Rapport: Regionerne svigter alvorligt syge patienter før deres død
Patienter med livstruende sygdomme i Danmark venter stadig for længe på at få specialiseret lindring. Det konkluderer en ny beretning fra Rigsrevisionen.
Specialiseret lindring – også kaldet specialiseret palliation – gives til patienter med livstruende sygdomme, hvor patienterne ofte er uhelbredeligt syge eller døende. Patienterne har ofte store smerter, og det er derfor vigtigt, at de får hurtig hjælp. De fleste patienter får specialiseret lindring på et hospital eller på et hospice, men nogle patienter får lindringen hjemme. I 2023 startede cirka 7.600 danskere i specialiseret lindring. De fleste var patienter med uhelbredelige kræftsygdomme, men også personer med andre alvorlige sygdomme som svær lungesygdom, hjertesvigt eller neurologiske lidelser er omfattet.
Men mange måtte vente for længe, og nogle – som ikke er blandt de 7.600 patienter – fik aldrig hjælpen, fordi regionerne ikke formåede at sikre kort og ensartet ventetid til behandlingen.
Rigsrevisionens analyse viser også, at patienter med andre livstruende sygdomme end kræft i højere grad venter for længe. I 2023 fik 81 procent af kræftpatienterne specialiseret lindring, mens kun 70 procent af patienter med andre alvorlige sygdomme fik det samme tilbud.
"Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne ikke har sikret kort og ensartet ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme. Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at der hverken er sket nævneværdige forbedringer i patienternes ventetider eller en udjævning af uligheden i adgangen til specialiseret lindring, siden Statsrevisorerne rettede kritik mod begge dele for næsten 5 år siden," fremgår det af rapporten.
Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget, der kontrollerer, hvordan staten og statslige institutioner bruger skatteborgernes penge. Statsrevisorerne er seks medlemmer udpeget af Folketinget, som fører tilsyn med Rigsrevisionens arbejde og vurderer de rapporter, Rigsrevisionen afleverer. De seks statsrevisorer er: Mette Abildgaard (Kons), der er formand, Leif Lahn Jensen (Soc), der er næstformand, og Serdal Benli (SF), Mikkel Irminger Sarbo (Rad.), Lars Chr. Lilleholt (V) og Mohammad Rona (Mod).
Patienter får specialiseret lindring senere og i kortere tid
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i oktober 2024 for at vurdere, om regionerne har sikret kort og ensartet ventetid til specialiseret lindring. Beretningen dækker perioden 2019-2023 og viser, at patienter i gennemsnit fik specialiseret lindring i 20 dage i 2023. Det er fire dage mindre end i 2019. Samtidig er antallet af patienter, som modtager specialiseret lindring, faldet med 15 procent i samme periode.
Region Midtjylland er den eneste region, der lever op til målet om at starte behandlingen inden for 10 dage hos 90 procent af patienterne. I Region Hovedstaden og Region Sjælland sker det kun for henholdsvis 65 procent og 72 procent af patienterne .
Regionerne havde i 2023 udgifter til specialiseret lindring for cirka 300 millioner kroner på hospitaler og i udgående teams. Derudover brugte de cirka 485 millioner kroner på drift af hospices.
Lægeforeningen kræver handling
Lægeforeningen mener, at situationen er uholdbar. I et holdningspapir fra marts 2025 skriver foreningen: "Rigsrevisionen har gentagne gange påpeget, at adgangen til specialiseret palliation er utilstrækkelig, og for mange patienter når aldrig at modtage den palliative behandling og omsorg, de har behov for og ret til".
Foreningen anbefaler blandt andet at indføre en lovfæstet rettighed til palliativ behandling i sundhedsloven, etablere flere specialiserede sengepladser og sikre bedre kompetencer i almen praksis og kommuner.
"Der er behov for en mærkbar opkvalificering af sundhedspersonalet i regioner, almen praksis og kommuner, hvis patienter skal sikres adgang til kompetent palliativ behandling i hele landet," hedder det i foreningens papir .
Lægeforeningen peger også på, at der bør indføres en national kvalitetsstandard for den palliative indsats. Standarden skal sikre, at alle patienter får den samme gode behandling, uanset hvor i landet de bor. Samtidig skal den gøre det lettere for sygehuse, praktiserende læger og kommuner at arbejde bedre sammen om patienternes behov.
