Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"Vi står på tærsklen til et teknologisk gennembrud i kræftbehandlingen, hvor vi ved hjælp af AI og Gefion-computeren kan udnytte det enorme billedgrundlag fra strålebehandlingen til at træffe mere sikre og individualiserede beslutninger," siger Ivan Vogelius.

Danske forskere får 53 mio. kr. til AI-projekt, der skal forbedre strålebehandling

Med 53 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden skal danske og amerikanske forskere udvikle AI-modeller baseret på millioner af danske skanningsbilleder og gøre strålebehandling mere præcis og tilpasset den enkelte patient.

Projektet, der hedder AIM@CANCER, samler alle danske stråleklinikker og bygger på et billeddatasæt fra mere end to millioner CT-, MR- og PET-skanninger af danske patienter, indsamlet via det nationale datasamarbejde DESIRE.

Med disse data og ved hjælp af supercomputeren Gefion vil forskerne udvikle AI-modeller, der skal trænes til at identificere mønstre i datasættet og muliggøre løbende justering af behandlingen på baggrund af patientens individuelle respons. Formålet er at gøre strålebehandling hurtigere, mere præcis og personlig.

"Vi står på tærsklen til et teknologisk gennembrud i kræftbehandlingen, hvor vi ved hjælp af AI og Gefion-computeren kan udnytte det enorme billedgrundlag fra strålebehandlingen til at træffe mere sikre og individualiserede beslutninger. Det er en nødvendighed, hvis vi skal forbedre resultaterne og samtidig håndtere det voksende pres på sundhedsvæsenet," udtaler Ivan Vogelius i en pressemeddelse fra Rigshospitalet. Han er professor og cheffysiker i Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet og en af forskerne bag projektet. 

AIM@CANCER ledes af professor Stine Korreman fra Aarhus Universitet og involverer også førende AI- og stråleterapiforskere fra USA.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Praksislæge Lina Hundebøll Jespersen er lige blevet genvalgt i Region Nordjylland. Hun anbefaler den danske spillefilm ’Det andet offer’ til både kolleger i regionshuset og i sin klinik.

FILM: Modermærkekræft får en stærk symbolsk dimension i juledrama om en terminalt syg kvinde, der skal holde sin sidste jul sammen med en datter, der er som en nær veninde, og en jernlady af en mor, som hun er fremmedgjort fra.

KULTUR-KASSEN: DR-serien ´Operarejsen´ tager os med på et eventyrligt road-trip gennem operaens historie. ’Tre tosser på tur’ slår dørene ind til verdens operascener og gør en ellers højkulturel genre tilgængelig for et bredere publikum. De lykkes så godt med deres forehavende, at vi fik lyst til at prøve kræfter med den måske lidt støvede og hengemte kunstform.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Helle Ibsen har til Lægedage 2025 vundet anerkendelse blandt kolleger i form af Mahler-prisen, der er opkaldt efter WHO-generalsekretær Halfdan Mahler. I sensommeren var hun i Oslo for at høre en symfoni skrevet af en anden Mahler, nemlig den senromantiske komponist med fornavnet Gustav.

BØGER: På færre end 60 sider formår immunologen Christian Kanstrup Holm at – hvis ikke kurere – så i hvert fald dæmpe denne anmelders feberfobi. Tænkepausen ’Feber’ er en underholdende fortælling om, hvordan vi mennesker har opfattet feberen gennem tiden og et forsvarsskrift for et gavnligt ubehag, som mange af os ivrigt forsøger at nedkæmpe.

KUNST: Rigshospitalets nye ­bygning for hjerne- og rygmarvsskader i Glostrup har indviet en kunstoase kaldet ’Bodils Have’, der med 20 kunstværker retter sig mod patienter med erhvervet hjerneskade. Formålet er at give ro, fordybelse og sanselig genopbygning både inde og ude, skriver Rigshospitalet. 

KULTUR-KASSEN: Det seneste år har jeg tilegnet mig viden, som langt hen ad vejen er aldeles ubrugelig i den virkelige verden. Små detaljer om infrastruktur og geografi i verdens lande. Sådan er vilkårene, hvis man vil brillere i det populære onlinespil Geoguessr.

KULTUR-TEMPERATUR: Professor og overlæge Nina Weis har HIV-virussen som en af sine særlige ekspertiser og faglige interesseområder, og det slår også igennem i hendes kulturforbrug. Hun var selv nyudklækket læge, da AIDS-epidemien stadig var i gang i begyndelsen af 90’erne.

TV: I dokumentaren ’Prisen for August’ følger vi syvårige Augusts forældres opslidende kamp for at få adgang til en eksperimentel genterapi, der måske kan bremse forværringen af deres søns uhyre sjældne og livstruende sygdom. Familiens skæbne er så forfærdelig hård at bevidne, og det er svært ikke at efterlades i desperation over, at vores sundhedsvæsen ikke er for alle.

KULTUR-KASSEN: Her i julen vil jeg anbefale jer at skrue ned for tempoet med børnene og vælge fjernsyn, som kan stimulere både nervesystem og intellekt.