Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Der er mange tegn på, at larotrectinib er et virksomt lægemiddel, og bivirkningsprofilen ser fornuftig ud," siger Lars Henrik Jensen.

Børn og voksne med NTRK-fusion-positiv kræft får adgang til ny sidstelinjebehandling

Medicinrådet har anbefalet Vitrakvi (larotrectinib) til både børn og voksne med solide tumorer og NTRK-fusion uden andre tilfredsstillende behandlingsmuligheder. Tumoragnostisk responsrate er høj, og behandling vurderes at forlænge overlevelsen med flere år.

Medicinrådets anbefaling er rettet mod børn og voksne med ikke-resektabel eller metastatisk NTRK-fusion-positiv kræft uden alternative behandlingsmuligheder. Anbefalingen dækker en tumoragnostisk indikation og bygger på en revurdering foretaget på baggrund af opdaterede effektdata fra tre kliniske studier.

I studierne opnåede 54 procent af de voksne og hele 86 procent af børnene et objektivt tumorrespons. Hos voksne var median progressionsfri overlevelse cirka 16 måneder og samlet overlevelse 49 måneder, mens overlevelsen for børn endnu ikke er nået efter en median opfølgningstid på 54 måneder.

Sammenlignet med best supportive care estimerer Medicinrådet, at larotrectinib kan give en overlevelsesgevinst på 4,3 år og en sundhedsgevinst på 3,7 kvalitetsjusterede leveår (QALY). Resultatet bygger dog på en indirekte, uforankret sammenligning mod en ekstern registerpopulation, hvilket medfører betydelig usikkerhed:

”Det er uklart, om patientpopulationerne er sammenlignelige ud fra alle relevante parametre. Retningen af denne usikkerhed går mod en overestimering af effekten af larotrectinib,” skriver Medicinrådet i deres vurdering.

Ifølge Lars Henrik Jensen, formand for Medicinrådets fagudvalg for tværgående kræftlægemidler, finder man NTRK-fusionerne gennem bred genomisk profilering, som kun tilbydes patienter, der allerede har gennemgået standardbehandling:

”Det er typisk børn med meget sjældne kræftformer, der har NTRK-fusion-positiv kræft, men fusionen kan også forekomme sjældent i almindelige kræftformer. I klinikken opdager vi dem ved hjælp af genomisk profilering, som vi først tilbyder, når patienten har gennemgået standardbehandlingerne,” siger Lars Henrik Jensen, cheflæge på Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus.

”Der er mange tegn på, at larotrectinib er et virksomt lægemiddel, og bivirkningsprofilen ser fornuftig ud. Men det er et meget sjældent fænomen, så vi har kun begrænset viden. Der har ikke været mulighed for at gennemføre klassiske lodtrækningsforsøg, så vi vil forsøge at følge behandlingen i regi af det nationale tumorboard.”

Nylige danske data underbygger effekt

Et danskledet studie præsenteret ved den europæiske lungekræftkongres ELCC 2023 viste, at patienter med NTRK-fusion-positiv ikke-småcellet lungekræft opnår lange og dybe responser ved behandling med larotrectinib.

”Vores studie viser, at larotrectinib er et ekstremt effektivt targeteret lægemiddel, der virker i stort set alle patienter med ikke-småcellet lungekræft med NTRK-fusion. Patienterne vil udvikle resistens over tid, men der går generelt lang tid fra opstart af behandling med larotrectinib til, at patienterne progredierer,” udtalte studiets førsteforfatter Martin Højgaard til Onkologisk Tidsskrift. Han er afdelingslæge på Fase 1-enheden på Rigshospitalet.

Han tilføjede, at også patienter med hjernemetastaser responderer godt: ”Numerisk set klarer disse patienter sig lige så godt som de patienter, der ikke har spredning til hjernen.”

Bivirkningsprofil er rimelig

Larotrectinib er en højselektiv TRK-hæmmer, som retter sig mod NTRK-fusioner uanset tumorens vævstype. Ifølge Medicinrådet er bivirkningerne rimeligt tolerable: 62 procent oplevede bivirkninger af grad 3 eller højere, men kun 2 procent ophørte behandlingen af den grund.

