Skip to main content

 

Atrieflimren er dårligt belyst i onkologiske studier

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Behandlinger.

Atrieflimren er en kendt og alvorlig bivirkning ved nogle kræftbehandlinger, men sygdommen er underrapporteret i kliniske studier. Det viser en ny metaanalyse, som påpeger, at manglen på viden sandsynligvis får onkologer til at undervurdere risikoen for atrieflimren.

Metaanalysen, som er i publiceret i JACC: CardioOncology, omhandler 191 fase II- eller fase III-studier, som har haft deltagelse af i alt cirka 26.600 patienter. I analysen undersøgte en fransk forskergruppe 15 lægemidler mod kræft, der blev brugt som monoterapi frem til september 2020. Næsten halvdelen af de undersøgte studier var randomiserede, men kun syv havde placeboarme. Der var flere studier, der involverede hæmatologiske kræftformer end solide tumorer.

Indholdsstofferne i de 15 undersøgte lægemidler var dacarbazin, abirateron, clofarabin, azacitidin, ibrutinib, nilotinib, ponatinib, midostaurin, ipilimumab, aldesleukin, lenalidomid, pomalidomid, rituximab, bortezomib og docetaxel.

Stor forskel på atrieflimren-forekomst

Metaanalysen viser, at den årlige forekomst af atrieflimren for ibrutinib var 4,92 tilfælde per 100 personår, hvilket er næsten 20 gange så mange som for placebo (0,25 tilfælde per 100 persomår). Og for de lægemidler med den laveste atrieflimren; ipilimumab (0,26 tilfælde), rituximab (0,27) og nilotinib (0,29). For clofarabin var raten 2,38 tilfælde per 100 personår, og for ponatinib var den 2,35 tilfælde per 100 personår.

Forskerholdet påpeger, at deres estimater for clofarabin og midostaurin (0,65 tilfælde) bør tolkes med forsigtighed, fordi der ikke er registreret studier efter september 2009, hvor rapportering af bivirkninger blev obligatorisk. Som følge heraf kan estimaterne være kunstigt lave.

Højere real world-forekomst af atrieflimren

Den reelle forekomst af atrieflimren blandt kræftpatienter er sandsynligvis højere, end hvad der blev fundet i metaanalysen, mener forskerne bag studiet. Det skyldes, at de fleste onkologiske studier kun identificerer og rapporterer alvorlige tilfælde af atrieflimren, der kræver øjeblikkelig lægehjælp. Mindre alvorlige tilfælde kan også føre til alvorlige komplikationer, herunder slagtilfælde, men de bliver sjældent rapporterede, påpeger forskerne.

Det manglende fokus og undervurderingen af hyppigheden af atrieflimren i onkologiske studier skyldes manglen på rutinemæssig hjerterytmeovervågning, påpeger den franske forskergruppe. Forskerteamet opfordrer til rutinemæssig hjerteovervågning i studer for at indfange den reelle forekomst af atrieflimren og for klart at definere, hvilke kræftlægemidler der er signifikant forbundet med atrieflimren. Det gælder især lægemidler, der vides at være forbundet med atrieflimren, såsom ibrutinib. Her bør atrieflimren-detektion i kliniske studier standardiseres, menes forskerne, også langsigtet ambulatorisk overvågning eller indsættelse af hjertemonitorer for at detektere subklinisk atrieflimren.