Professor: Danske Regioner har ikke prioriteret projektet

Når almen praksis halvandet år efter, at det var planlagt, stadig ikke er kommet med i Regeringens og Danske Regioners projekt med omlægningen af den danske kræftopfølgning, skyldes det ifølge professor Peter Vedsted fra Institut for Folkesundhed – Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, flere ting. Men en vigtig grund til forsinkelsen er, siger han, at de ansvarlige ikke har prioriteret projektet højt nok.

”Hvis man mente noget med projektet, altså det at skabe bedre forløb og prognose for patienterne, så ville man have sat noget ledelsespower bag. I stedet er det blevet et bottom up-projekt, hvor man forsøger sig i de enkelte regioner og hospitaler, uden at der er en samlet løsning,” siger Peter Vedsted.

Peter Vedsted har bidraget til Sundhedsstyrelsens arbejde med at finde nye modeller for opfølgningen, og det bekymrede ham allerede før den planlagte implementering i 2015, at strategien for projektet blev lagt ’hen over hovedet på patienter og almen praksis’.

Problemet var blandt andet, sagde han dengang, at der manglede vejledninger til almen praksis baseret på relevant viden og nødvendig efteruddannelse til de praktiserende læger.

Foreløbig er Danske Regioner og PLO ikke blevet enige om beskrivelsen af de opgaver, som arbejdet med kræftopfølgningen vil lægge ud i almen praksis, og derfor er der endnu ikke indgået en aftale mellem de to parter.

Ifølge Peter Vedsted kunne en løsning være, at PLO eller det videnskabelige selskab selv tog initiativ til en sådan beskrivelse.

”Hvis det skal blive til noget, må de praktiserende læger selv sætte sig for bordenden og lave en dokumenteret og realistisk plan, som de må fremlægge og skaffe politisk opbakning til. Man kan også spørge, hvorfor har de ikke allerede har gjort det?” siger Peter Vedsted.