Forskning ændrede alt: Derfor skal kvinder med brystkræft nu tilbydes kølehætter

Når regeringen senere i maj måned fremlægger Kræftplan V, vil en glemt, men veldokumenteret metode igen få officiel plads i det danske sundhedsvæsen.

Det gælder brugen af kølehætter – også kaldet scalp cooling – der kan hjælpe kræftpatienter med at undgå hårtab under kemoterapi. I første omgang bliver det kvinder med brystkræft, der får adgang til metoden.

I Danmark lanceres nu et toårigt pilotprojekt til 12 millioner kroner til landets brystkræftafdelinger. Projektet er en del af Kræftplan V og skal give kvinder mulighed for at afprøve metoden i praksis. Hætterne bliver udleveret gratis, og fordi hver enhed kan bruges af to patienter om året, vil mange allerede fra første år kunne få glæde af tilbuddet.

Statsminister Mette Frederiksen (Soc.) fremhævede initiativet under spørgetimen i Folketinget 6. maj:

"Om kort tid fremlægger vi Kræftplan 5. Og et af initiativerne er jeg særligt glad for, nemlig at flere af de kvinder, som bliver ramt af brystkræft, og som modtager kemobehandling, næste år kan få tilbudt det, der hedder en kølehætte, som kan være med til at mindske risikoen for at miste håret."

"Jeg kan huske, da min egen mor var syg med kræft og mistede håret, og hvor alvorligt et slag det er. Så samtidig med, at vi håndterer alt det udenrigspolitiske, så er jeg bare meget taknemmelig over, at vi hele tiden tager nogle skridt for at forbedre vores eget danske velfærdssamfund," sagde hun.

Matilde Powers (Soc.), som er medlem af Folketingets Sundhedsudvalg og tidligere kræftsygeplejerske, har spillet en central rolle i at få metoden ind i kræftplanen. Hun skriver på Facebook:

"Siden jeg hørte om metoden, har jeg ikke kunnet slippe tanken. Jeg har mødt kvinder, som har isoleret sig, fordi de ikke føler sig attraktive og feminine uden hår."

En metode med dybe rødder

Kølehætter blev første gang introduceret i 1970’erne, hvor isposer og primitive nedkølingsanordninger blev brugt til at reducere blodgennemstrømningen i hovedbunden under kemobehandling. I 1980’erne og 1990’erne blev de første maskinbaserede systemer udviklet, blandt andet i Holland og Storbritannien, og metoden har siden bredt sig til store dele af Europa og Nordamerika.

I dag anvendes moderne kølehætter rutinemæssigt på kræftafdelinger i lande som Sverige, England, Holland, Belgien, USA og Australien. Flere lande har også inkluderet scalp cooling i deres nationale behandlingsvejledninger for brystkræft og andre kræftformer med højt hårtabsrisiko.

Selvom kølehætter i dag anvendes rutinemæssigt i andre lande, er metoden aldrig for alvor blevet udbredt i Danmark. Tværtimod frarådede Sundhedsstyrelsen allerede i 2003, at metoden blev taget i bredere brug. Begrundelsen lød, at evidensen for effekt var utilstrækkelig, og at det var uklart, om nedsat blodgennemstrømning kunne føre til øget risiko for metastaser i hovedbunden. To år senere – i 2005 – fastholdt Sundhedsstyrelsen vurderingen i et bilag til Kræftplan II. Her anførte man desuden, at kølehætter i praksis var ressourcekrævende, fordi patienterne skulle opholde sig i ambulatoriet op til 2½ time længere per behandling.

Hvad siger forskningen?

I dag er billedet ændret markant. Adskillige nye studier viser, at kølehætter virker – og at metoden er sikker. 

Eksempelvis viser et brasiliansk studie, offentliggjort i Anais Brasileiros de Dermatologia i 2020, at nedkøling af hovedbunden kan forebygge hårtab ved kemoterapi. I undersøgelsen undgik 50,5 procent af kvinder med brystkræft større hårtab, mens ingen i kontrolgruppen bevarede håret. Ved visse behandlinger som kemoterapien docetaxel var succesraten op til 95 procent. Risikoen for kræft i hovedbunden var lav – under 1,1 procent – og på niveau med patienter, der ikke fik nedkøling.

