg kan sige med sikkerhed, at det har givet usikkerhed hos patienter og i patientforeninger. Kræftpatientforeningerne samler information om, hvad patienterne oplever, og når de får forskellige meldinger fra patienterne, opstår der usikkerhed. Det var fint, hvis variationerne skyldtes, at man nu lægger individuelle planer, men når man hører, at patienter med samme kræftform får forskellige melder om, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, så er det ikke så heldigt,” siger Leif Vestergaard Petersen.

Han mener, at omlægningen af kræftopfølgningen er et vigtigt projekt, der fortjener mere opmærksomhed, end det har fået.

”Der er et meget stort potentiale i det her. Vi er i gang med et kulturskifte over mod at bruge patienternes egne vurderinger af, hvad der skal ske. Det er i virkeligheden en meget stærkere indikator end rutinemæssige kontroller. Det er nytænkning i dansk sundhedsvæsen, hvor man går fra et sundhedspersonale, der i høj grad fortæller patienterne, hvad der er godt for dem, til at lytte til, hvad patienterne selv er bekymrede for, og det er så vigtigt, at det kommer til at foregå på en god måde. Vi må ikke tabe patienternes generelle tillid til det her ved, at det ikke bliver gjort rigtig godt,” siger Leif Vestergaard Petersen.