Den lange varighed af behandlingen kan dog øge risikoen for kumulativ toksicitet.

På omkostningssiden anslår Medicinrådet en gennemsnitlig behandlingstid på fem år, hvilket ved listepris svarer til cirka 2,1 millioner kroner per patient. Meromkostningen sammenlignet med nuværende behandling (oftest palliativ støttebehandling) er anslået til cirka 2,2 mio. kroner per patient. Den reelle pris er lavere, da der foreligger en rabat, skriver rådet og konstaterer, at de vurderer prisen rimelig på trods af usikkerheder i datagrundlaget.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Praksislæge Lina Hundebøll Jespersen er lige blevet genvalgt i Region Nordjylland. Hun anbefaler den danske spillefilm ’Det andet offer’ til både kolleger i regionshuset og i sin klinik.

FILM: Modermærkekræft får en stærk symbolsk dimension i juledrama om en terminalt syg kvinde, der skal holde sin sidste jul sammen med en datter, der er som en nær veninde, og en jernlady af en mor, som hun er fremmedgjort fra.

KULTUR-KASSEN: DR-serien ´Operarejsen´ tager os med på et eventyrligt road-trip gennem operaens historie. ’Tre tosser på tur’ slår dørene ind til verdens operascener og gør en ellers højkulturel genre tilgængelig for et bredere publikum. De lykkes så godt med deres forehavende, at vi fik lyst til at prøve kræfter med den måske lidt støvede og hengemte kunstform.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Helle Ibsen har til Lægedage 2025 vundet anerkendelse blandt kolleger i form af Mahler-prisen, der er opkaldt efter WHO-generalsekretær Halfdan Mahler. I sensommeren var hun i Oslo for at høre en symfoni skrevet af en anden Mahler, nemlig den senromantiske komponist med fornavnet Gustav.

BØGER: På færre end 60 sider formår immunologen Christian Kanstrup Holm at – hvis ikke kurere – så i hvert fald dæmpe denne anmelders feberfobi. Tænkepausen ’Feber’ er en underholdende fortælling om, hvordan vi mennesker har opfattet feberen gennem tiden og et forsvarsskrift for et gavnligt ubehag, som mange af os ivrigt forsøger at nedkæmpe.

KUNST: Rigshospitalets nye ­bygning for hjerne- og rygmarvsskader i Glostrup har indviet en kunstoase kaldet ’Bodils Have’, der med 20 kunstværker retter sig mod patienter med erhvervet hjerneskade. Formålet er at give ro, fordybelse og sanselig genopbygning både inde og ude, skriver Rigshospitalet. 

KULTUR-KASSEN: Det seneste år har jeg tilegnet mig viden, som langt hen ad vejen er aldeles ubrugelig i den virkelige verden. Små detaljer om infrastruktur og geografi i verdens lande. Sådan er vilkårene, hvis man vil brillere i det populære onlinespil Geoguessr.

KULTUR-TEMPERATUR: Professor og overlæge Nina Weis har HIV-virussen som en af sine særlige ekspertiser og faglige interesseområder, og det slår også igennem i hendes kulturforbrug. Hun var selv nyudklækket læge, da AIDS-epidemien stadig var i gang i begyndelsen af 90’erne.

TV: I dokumentaren ’Prisen for August’ følger vi syvårige Augusts forældres opslidende kamp for at få adgang til en eksperimentel genterapi, der måske kan bremse forværringen af deres søns uhyre sjældne og livstruende sygdom. Familiens skæbne er så forfærdelig hård at bevidne, og det er svært ikke at efterlades i desperation over, at vores sundhedsvæsen ikke er for alle.

KULTUR-KASSEN: Her i julen vil jeg anbefale jer at skrue ned for tempoet med børnene og vælge fjernsyn, som kan stimulere både nervesystem og intellekt.