Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Studie opklarer mysterie om det kræftfremkaldende enzym CDK7

Et nyt studie besvarer hidtil ubesvarede spørgsmål om det kræftfremkaldende enzym CDK7. Opdagelserne kan føre til mere præcise kræftbehandlinger med færre følgeskader.

I årtier har kræftforskere og medicinalfirmaer fokuseret på cyklinafhængig kinase (CDK7) på grund af dens rolle som en såkaldt ’masterregulator’ af celleproliferation (celledeling). For bedre at forstå, hvordan denne masterregulator fungerer, undersøgte en forskergruppe fra University of Colorado Boulder, USA, i det nye studie, som er publiceret i Science Advances, en CDK7-hæmmer, som allerede bruges i kliniske studier på kræftceller i menneskeligt væv.

Ved hjælp af sofistikerede beregningsteknikker fandt forskerne ud af, at inden for 30 minutter efter indgivelse af en CDK7-hæmmer blev et kernesæt af transkriptionsfaktorer, som aktiverer gener, der får celler til at dele sig, ensartet lukket ned. I andre eksperimenter blev det samme sæt af transkriptionsfaktorer fundet at være konsekvent aktiveret i alle testede prolifererende cellelinjer. Dette omfattede 79 cellelinjer, hovedsageligt fra humane kræftformer, der repræsenterede 27 forskellige vævstyper. 

Resultaterne peger for første gang på en universel mekanisme, hvor CDK7 kontrollerer human celleproliferation.

”Vi fandt ud af, at i det øjeblik man hæmmer CDK7, lukker alle disse kernetranskriptionsfaktorer ned på én gang og stopper proliferationen i dens spor,” siger forfatter til studiet Dylan Taatjes, som er professor ved Institut for Biokemi på University of Colorado Boulder, på universitetets hjemmeside.

Åbner for nye måder at målrette RB1 terapeutisk

Forskerholdet peger på et bestemt protein, der, ligesom et tæppe kastet over et område med voksende flammer, synes at kvæle alle disse transkriptionsfaktorer på én gang, når CDK7 hæmmes. Proteinet, retinoblastoma protein 1 (RB1), er kendt som et centralt tumorundertrykkelsesgen, hvis normale funktion ofte kompromitteres af kræft. Opdagelsen af, at CDK7 kontrollerer RB1-funktionen kan åbne døre for nye måder at målrette RB1 terapeutisk på, mener forskerne bag studiet.

Resultaterne viste også, at CDK7's anden rolle – at kickstarte enzymer, der får celler til at dele sig og formere sig – også blokeres af den hæmmer, forskergruppen testede. Dette sker dog langsommere og er ikke afhængig af det centrale sæt af transkriptionsfaktorer. 

Samlet set tyder studiets resultater på, at det kan være muligt at udvikle nye behandlinger, der hurtigt deaktiverer nogle af CDK7's sygdomsfremkaldende funktioner, samtidig med at dets gavnlige roller forbliver intakte. 

”I stedet for i bund og grund at bruge en forhammer til at lukke ned for alle CDK7-aktiviteter, kunne man lukke ned for blot én gren af ​​dens aktiviteter, der er vigtigere for tumorproliferation, samtidig med at den normale cellefunktion forstyrres minimalt,” siger Dylan Taatjes. 

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Praksislæge Lina Hundebøll Jespersen er lige blevet genvalgt i Region Nordjylland. Hun anbefaler den danske spillefilm ’Det andet offer’ til både kolleger i regionshuset og i sin klinik.

FILM: Modermærkekræft får en stærk symbolsk dimension i juledrama om en terminalt syg kvinde, der skal holde sin sidste jul sammen med en datter, der er som en nær veninde, og en jernlady af en mor, som hun er fremmedgjort fra.

KULTUR-KASSEN: DR-serien ´Operarejsen´ tager os med på et eventyrligt road-trip gennem operaens historie. ’Tre tosser på tur’ slår dørene ind til verdens operascener og gør en ellers højkulturel genre tilgængelig for et bredere publikum. De lykkes så godt med deres forehavende, at vi fik lyst til at prøve kræfter med den måske lidt støvede og hengemte kunstform.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Helle Ibsen har til Lægedage 2025 vundet anerkendelse blandt kolleger i form af Mahler-prisen, der er opkaldt efter WHO-generalsekretær Halfdan Mahler. I sensommeren var hun i Oslo for at høre en symfoni skrevet af en anden Mahler, nemlig den senromantiske komponist med fornavnet Gustav.

BØGER: På færre end 60 sider formår immunologen Christian Kanstrup Holm at – hvis ikke kurere – så i hvert fald dæmpe denne anmelders feberfobi. Tænkepausen ’Feber’ er en underholdende fortælling om, hvordan vi mennesker har opfattet feberen gennem tiden og et forsvarsskrift for et gavnligt ubehag, som mange af os ivrigt forsøger at nedkæmpe.

KUNST: Rigshospitalets nye ­bygning for hjerne- og rygmarvsskader i Glostrup har indviet en kunstoase kaldet ’Bodils Have’, der med 20 kunstværker retter sig mod patienter med erhvervet hjerneskade. Formålet er at give ro, fordybelse og sanselig genopbygning både inde og ude, skriver Rigshospitalet. 

KULTUR-KASSEN: Det seneste år har jeg tilegnet mig viden, som langt hen ad vejen er aldeles ubrugelig i den virkelige verden. Små detaljer om infrastruktur og geografi i verdens lande. Sådan er vilkårene, hvis man vil brillere i det populære onlinespil Geoguessr.

KULTUR-TEMPERATUR: Professor og overlæge Nina Weis har HIV-virussen som en af sine særlige ekspertiser og faglige interesseområder, og det slår også igennem i hendes kulturforbrug. Hun var selv nyudklækket læge, da AIDS-epidemien stadig var i gang i begyndelsen af 90’erne.

TV: I dokumentaren ’Prisen for August’ følger vi syvårige Augusts forældres opslidende kamp for at få adgang til en eksperimentel genterapi, der måske kan bremse forværringen af deres søns uhyre sjældne og livstruende sygdom. Familiens skæbne er så forfærdelig hård at bevidne, og det er svært ikke at efterlades i desperation over, at vores sundhedsvæsen ikke er for alle.

KULTUR-KASSEN: Her i julen vil jeg anbefale jer at skrue ned for tempoet med børnene og vælge fjernsyn, som kan stimulere både nervesystem og intellekt.