Blodpropper øger kræftpatienters dødelighed markant

Kræftpatienter, der får blodpropper, har større risiko for at dø, end personer der ikke har kræft.

Det viser et studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, som er publiceret i Journal of Vascular Surgery. Studiet viser samtidig, at det betaler sig at operere patienterne på trods af kræftsygdommen.

Studiet har undersøgt overlevelsen og amputationsrisikoen for samtlige patienter behandlet for blodpropper i pulsårerne i Danmark over en 26-årig periode, fra 1986-2012. I alt indgik 7.840 patienter i studiet, hvoraf godt en tredjedel havde eller fik kræft i undersøgelsesperioden.

Resultaterne viser, at dødeligheden blandt patienter med kræft og blodpropper i arme og ben er markant øget i forhold til patienter uden kræft, især når de to sygdomme udvikles inden for to år i forhold til hinanden. 1 ud af 5 patienter opereret for akut iskæmi i lemmerne havde en kræftdiagnose af kræft, og yderligere 3,4 procent udviklede kræft indenfor 24 måneder.

Til gengæld synes holdbarheden af operationer for at genoprette blodforsyningen ikke at være ringere hos kræftpatienterne, som tidligere studier ellers har antydet. Således bør man altså behandle alle patienter med akutte blodpropper i arme og ben, uanset om de har kræft eller ej, hvis almentilstanden tillader det, lyder studiets konklusion.

Tidligere forskning har vist, at kræftpatienter oftere får blodpropper i venerne i forhold til den raske befolkning, og at op til 1 ud af 3 kræftpatienter dør som følge af blodpropper et eller andet sted i kroppen. Viden omkring forekomsten af blodpropper i pulsårene i arme og ben hos kræftpatienter er kun meget overfladisk undersøgt, og den egentlig forekomst og betydning af disse blodpropper er næsten ukendt.