Skip to main content

Enhertu opnår tårnhøje responsrater: Kan blive ny behandling af flere kræftformer

Skrevet af Hani Abu-Khalil den . Skrevet i ASCO.

ASCO: Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) opnår imponerende responsrater mod flere solide kræftformer med HER2-udtryk. Dermed kan præparatet potentielt blive ny bred standardbehandling, vurderer Kristoffer Staal Rohrberg, leder af Fase 1-enheden på Rigshospitalet.

Resultaterne af fase II-studiet DESTINY-PanTumor02 blev præsenteret på ASCO-kongressen (abstract #LBA3000). Her kom det frem, at T-DXd opnåede meningsfulde responsrater (ORR) mod en række kræftformer med HER2-udtryk: livmoderkræft, livmoderhalskræft, æggestokkræft, urotelialkræft og galdevejskræft samt i gruppen af patienter med andre solide tumorer (eksklusiv brystkræft, mave-tarmkræft og NSCLC), mens resultaterne i bugspytkirtelkræft var mindre overbevisende. Patienterne blev i subgruppeanalyser inddelt efter immunhistokemi (IHC) 2+ og 3+ for graden af HER2-udtryk.

Kristoffer Staal Rohrberg

“Det er virkelig flotte data. Særligt i gruppen med IHC 3+, hvor der er over 50 procent respons og næsten to års median varighed af respons,” siger Kristoffer Staal Rohrberg, læge, ph.d. og leder af Fase 1-enheden på Rigshospitalet.

Sammenlagt for alle 267 deltagere i studiet lå ORR på 37,1 procent, og den mediane responsvarighed (mDOR) var 11,8 måneder. Hos patienter med IHC 3+-ekspression var ORR 61,3 procent og mDOR var 22,1 måneder.

“Det bekræfter jo den entusiasme, der er for de nye antistof-lægemiddelkonjugater. Og det er meget positivt, at det kan have effekt i en bredere gruppe patienter, end man havde forventet,” siger Kristoffer Staal Rohrberg.

Han lægger vægt på, at det særligt var tungt behandlede patienter, der ofte har fået behandling i anden og tredje linje eller mere og har udtømt de tilgængelige behandlinger, som indgik i studiet.

"Man kan godt forestille sig, at T-DXd kunne gå hen og blive et nyt tumoragnostisk lægemiddel (effekt uanset primær diagnose, red.) mod kræftformer med HER2-udtryk – dog med undtagelse af pancreascancer, som endnu er uafklaret,” siger Kristoffer Staal Rohrberg.

Studiet opnåede følgende ORR-rater for de forskellige HER2+-kræfttyper i studiet:

  • Livmoderkræft: 57,5 procent samlet, 84,6 procent for IHC 3+, 47,1 procent for IHC 2+
  • Livmoderhalskræft: 50 procent samlet, 75 procent for IHC 3+, 40 procent for IHC 2+
  • Æggestokkræft: 45 procent samlet, 63,6 procent for IHC 3+, 36,8 procent for IHC 2+
  • Urotelialkræft: 39 procent samlet, 56,3 procent for IHC 3+, 35 procent for IHC 2+
  • Galdevejskræft: 22 procent samlet, 56,3 procent for IHC 3+, 0 procent for IHC 2+
  • Bugspytkirtelkræft: 4 procent samlet, 0 procent for IHC 3+, 5,3 procent for IHC 2+
  • Øvrige solide tumorer: 30 procent samlet, 44,4 procent for IHC 3+, 18,8 procent for IHC 2+

Øvrige solide tumorer dækker over Pagets sygdom, hoved- og halskræft, oropharynxkræft og spytkirtelkræft.

En perlerække af positive resultater

T-DXd fortsætter dermed en imponerende sejrsgang, der startede med overvældende resultater mod HER2-positiv metastatisk brystkræft, som blev præsenteret på ESMO-kongressen (European Society for Medical Oncology) i 2021.

På sidste års ASCO-kongres viste præparatet sig næsten at fordoble den progressionsfri overlevelse (PFS) for patienter med metastatisk brystkræft med lav HER2-ekspression (kaldet HER2-low). Som følge af resultatet blev T-Dxd tidligere i år godkendt af EMA til behandling af HER2-low metastatisk brystkræft.

Og nu er det så lykkedes at vise effekt mod en række andre HER2-udtrykkende kræftformer, hvor eksisterende HER2-rettede behandlinger har ingen eller moderat effekt.

“T-DXd har effekt mod de klassiske sygdomme, hvor vi ved, at HER2-rettet behandling kan virke, såsom brystcancer, ventrikelcancer og kolorektalcancer. I dette studie har man vist effekt i flere forskellige tumortyper og kohorter, og både responsrater og varighed af respons var ret overbevisende,” siger Kristoffer Staal Rohrberg.

Uklarhed om HER2-test til andre kræfttyper

Det har tidligere ikke givet mening fra et klinisk perspektiv at teste for HER2-status for disse andre kræftsygdomme. Det har forskergruppen gjort her, men ikke med en metode, der er udviklet specifikt til disse kræfttyper.

“Forskerne fastslog HER2-status med en test, der bruges til mavekræft, som er forskellig fra den, der bruges til brystkræft, og der var ikke overensstemmelse mellem de lokale tests og den centrale test. Denne metode er ikke afprøvet på disse kræfttyper, og spørgsmålet er, om det ikke skal individualiseres for hver enkelt diagnose,” siger Kristoffer Staal Rohrberg.

Ingen effekt mod pancreascancer

Studiet viste ingen effekt af T-DXd mod de få pancreascancer-patienter, der deltog, og det kan ifølge Kristoffer Staal Rohrberg have flere årsager.

“Da man testede centralt, var det meget få af patienterne med pancreascancer, der havde HER2-udtryk, og ingen af disse patienter havde IHC 3+ (den gruppe, der havde størst effekt i de andre kræftformer, red.).”

“Det kan også godt være, at payloadet i T-DXd bare ikke virker mod pancreascancer. Nogle mener desuden, at det kan skyldes en KRAS-mutation, som 95 procent af alle pancreas-patienter har.”

Der er et stykke vej endnu, før man ville kunne bruge det til disse kræftformer i Danmark, mener Kristoffer Staal Rohrberg. Han afventer særligt overlevelsesdata, som endnu er for umodne, samt lodtrækningsforsøg.

“Men hvis det skal implementeres som en standardbehandling, så skal vi have standardiseret metoden for at teste HER2-status for disse sygdomme,” siger han.

Ved data-cutoff havde 267 patienter modtaget behandling (median to tidligere linjer af standardbehandling [interval: 0-13]). 75 patienter havde IHC 3+, og 125 havde IHC 2+ efter centrale tests.

Forskerne demonstrerede ORR i alle patienter med centralt bekræftet HER2 IHC 3+ eller IHC 2+-ekspression. Der opstod ingen uventede bivirkninger ved behandlingen, som blev tolereret lige så godt som i tidligere studier af T-DXd. Bivirkninger af grad 3 eller højere forekom i 58,4 procent af patienterne. 11,6 procent afbrød standardbehandlingen grundet bivirkninger. Lægemiddelrelateret interstitiel lungesygdom forekom hos 18 patienter (6,7 procent, primært af grad 1 og 2).