Immunterapi skal centraliseres for at forhindre dødsfald

Behandling med immunterapi skal samles på specialiserede steder, hvis vi ikke vil risikere, at patienterne dør af alvorlige bivirkninger. Det mener professor Inge Marie Svane.

Patienter risikerer at dø, hvis vi ikke centraliserer behandlingen med immunterapi. Sådan lyder det fra professor i klinisk cancer immunterapi og overlæge på onkologisk afdeling, Herlev Universitetshospital, Inge Marie Svane. Hun understreger vigtigheden af, at man udfører behandling med immunterapi steder, som har viden om de alvorlige bivirkninger, der kan opstå ved behandlingen.

”Der er ingen tvivl om, at immunterapi bør centraliseres, ellers risikerer vi patientliv. Jeg har allerede haft én patient, der desværre døde på et perifært hospital, fordi bivirkningerne ikke blev håndteret korrekt. Patienten havde effekt af sin kræftbehandling med ipilimumab og var ikke særligt syg, så det var udelukkende, fordi han fik en bivirkning til behandlingen, som hospitalet ikke havde erfaring med at håndtere,” siger Inge Marie Svane.

'

I Norge foregår behandlingen med immunterapi mange forskellige steder, og her forlyder det nu ifølge Inge Marie Svane, adskillige patienter er døde som følge af bivirkninger til behandlingen.

Den bivirkning ved immunterapi, der er skyld i flest dødsfald på verdensplan, er voldsom diarré, som opstår, fordi immunsystemet generer tarmslimhinden. Diarréen kan blive så voldsom, at patienten ikke kan optage næring gennem tarvæggen, eller der kan gå hul på tarmen ud til bughulen. Begge dele er potentielt dødeligt.

Som det er nu, foregår behandlingen med immunterapi til behandling af modermærkekræft på de tre store kræftcentre i Herlev, Odense og Aarhus. Tidligere på måneden godkendte regionernes koordineringsråd for ibrugtagning af sygehusmedicin, KRIS, dog en immunterapi til lungekræft, nemlig midlet nivolumab. Det betyder, at behandlingen nu vil ryge ud på nogle centre, hvor man ikke har erfaring med immunterapi. Det indebærer en risiko for, at bivirkninger ikke bliver opdaget og håndteret i tide, påpeger Inge Marie Svane.

”Når man flytter behandlingen ud på de perifære hospitaler, fordi man tror, at det er bivirkningsfrit, løber man en risiko. I første omgang handler det om overhovedet at få diagnosticeret, at det faktisk er en bivirkning til immunterapi, og derefter skal man kunne håndtere den. Bivirkninger som følge af immunterapi skal håndteres helt anderledes end, hvis patienterne har fået nyre,/lungepåvirkning eller diarré af en anden årsag. Derfor er det utrolig vigtigt, at man især i en startperiode får centraliseret behandlingen, så det ligger på nogle eksperthænder, og vi får det i gang på en god måde og ikke risikerer unødvendige dødsfald, som man har set det i andre lande,” siger hun.

Blind over for bivirkninger

De to immunterapi-midler, som KRIS godkendte tidligere på måneden; nivolumab og pembrolizumab, har betydeligt færre bivirkninger end den første immunterapi på markedet,

ipilimumab. Selvom det selvklart er et fremskridt for behandlingen, at den indebærer færre bivirkninger, indebærer det dog også en risiko for, at der ikke kommer nok opmærksomhed på de bivirkninger, der vil opstå hos nogle patienter, påpeger Inge Marie Svane.

”Selvom der er betydeligt færre bivirkninger ved de to nye midler, er der risiko for præcis de samme alvorlige bivirkninger, som man ser med ipilimumab. Det er bare færre, der får dem. Når der er færre, der får bivirkninger, tager det længere tid at opbygge en erfaring med at håndtere dem, og man bliver mere blind over for dem, fordi man ikke møder dem jævnligt,” siger hun.

Inge Marie Svane understreger, at selvom tiden vil gøre en del af arbejdet med at få etableret en sikker behandling med immunterapi, er der en opstartsfase, hvor der skal holdes øje med, at behandlingen foregår forsvarligt.

”Hvis vi går ud fra, at 50 procent af kræftbehandlingen om ti år involverer immunterapi, så ender det med, at vi med tiden, gennem uddannelse og erfaring, får en meget bedre viden og lærer at håndtere immunterapi, ligesom vi lærte at håndtere bivirkninger ved kemoterapi og targeterede behandlinger. Men der vil være en startfase, hvor det er utrolig vigtigt, at vi får landet det her på en sikker måde for patienterne. Det vil sige, at det bliver på de erfarne hænder, og at vi får uddannet kræftlægerne rundt omkring i landet,” siger hun.

Som det er lige nu, får kræftlæger under uddannelse meget lidt undervisning i immunterapi. Ifølge Inge Marie Svane består uddannelsen i immunterapi af en halv dags undervisning. Hun fortæller dog, at de kræftlæger, der beskæftiger sig med immunterapi, er begyndt at lægge pres på, at det skal mere ind i uddannelsen.