Forskelle i håndteringen af palliative patienter

Der er forskel på, hvordan regionerne håndterer uhelbredeligt syge og døende kræftpatienter, der har brug for lindrende behandling.

Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Undersøgelsen bygger på interview med 10 sygeplejersker og 5 overlæger fra forskellige sygehusafdelinger, som modtager kræftpatienter med palliative behov i åbne indlæggelser.

Ved en åben indlæggelse befinder patienten sig derhjemme men er tilknyttet en bestemt hospitalsafdeling. Hvis der opstår behov for det, kan patienten og de pårørende – og sundhedspersonalet omkring patienten i hjemmet – ringe direkte til afdelingen for at få et råd eller aftale en indlæggelse.

Svarene i undersøgelsen viser, at de adspurgte sygeplejersker og læger oplever en række udfordringer med de åbne indlæggelser, f.eks. at ikke alle patienter, der har brug for det, får tilbudt en åben indlæggelse. Der er også eksempler på, at patienter får tildelt en åben indlæggelse uden, at de selv eller deres praktiserende læge er klar over det.

Undersøgelsen viser også, at berøringsangst blandt sundhedspersonalet er et særligt problem i forhold til de meget syge patienter. De er med andre ord tilbageholdende med at tale med patienterne om døden.

Kræftens Bekæmpelse mener, at retningslinjer og forskellige værktøjer er vejen frem mod at forbedre indsatsen for de uhelbredeligt syge eller døende patienter. Der bør også være en tovholder, som har overblik og ansvar for den enkelte patients forløb, mener foreningen.

Hvert år skønnes omkring 15.000 kræftpatienter at have behov for en palliativ indsats enten fra diagnosetidspunktet eller senere i forløbet. Der findes ingen tal for, hvor mange der har en åben indlæggelse.