Skip to main content

 

Viden om enzyminteraktioner skal bidrage til udvikling af nye kræftmidler

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen den . Skrevet i Behandlinger.

Større indsigt i, hvordan interaktionen mellem histoner og HDAC-enzymer foregår, kan potentielt bidrage til udviklingen af mere specifikke HDAC-inhiberende kræftmidler.

Det indikerer data fra et studie, hvor forskere fra Københavns Universitet (KU) har testet en ny metode til at kortlægge HDAC-enzymernes molekylære virkningsmekanismer.

Enzymkomplekset histon deacetyltransferase (HDAC) medvirker til at regulere genekspression, og har således indflydelse på celledelingen og udviklingen. HDAC’s centrale rolle i den cellulære udvikling betyder, at der allerede i dag er udviklet en del godkendte kræftmidler, som targeterer og inhiberer HDAC med det formål at forhindre tumorvækst. Om end HDAC er et velkendt mål for behandling, er der fortsat en del detaljer omkring de molekylære virkningsmekanismer, som man ikke har viden om. En gruppe forskere fra KU har udviklet en metode, som kan bidrage med ny indsigt i processerne, og herved danne basis for udvikling af mere målrettede HDAC-inhiberende stoffer med færre bivirkninger.  

”Vi har vist i detaljer, hvordan disse enzymer interagerer med proteiner omkring vores DNA, og vores metode giver en ny måde at identificere mulige kræftlægemidler meget hurtigt. I studiet viser vi, at metoden fungerer: Vi fremstillede et peptid, der påvirkede de helt rigtige dele af den menneskelige celle gennem de samme mål som kræftlægemidler gør i dag,” udtaler Carlos Moreno-Yruela, postdoc på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi under KU i en nyhed på universitetets hjemmeside.

Kræftbehandling med færre bivirkninger

I studiet, som er publiceret i tidsskriftet Nature Communications, anvendte forskerne metoden til at identificere et peptid, som de opformerede og testede på humane celler. Det viste sig, at det opformerede peptid var meget potent og i stand til at hæmme HDAC. Opdagelsen overbeviste forskerne om, at det var muligt at bruge metoden til at identificere lovende lægemiddelkandidater, som kan gå videre til prækliniske studier.

HDAC-komplekset består af 11 forskellige enzymer. For nogle af de godkendte HDAC- kræftmidler gælder det, at de aktive stof inhiberer alle enzymer samtidig, hvilket betyder, at mange processer i kroppen påvirkes, og stofferne er bivirkningstunge.

”Vores nye detaljerede indsigt i enzymernes interaktioner giver os håb for udviklingen af mere specifikke HDAC-hæmmende lægemiddelstoffer. Der er gode indikationer på, at vi kan udvikle mere sofistikerede stoffer til fremtidig kræftbehandling med færre bivirkninger, ” udtaler Christian Adam Olsen, professor i organisk kemi og kemisk biologi ved KU.