Et randomiseret studie offentliggjort i tidsskriftet Breast i februar 2020 viser, at nedkøling af hovedbunden markant reducerer hårtab og fremmer hårvækst hos kvinder med brystkræft, der får kemoterapi med anthracyklin og/eller taxaner. I studiet deltog 51 kvinder, hvoraf 34 fik nedkøling under hver behandling. Resultaterne viste, at 56,3 procent i nedkølingsgruppen bevarede håret, mod 0 procent i kontrolgruppen. Efter seks uger havde 89 procent i nedkølingsgruppen begyndende hårvækst, mod 12 procent i kontrolgruppen. Efter 12 uger var tallene 100 procent mod 59 procent. Der blev ikke registreret alvorlige bivirkninger, og deltagerne rapporterede bedre livskvalitet, når hårtabet blev begrænset.

En systematisk oversigt fra 2024 i Gynecologic Oncology, der inkluderede 31 studier med i alt 2.179 patienter, fandt, at 60,6 procent af patienterne oplevede mindre end 50 procent hårtab ved brug af hovedbundskøling. Specifikt for patienter behandlet med kemoterapien paclitaxel var succesraten 69,9 procent, og for docetaxel var den 60,5 procent .

Kølehætter virker ved at nedkøle hovedbunden under kemoterapi. Det mindsker blodgennemstrømningen til hårsækkene og reducerer mængden af kemoterapi, der når frem. Mange oplever dog ifølge Rapunzel.Care jævn fældning – men ofte uden at det bemærkes af andre.

Bivirkningerne er milde og forbigående. De fleste oplever kun kuldefornemmelse, hovedpine eller træthed.

I 2015 godkendte de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA det første automatiserede hovedbundskølesystem (DigniCap), og i 2017 fulgte godkendelsen af Paxman Scalp Cooling System. Begge systemer er godkendt til brug hos patienter med solide tumorer, såsom brystkræft, hvor kemoterapi kan give betydeligt hårtab.

Patienter: "Jeg kunne kende mig selv i spejlet"

Flere danske kvinder har allerede afprøvet kølehætter via private initiativer som Rapunzel. Blandt dem er Maria Holm fra Sandved, som netop har afsluttet 16 kemobehandlinger – og har beholdt alt sit hår.

"At beholde håret gav mig ikke bare styrke, det gav mig værdighed midt i en ellers opslidende behandling. Det gjorde en reel forskel for, hvordan jeg gik ind i forløbet. Det betød meget for mig at se mig selv i spejlet og ikke se syg ud. Jeg ville ikke være min sygdom. Jeg ville være Maria, som skal forbi et bump på vejen og stadig kunne gøre de ting, som jeg plejer. Det gav mig psykisk overskud at ligne mig selv," fortæller hun ifølge pressemeddelelse fra Rapunzel.

Bitten Troest fra Odense har haft en lignende oplevelse.

"Kølehætter har været med til at hjælpe mig igennem forløbet på en helt anden måde, end hvis jeg havde været skaldet. Når man kan genkende sig selv i spejlet, gør det noget ved ens selvbillede og tro på, at det nok skal lykkes. Hvis jeg havde tabt håret, ville jeg jo se syg ud, og jeg tror også, at jeg så ville tænke, at jeg var syg, hver gang jeg så mig selv i spejlet. Det har betydet rigtig meget for mig at få lov til bare at være Bitten og ikke 'Kemo-Bitten'," siger hun.

Tina Kaas fra Charlottenlund lægger vægt på, at det at bruge kølehætter gav hende en følelse af kontrol midt i et kaotisk forløb.

"Min sygdom er en privatsag, og jeg har ikke lyst til at dele det med naboerne eller resten af verden. En kræftdiagnose er et gigantisk kontroltab, og bare det at jeg kunne forsøge at gøre noget for at bevare mit hår, gav mig en smule kontrol tilbage. Tæppet er blevet revet væk under én med diagnosen, og hele ens gamle jeg er væk. Så er det vigtigt at kunne kende sig selv i spejlet, og der er bare en smule normalitet tilbage i en verden, hvor alt ellers er vendt på hovedet," fortæller hun.