Enhertu-studie begejstrer: Kan blive ny standard ved HER2-positiv mavekræft

ASCO: Alle tidligere forsøg i anden linje med HER2-rettede lægemidler har slået fejl ved fremskreden HER2-positiv mavemund-kræft (GEJ-kræft), men nu er stilstanden brudt. ADC’en Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) giver et betydeligt løft i overlevelsen sammenlignet med Cyramza (ramucirumab) og kemoterapi i anden linje.

Det er en flot effekt, særligt i en dansk kontekst, da kontrolarmen er en behandling, der allerede er bedre end den danske anden linje standardbehandling, siger Morten Mau-Sørensen, overlæge på Onkologisk Klinik, Rigshospitalet.

”Det er et superspændende forsøg og et vigtigt resultat. Jeg tror helt klart, at T-DXd vil blive ny standardbehandling i Danmark til denne patientgruppe,” siger Morten Mau-Sørensen.

Han fortsætter:

”Man har tidligere afprøvet en række af HER2-rettede lægemidler som anden linje til HER2-positiv GEJ-kræft, men forsøgene er hver gang endt negativt. T-DXd er det første HER2-rettede lægemiddel med positive resultater siden indførsel af førstelinje trastuzumab på baggrund af ToGA-studiet i 2010. Tidligere viste DESTINY-Gastric01 forbedret overlevelse efter tredje linje T-DXd i asiatiske patienter. Nu ser vi den samme overbevisende effekt som andenlinjebehandling med deltagelse af vestlige patienter.”

Relevant for danske patienter

Morten Mau-Sørensens kommentar falder i forbindelse med præsentationen af det randomiserede fase III-studie DESTINY-Gastric04 på de amerikanske onkologers årsmøde ASCO 2025 (abstract #LBA4002).

I studiet indgik 494 patienter med inoperabel eller metastatisk HER2-positiv mavekræft eller gastroøsofageal overgangskræft (GEJ-adenokarcinom), som havde haft sygdomsprogression efter trastuzumab-baseret førstelinjebehandling.

De blev randomiseret til enten T-DXd 6,4 mg/kg hver tredje uge eller paclitaxel med ramucirumab – en kombination, der ofte anvendes som anden linje behandling internationalt, men blev afvist af Medicinrådet i Danmark i 2018.

Resultaterne fra DESTINY-Gastric04 viste en median samlet overlevelse på 14,7 måneder i T-DXd-armen mod 11,4 måneder i paclitaxel og ramucirumab-armen (HR 0,70; 95% CI 0,55–0,90; P=0,0044).

”En overlevelsesgevinst på mere end 3 måneder med en hazard ratio på 0,70 i T-DXd-armen er bestemt relevant for danske patienter,” siger Morten Mau-Sørensen.

Overgår international standard

Ramucirumb er lige nu standard andenlinjebehandling mod fremskreden mave- eller GEJ-kræft i internationale retningslinjer på baggrund af fase III-studiet RAINBOW. Men behandlingen blev afvist af Medicinrådet i 2018, efter at rådets forgænger KRIS ellers havde givet grønt lys til behandlingen. Forklaringen lød, at Medicinrådet på baggrund af en opfølgning finder, at ”betingelserne for KRIS’ anbefaling ikke er opfyldt, hvormed anbefalingen bør bortfalde.”

Det ærgrede onkologerne at miste ramucirumab, fortæller Morten Mau-Sørensen, men han håber nu, at T-DXd i en nær fremtid vil kunne tage pladsen som andenlinjebehandling i Danmark.

Han er nemlig ikke i tvivl om, at hvis man satte T-DXd overfor paclitaxel som monoterapi – den danske standard – ville overlevelsesgevinsten være endnu større, end man ser i DESTINY-Gastric04.

”Jeg kan kun forstille mig, at gevinsten ville være større og endnu mere relevant,” siger Morten Mau-Sørensen.

Udover en positiv overlevelsesgevinst demonstrerede DESTINY-Gastric04 også, at T-DXd-armen havde en median progressionsfri overlevelse på 6,7 måneder mod 5,6 måneder i kontrolarmen (HR 0,74; 95 procent CI 0,59–0,92; P=0,0074).

Den objektive responsrate var 44,3 procent for T-DXd versus 29,1 procent i kontrolgruppen (P=0,0006).

Disease control rate var 91,9 procent for T-DXd versus 75,9 procent i kontrolgruppen.

Udbredte bivirkninger

Samtlige patienter i T-DXd-armen oplevede behandlingsrelaterede bivirkninger, og 68 procent havde bivirkninger af grad 3 eller højere. Den hyppigste bivirkning var fatigue (48 procent), efterfulgt af neutropeni (48 procent), kvalme (44 procent) og anæmi (31 procent). Interstitiel lungesygdom blev observeret hos 13,9 procent, men primært i grad 1–2; én patient havde grad 3, og der var ingen tilfælde i grad 4–5. Til sammenligning blev der rapporteret ét dødsfald på grund af pneumonitis i kontrolgruppen.